Nyheder 2015
Ankestyrelsen gennemgår dom fra Højesteret om sygedagpenge
Højesteret har afsagt dom om, hvornår en borger i en konkret sag har ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen er ved at vurdere omfanget af dommen, og hvilke konsekvenser det har for praksis på området.
Ankestyrelsen undersøger tilfredsheden med servicen
I andet halvår af 2015 gennemfører Oxford Research en undersøgelse for Ankestyrelsen. Undersøgelsen handler om brugernes tilfredshed med Ankestyrelsens service og kvaliteten af Ankestyrelsens ydelser.
Bedre juridisk hotline
Nu bliver langt flere svar fra juridisk hotline lagt på Ankestyrelsens hjemmeside, så alle sagsbehandlere i kommunerne kan læse dem.
Ankestyrelsen anbefaler skriftlig vejledning til kontanthjælpsmodtagere, der bliver væk fra tilbud
Ankestyrelsen har undersøgt en række kommunernes afgørelser om uddannelses- og kontathjælpsmodtagere, der bliver væk fra et tilbud. I undersøgelsen anbefaler styrelsen, at kommunerne på skrift vejleder om følgerne af at blive væk fra et tilbud.
Flere tilfredsstillende kommunale revisionsberetninger i 2013
Ankestyrelsens gennemgang af kommunernes revisionsberetninger viser, at flere er tilfredsstillende, og færre har bemærkninger fra revisor i 2013 end året før.
Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen august 2015
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i otte principielle sager om arbejdsskade og hjælp inden for det kommunale område.
Flere borgere overnatter på landets bosteder
Flere bruger bosteder i 2014 end året før. Det sker efter en årrække med fald i antallet af brugere af bosteder. Samtidig opholder brugerne sig længere tid på landets bosteder og herberger. Det viser den nyeste årsstatistik fra Ankestyrelsen.
Lidt flere nye førtidspensionister i 2014
Kommunerne tilkendte i 2014 førtidspension til 6.187 personer, hvilket svarer til en stigning i antallet af tilkendelser på syv procent i forhold til 2013.
Task Forcen tilbyder kommunerne hjælp
Task Forcen på området udsatte børn og unge har nu åbent for tilmeldinger til temadage og længere analyse- og udviklingsforløb.
Fokus på nye oplysninger i allerede afgjorte sager
Ankestyrelsen har skærpet sit fokus på at inddrage alle nye væsentlige oplysninger i sagsbehandlingen. Det gælder også i sager, vi allerede har afgjort.
Ankestyrelsen bliver sekretariat for et nævn mere
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger bliver en del af Ankestyrelsen. Der sker ingen ændringer i mulighederne for at klage. Læs mere om nævnets opgaver og kontaktoplysninger.
Sociale problemer blandt en stor del af unge, der er rejst til konfliktområder
Der er sociale problemer hos de fleste af de 20 unge, der har været engageret i ekstremisme og formodes udrejst til væbnet konflikt i udlandet. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af baggrunden blandt 20 udvalgte unge, der har haft eller har en social sag.
Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen juli 2015
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i 10 principielle sager om arbejdsskade og hjælp inden for det kommunale område.
Nye principafgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg sommer 2015
Beskæftigelsesudvalget har truffet afgørelse i 13 principielle sager om sygedagpenge, førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og uddannelseshjælp.
Højesteret er enig i, at en boksemanager også er arbejdsgiver
En manager har samme forpligtelser som en arbejdsgiver og skal blandt andet forsikre en bokser mod arbejdsskader. Det slår Højesteret fast i en dom og er dermed enig i en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Cirka halvdelen af Ankestyrelsens afgørelser på Udbetaling Danmarks område handlede om boligstøtte i 2014
Ankestyrelsen behandler blandt andet klager over afgørelser fra Udbetaling Danmark, og næsten halvdelen af klagerne handlede i 2014 om boligstøtte. Det viser Ankestyrelsens årlige statistik på området.
Ankestyrelsen tilbyder nu faglige kurser
Ankestyrelsen har fået et kursussekretariat, der udbyder faglige kurser til samarbejdspartnere fra efteråret 2015.
Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen maj 2015
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i 12 principielle sager om anbringelse af børn, tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne, mellemkommunal refusion, sygedagpenge og serviceniveau.
Næsten uændret antal førtidspensioner i første kvartal af 2015
Antallet af borgere, der fik tilkendt førtidspension i første kvartal 2015, er næsten det samme som antallet i første kvartal sidste år. Det viser Ankestyrelsens nye kvartalsstatistik.
Temamøder på børn og unge-området
Få styr på fortolkningen og anvendelsen af den nye forebyggelsesparagraf på børne- og ungeområdet. Socialstyrelsen tilbyder i samarbejde med Ankestyrelsen gratis temamøder om den ændrede § 11 i serviceloven. Møderne holdes i juni, august og september.
Kommuner er for lempelige med førtidspension
Hver tredje kommunale tilkendelse af førtidspension er mangelfuld og ville blive ændret af Ankestyrelsen, hvis der blev klaget. Kommunernes afslag på førtidspension er korrekte, viser en stikprøveundersøgelse.
Spædbørn fra Sydjylland er mest i dagtilbud
Næsten hvert femte barn er i et dagtilbud, inden de er fyldt et år, og især forældre fra Sydjylland bruger dagtilbuddene meget. Det viser tal fra Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen er en del af en ny Handicap Task Force
Task Forcen på handicapområdet er en del af regeringens handlingsplan på området og er finansieret af satspuljeaftalen for 2014. Ankestyrelsen og Socialstyrelsen arbejder sammen om opgaven.
Ankestyrelsen præciserer, hvornår anbringelse af et barn har behandlingssigte
I en ny principafgørelse slår Ankestyrelsen fast, at der skal tages udgangspunkt i det enkelte barns muligheder for udvikling, når en kommune vurderer, om en anbringelse har udpræget behandlingssigte.
Flere svar fra Ankestyrelsen om gensidig forsørgerpligt
Ankestyrelsens juridiske hotline for kommuner har netop svaret på, hvad det betyder, når en kommunes afgørelse bliver vurderet til at være ugyldig.
Kommuner har generelt styr på hjælp til unge efter reform af kontanthjælp
Unge under 30 uden uddannelse får ofte den rigtige hjælp af kommunen, når de søger om hjælp til forsørgelse. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes praksis.
Ankestyrelsens årsrapport 2014
Ankestyrelsens årsrapport 2014 er udkommet. Her kan du blandt andet læse, at der har været stor fokus på vores sagsbehandlingstider, og at vi i 2014 har afgjort væsentligt flere sager, end der er kommet ind i løbet af 2014.
Lidt flere fik førtidspension i sidste kvartal af 2014
Siden 3. kvartal 2013 har der været en lille stigning i antallet af borgere, der får tilkendt førtidspension. Det viser Ankestyrelsens nye kvartalsstatistik.
Seneste svar om gensidig forsørgerpligt
Ankestyrelsens juridiske hotline har netop svaret på et spørgsmål om gensidig forsørgerpligt og frister.
Ankestyrelsen frikendt i sag om tab af erhvervsevne
Ankestyrelsen havde i en sag vurderet, at en mand havde tabt 50 procent af erhvervsevnen, og at de 35 procent skyldtes en arbejdsulykke. Vestre Landsret er enig.