Gå til indhold

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 marts 2014

Årets første nummer af Nyt fra Ankestyrelsen markerer en ny måde at udgive nyhedsbrevet på. Vi samler ikke længere artiklerne som en pdf, som dels er svær at søge efter emneord i, dels ikke er tilgængelig for synshandicappede. I stedet ligger artiklerne på hjemmesiden under relevante fagområder, som du kan se herunder.

”Netværk” er for bred en betegnelse i afgørelser om børn og unges samvær

I en ny principafgørelse gør Ankestyrelsen rede for en ny praksis i afgørelser om børns og unges samvær med deres netværk under en anbringelse uden for hjemmet. Ankestyrelsen anbefaler generelt, at børn og unge-udvalget specificerer, hvilke personer, der er omfattet af afgørelsen om samvær.

Læs hele artiklen om netværk og afgørelser om samvær

Surrogatmoderskab – en usikker affære

Når en graviditet sker på anden måde end ved et seksuelt forhold, opstår der ofte særlige spørgsmål om, hvem der er barnets retlige forældre – om det er de genetiske forældre eller de sociale forældre. Et surrogatmoderskab kan derfor have indvirkning på barnets retsstilling.

Læs hele artiklen om surrogatmoderskab

Kommunerne følger generelt reglerne i sager om afslag på kontanthjælp på grund af formue

I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen vurderet 130 sager fra 14 kommuner, hvor kommunerne har truffet afgørelser om afslag på kontanthjælp efter reglen om formue i aktivloven. Undersøgelsen viser, at 116 afgørelser - svarende til 89 procent - er i overensstemmelse med regler og praksis.

Læs hele artiklen om afslag på kontanthjælp på grund af formue

Hver tredje plejefamilie er motiveret for at adoptere deres plejebørn

En ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet, viser, at hver tredje plejefamilie vil adoptere deres plejebarn, hvis de har mulighed for det.

Læs hele artiklen om plejefamilier og adoption

Kommunerne bruger sjældent lokalt fastsatte serviceniveauer i sagsbehandlingen

Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse viser, at selvom kommunerne har fastsat lokale serviceniveauer, bliver de sjældent brugt i sagsbehandlingen. Dér hvor kommunerne bruger serviceniveauer, henviser de i størstedelen af sagerne ikke til disse i begrundelsen for afgørelsen. Det er også sjældent, at borgerne bliver orienteret om kommunens serviceniveauer – også selvom de er brugt i begrundelsen for en afgørelse.

Læs hele artiklen om brug af lokalt fastsatte serviceniveauer

Sidst opdateret 10.03.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring