Hvad er en erklæring?

En erklæring er et skriftligt stykke arbejde, hvor en eller flere problemstillinger belyses.

Erklæringer udarbejdes ofte på baggrund af en undersøgelse. Det er indholdet af det skriftlige stykke arbejde, der er afgørende for, om der er tale om en erklæring i psykologlovens forstand.

Erklæringer kan f.eks. have form som:

  • erklæringer om undersøgelsesopgaver, herunder børnesagkyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser, observationsundersøgelser, psykologiske undersøgelser, neuropsykologiske undersøgelser m.v.
  • statusrapporter
  • udtalelser, vurderinger m.v., uanset om det er en klient, patient eller en myndighed, der har bedt om arbejdet.

Listen er ikke udtømmende.

Sidst opdateret 12.12.2017