Funktionen som undersøger

Autoriserede psykologer skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres rolle som undersøger.

Hvad indebærer funktionen som undersøger?

Det betyder bl.a., at den autoriserede psykolog sammen med opdragsgiver skal sikre sig, at der er enighed om, hvilken opgave psykologen skal udføre, at undersøgelsen tilrettelægges, så opdraget kan besvares, og at der foreligger aftale om varigheden af undersøgelsen inkl. honorarkrav.

Det er den autoriserede psykologs ansvar at vurdere det opdrag, der er stillet med hensyn til:

  • om det er metodisk muligt at gennemføre undersøgelsen
  • om opgaven ligger inden for ens kompetenceområde
  • at afklare eventuelle uklarheder med opdragsgiver
  • at vurdere habilitetsproblemer

Den autoriserede psykolog skal med sit metodevalg sikre sig, at undersøgelsens indhold er fyldestgørende til at belyse det opdrag, psykologen har fået.

I konfliktsager skal den autoriserede psykolog foruden de almindelige normer om at optræde professionelt, afbalanceret og respektfuldt være opmærksom på at forholde sig neutralt over for sagens parter såvel i sine handlinger, mundtlige udtalelser og adfærd, som i selve erklæringen. Den autoriserede psykolog skal være opmærksom på, at erklæringer kan bruges i en tvist af personer, som ikke er omfattet af reglerne om tavshedspligt.

Videre skal den autoriserede psykolog sikre sig, at undersøgelsesforløbet foregår i professionelle rammer, så den eller de undersøgte kan føle sig så trygge som muligt. I den forbindelse skal den autoriserede psykolog informere undersøgte om undersøgelsens formål, indhold og tidsmæssige ramme. Derudover skal psykologen informere om sin rolle og funktion som undersøger, herunder at rollen som undersøger i sager, der skal øge oplysningsgrundlaget for en myndigheds afgørelse, indebærer, at der ikke er fortrolighed i undersøgelsen.

Tidsaspektet for en undersøgelse er særligt vigtigt i sager om særlig støtte efter serviceloven til børn og unge, hvor undersøgelserne kan medvirke til at danne grundlag for, at eventuelle hjælpeforanstaltninger kan iværksættes. For barnet er det afgørende, at der sættes ind så tidligt som muligt. Også for forældrene er det vigtigt, at undersøgelsen ikke trækker ud.

Tidsrammen for en undersøgelse inkl. erklæringsskrivning er almindeligvis 3 måneder og ved særligt omfattende undersøgelser kan tidsrammen være 6 måneder.

Hvis der er afvigelser fra denne standard pga. konkrete forhold i sagen, som f.eks. ferie, psykologens sygdom, undersøgtes egne forhold, herunder afbud i undersøgelsesperioden, skal psykologen holde undersøgte og opdragsgiver orienteret om udsættelsen, og psykologen skal redegøre herfor i erklæringen.

Opdragsgiver og psykologen kan desuden aftale en tidsramme for undersøgelsen i den konkrete sag. Det skal fremgå i erklæringen, hvis der er indgået særlige aftaler om tidsrammen for undersøgelsen.

Hvis den autoriserede psykolog ikke ser sig i stand til at gennemføre undersøgelsesopgaven af personlige eller faglige årsager, skal psykologen redegøre skriftligt herfor, uanset hvor langt psykologen er i undersøgelsesforløbet.  

Den autoriserede psykolog skal så vidt muligt efter aftale med opdragsgiver bidrage til en løsning af, hvordan det videre forløb kan håndteres, herunder hvordan opgaven eventuelt kan overdrages til en anden psykolog.

Når den autoriserede psykolog har gennemgået erklæringen med undersøgte og herefter afleveret sin erklæring til opdragsgiver, vil psykologens rolle i den pågældende materielle sag som regel være afsluttet, herunder kontakten til undersøgte og opdragsgiver.

Der kan være tilfælde, hvor undersøgte eller opdragsgiver efterfølgende kontakter psykologen med spørgsmål eller kommentarer. I så fald er det vigtigt, at psykologen bevarer den professionelle rolle.

Sidst opdateret 12.12.2017