Artikel: Psykolognævnets sekretariat er flyttet til Ankestyrelsen

Psykolognævnets sekretariat har siden de ændringer i ministeriernes opgaver, som den nye regering medførte, været en del af Ankestyrelsen. Vi er nu sekretariat for seks nævn.

Af ankechef Charlotte Buus Kjær

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 7, november/december 2015.

Sekretariatet for Psykolognævnet blev den 1. august 2015 overflyttet til Ankestyrelsen. Tidligere hørte sekretariatet under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Psykolognævnet en selvstændig myndighed.

Tilsyn med psykologer

Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologers faglige virke.

I langt de fleste af den slags sager, bliver der klaget over, at en psykolog ikke giver det rigtige billede af klagerens situation. Det kan for eksempel være i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse. I de tilfælde mener klageren ofte, at psykologen skulle have indhentet andre oplysninger, og at undersøgelsesrapporten derfor ikke er dækkende.

En del klager handler også om psykologens samspil med den undersøgte og om psykologens konklusioner og anbefalinger. Som det ses i eksemplet herunder, er de fysiske rammer også en del af psykologens faglige virke.

Når Psykolognævnet skal tage stilling til en klage, er udgangspunktet psykologlovens regler om, at psykologens arbejde skal være udført med omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed. Nævnet kan ikke tage stilling til selve sagen, for eksempel om forældremyndighed eller anbringelse af et barn.

Eksempel på konkret afgørelse

Manglende professionelle rammer

Der blev klaget over, at samtaler i forbindelse med stress ikke foregik på psykologens kontor, men blev afholdt dels i en ikke-isoleret havepavillon, dels på en offentlig bænk. Der blev også klaget over psykologens manglende professionalisme.


Nævnets afgørelse

Nævnet lagde til grund, at psykologen havde benyttet en havepavillon og en offentlig bænk som konsultationsrum, en situation, som klager ikke havde befundet sig godt i.

Nævnet fandt, at de forhold, som blev beskrevet af klager, ikke kunne karakteriseres som egnede, professionelle rammer for afviklingen af samtaler mellem psykolog og klient.

Nævnet fandt således, at der var grundlag for at udtale kritik af psykologens faglige virke som psykolog efter psykologlovens § 12.

Autorisation af psykologer

Psykolognævnet har også til opgave at behandle ansøgninger om autorisation til psykolog. For at kunne bruge den titel, er der krav til uddannelse og erfaring, hvis man efter en kandidateksamen vil have titel af autoriseret psykolog.

Det er en frivillig ordning, for autorisation er ikke en betingelse for, at psykologer kan arbejde i Danmark. Til gengæld er titlerne "psykolog" og "autoriseret psykolog" beskyttede titler i Danmark.

Udenlandske uddannelser

Psykolognævnet har også til opgave at behandle ansøgninger om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog.

Med en udenlandsk psykologuddannelse kan man arbejde her i landet, men man kan ikke benytte titlen ”psykolog” uden en godkendelse fra Psykolognævnet.

Der er forskellige regler afhængig af i hvilket land, ansøgeren er statsborger, og hvor uddannelsen er gennemført.

Når den udenlandske uddannelse er blevet anerkendt af Psykolognævnet, kan psykologer, som er uddannet i udlandet, ansøge Psykolognævnet om autorisation som psykolog i Danmark.

Eksempel på konkret afgørelse

Nødvendige udtalelser og observationer

Psykologen udførte en børnesagkyndig undersøgelse for statsforvaltningen til brug for en samværssag. Moderen klagede over grundlaget for psykologens vurderinger.

Psykologen oplyste at have haft grundige samtaler med begge forældre, at have observeret barnet i samspil med begge forældre og at have foretaget en faglig vurdering af de forhold, som var relevante for undersøgelsen.


Nævnets afgørelse

Nævnet fandt, at undersøgelsen havde bestået af samtale med begge forældre sammen, to samtaler med henholdsvis klageren og faderen, to hjemmebesøg hos klageren og barnet, tre hjemmebesøg hos faderen og barnet og en gennemlæsning af materiale fra Statsforvaltningen og klageren samt en gennemgang af erklæringen med henholdsvis klageren og faderen.

Nævnet fandt, at undersøgelsen var tilstrækkelig i forhold til opdraget, og at der var inddraget de relevante oplysninger om forældrene og deres barn på baggrund af samtaler med forældrene og samværsobservationer og hjemmebesøg samt oplysninger fra sagsakterne, herunder børnehavernes udtalelser og materialet fra klager.

Efter nævnets opfattelse var der redegjort for dette i erklæringen, og det fremgik, at psykologens vurderinger og konklusioner baserede sig på og var i overensstemmelse med de beskrevne oplysninger, iagttagelser og udtalelser.

På denne baggrund fandt Psykolognævnet ikke grundlag for at kritisere psykologens arbejde efter psykologlovens §§ 12 og 16.

Medlemmer af nævnet

Psykolognævnet består af ni medlemmer og et tilsvarende antal personlige suppleanter, der alle udnævnes af social- og indenrigsministeren. Psykolognævnets medlemmer udnævnes for fire år.

Et medlem af nævnet udnævnes af social- og indenrigsministeren og de øvrige medlemmer udnævnes efter indstilling fra sundhedsministeren, undervisningsministeren, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Danske Handicaporganisationer og Dansk Psykolog Forening.

Læs mere om Psykolognævnet

 

Sidst opdateret 27.11.2015