Live-supervision
Supervision kan modtages ved live-supervision.
Hvad er Live-supervision?
Ved live-supervision observerer supervisor psykologens samtale med klienten og superviserer psykologen i tilknytning hertil, f.eks. ved at supervisor er i samme rum eller i et andet rum med videoovervågningsskærm.
Typisk modtages live-supervision på et kursus, hvor psykologen tildeles klienter af kursusledelsen til formålet. Er supervisionen modtaget på et kursus, kan man medregne op til 20 timer af supervisionen. Såfremt live-supervisionen er modtaget på et kursus, skal der til ansøgningen vedlægges en beskrivelse af kurset samt supervisionens forløb og omfang.
Hvis psykologen medbringer sine egne klienter på et kursus eller modtager live-supervision på egne sager i anden sammenhæng end på et kursus, kan supervisionen medregnes uden begrænsning i timetallet.