Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet marts 2017

Ligebehandlingsnævnet har i marts afgjort 27 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

07.06.2017

Møde d. 8 marts 2017

Et tilbud om ansættelse blev tilbagekaldt pga. handicap

En kvinde blev tilbudt en stilling som pædagog på en specialskole. Under telefonsamtalen, hvor kvinden fik tilbudt stillingen, oplyste hun, at hun havde en kronisk lidelse i form af endometriose, der ville medføre et fast tilbagevendende sygefravær hver måned. Tilbuddet om ansættelse blev herefter trukket tilbage. Da kvinden havde behov for 1-3 sygedage hver måned pga. svære smerter ved menstruation, havde hun et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Arbejdsgiveren havde ikke opfyldt sin forpligtelse til at foretage rimelige tilpasningsforanstaltninger, og den tilbudte tilpasning i form af fravær uden løn i forbindelse med det månedlige fravær var ikke lovlig.

Kvinden fik derfor medhold og godtgørelse på 150.000 kr.

Et tilbud om ansættelse blev tilbagekaldt pga. handicap (j. nr. 2015-6810-47184)

 

Seniormedarbejder ikke forskelsbehandlet på grund af alder

Klager var ansat i et seniorjob i den indklagede kommune. Han mente, at han på grund af sin alder fik en lavere løn end andre ansatte i kommunen, som udførte samme funktion som ham. Klager var aflønnet efter overenskomsten på området, og han var indplaceret på det løntrin, som svarede til hans anciennitet. Der var ikke holdepunkter for at antage, at klagers alder var indgået som et kriterium ved fastsættelsen af hans løn. Han havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen. 

Seniormedarbejder ikke forskelsbehandlet på grund af alder (j. nr. 2016-6810-19262)

 

Forskelsbehandling på grund af muslimsk påklædning?

En muslimsk kvinde klagede over chikane på grund af sin religiøse påklædning i forbindelse danskundervisning i hf-enkeltfag og ved udmeldelse fra holdet.

Uddannelsen tjente efter sit formål til at fremme muligheden for erhvervsmæssig beskæftigelse og faldt derfor inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

I forhold til spørgsmålet om chikane havde der mellem dansklæreren og blandt andet den muslimske kvinde været konflikter i undervisningen, hvilket havde medført klager over dansklæreren og involvering af studievejledningen. Det var dog uklart, om dansklæreren havde udsat den muslimske kvinde for chikane. Det var derfor også uklart, om udmeldelsen af klager, der var begrundet i manglende studieaktivitet, havde sammenhæng med eventuel chikane.

Nævnet fandt det nødvendigt med bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Klagen blev derfor afvist.

Forskelsbehandling på grund af muslimsk påklædning? (j. nr. 2016-6811-30532)

 

Uddannelsesaftale ophævet på grund af sprogbarrierer

En kvinde, der havde boet i Danmark siden 1998, fik ophævet sin uddannelsesaftale om uddannelse som social- og sundhedshjælper på grund af sproglige barrierer. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af de sproglige kompetencer, der var nødvendige for at blive uddannet til social- og sundhedshjælper, og kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage over forskelsbehandling, herunder i form af chikane, på grund af etnisk oprindelse.

Uddannelsesaftale ophævet på grund af sprogbarrierer (j. nr. 2015-6810-45786)

 

Klage over statsforvaltningens sagsbehandling

En far klagede over kønsdiskrimination i forbindelse med statsforvaltningens sagsbehandling i en verserende samværssag. Der var ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at faren var blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn.

Faren fik derfor ikke medhold.

Klage over statsforvaltningens sagsbehandling (j. nr. 2016-6811-45261)

 

Klage over kommunal sagsbehandling

Klager er født som mand og bevilget juridisk kønsskifte. Klager har fået tildelt et nyt kvindeligt personnummer og har skiftet navn. Fysisk fremstår klager som en mand. Klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med et møde med en kommunal jobkonsulent var udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Klage vedrørende forskelsbehandling på grund af seksuel orientering var ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven, idet der ikke var tale om vejlednings- eller uddannelsesvirksomhed eller anvisning af beskæftigelse.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klage over kommunal sagsbehandling (j. nr. 2016-6811-41323)

 

Informationer om et ægtepars fælleskonto blev kun sendt til manden

En kvinde klagede over, at kun hendes ægtemand modtog informationer om deres fælleskonto. Det var i sagen uafklaret, hvorfor kun kvindens mand var blevet anført som den, der modtog informationer om bevægelser på parrets fælleskonto. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kvinden på grund af sit køn havde været udsat for forskelsbehandling. Der blev i sagen lagt vægt på, at bankens kunder selv kunne bestemme, hvem informationen skulle tilgå, og at kvinden efter hendes henvendelse til banken, efterfølgende også modtager information om parrets fælleskonto.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Informationer om et ægtepars fælleskonto blev kun sendt til manden (j. nr. 2016-6811-43385)

 

15 ud af 428 medarbejdere, var kvinder

En kvinde klagede over, at hun to gange havde søgt en stilling hos en restaurationskæde, hvor hun første gang modtog et autosvar retur og anden gang intet svar fik. Den 27. juni 2016 havde restaurationskæden i Danmark 428 ansatte, heraf var 15 kvinder. I stillingskategori 1, der er medarbejdere med direkte kundekontakt, var otte ud af 310 ansatte kvinder. Derudover var der på restaurationskædens hjemmeside kun fotos af mænd, herunder ved den digitale ansøgningsblanket. Nævnet vurderede, at et åbenbart misforhold i antallet af kvindelige og mandlige ansatte kan skabe en formodning for, at der er sket forskelsbehandling på grund af køn. Denne formodning havde restaurationskæden ikke afkræftet, og restaurationskæden havde således ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.

15 ud af 428 medarbejdere, var kvinder (j. nr. 2016-6810-06398)

 

Studerende pige eller ungt par søges til lejebolig

Det fremgik af en lejeboligannonce, at en lejlighed kunne udlejes til en studerende pige eller et ungt par. En mand søgte lejligheden, men fik afslag. Udlejer henviste under sagen til, at der i alt havde været 40 ansøgninger, hvoraf ca. 20 ansøgere var mænd, og at udlejer havde slettet ”pige” fra annoncen, da manden havde oplyst ham om, at han følte sig diskrimineret. Nævnet vurderede, at lejeboligannoncen var i strid med ligestillingsloven. Nævnet lagde vægt på, at enlige, mandlige ansøgere ifølge lejeboligannoncen ikke havde mulighed for at leje lejligheden alene, mens enlige, kvindelige ansøgere havde denne mulighed.

Manden fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr. 

Studerende pige eller ungt par søges til lejebolig (j. nr. 2016-6811-43337)

 

Kun fædre og sønner havde adgang til robotarrangement

En kvinde klagede over, at et bibliotek afholdt et robotarrangement for fædre og sønner på 5-7 år. Arrangementet var et af flere arrangementer i et delprojekt, hvor kommunens biblioteker arbejdede med sårbare børnefamilier, herunder navnlig fædre med sønner i aldersgruppen 5-7 år. Formålet var at skabe rum for læring og udvikling i familierne og skabe et netværk på tværs af målgruppen. Biblioteket vurderede, at det var nødvendigt, at tiltaget udelukkende henvendte sig til fædre og sønner for at skabe bedst mulig læring og udvikling for de sårbare børnefamilier. Da kvinden og hendes datter ikke måtte deltage i arrangementet, var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet vurderede, at formålet med arrangementet udgjorde et legitimt mål til fremme af drenge og mænds interesser. Midlerne gik desuden ikke ud over, hvad der var hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opnå målet med netværksdannelse på tværs af målgruppen.

Klager fik derfor ikke medhold.

Kun fædre og sønner havde adgang til robotarrangement (j. nr. 2016-6811-51326)

 

Møde d. 15 marts 2017

Afskedigelse af en ordblind lærer var i strid med forskelsbehandlingsloven

En ordblind lærer blev afskediget på grund af sygefravær. Da læreren havde behov for hjælpemidler for fuldt og effektivt at kunne deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, havde han et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Lærerens sygefravær var i alt fald til dels knyttet til det forhold, at han ikke kunne få stillet en bærbar computer med ordblindeprogrammer til rådighed, så han med sit handicap kunne varetage sit arbejde, hvilket arbejdsgiveren var bekendt med inden afskedigelsen. Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i tilstrækkeligt omfang var undersøgt og afprøvet forud for afskedigelsen, herunder havde arbejdsgiveren ikke indgået en dialog med læreren herom. Det var uafprøvet, om læreren ville kunne varetage sit arbejde, hvis han fik stillet en bærbar computer til rådighed.

Læreren fik derfor medhold og godtgørelse svarende til ni måneders løn

Afskedigelse af en ordblind lærer var i strid med forskelsbehandlingsloven (j. nr. 2016-6810-16894)

 

Socialpædagog afskediget på grund af handicap

En pædagog på en socialpsykiatrisk institution for voksne blev afskediget, fordi hun på grund af sin skulderlidelse ikke længere kunne arbejde med udadreagerende patienter. Nævnet vurderede, at der var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Forud for afskedigelsen havde indklagede i en periode overflyttet klager til administrative opgaver for at skåne hende for de skulderbelastende opgaver som pædagog. Klager og indklagede var enige om, at klager ikke fremadrettet  ville kunne udføre de pædagogiske opgaver, heller ikke med hjælp fra en personlig assistent. Nævnet vurderede herefter, at klager ikke længere var egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner med pleje af fysisk udadreagerende patienter, som stillingen krævede. Det var ikke muligt at omplacere klager til en anden pædagogstilling med hensyntagen til hendes skånebehov, og indklagede var ikke forpligtet til at omplacere hende til jobfunktioner, der lå uden for det pædagogarbejde, hun var ansat til. Indklagede havde derfor løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt, og at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Socialpædagog afskediget på grund af handicap (j. nr. 2016-6810-13930)


Nævnet kunne ikke behandle en klage, der var indgivet mere end fire år efter afskedigelsen

En bibliotekar blev afskediget i november 2011. I høringssvaret til den påtænkte afskedigelse bad klagers faglige organisation arbejdsgiveren om at dokumentere, at der ikke var tale om forskelsbehandling på grund af alder, og i december 2011 indgik den faglige organisation en fratrædelsesaftale på vegne af bibliotekaren. Bibliotekaren henvendte sig til arbejdsgiveren i anledning af afskedigelsen i 2014, og der var en sporadisk dialog mellem parterne i de efterfølgende knap to år. Bibliotekaren indgav klage til Ligebehandlingsnævnet i maj 2016. Nævnet vurderede, at bibliotekaren under disse omstændigheder havde udvist retsfortabende passivitet. Hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af forskelsbehandling på grund af alder var derfor bortfaldet.

Nævnet kunne ikke behandle en klage, der var indgivet mere end fire år efter afskedigelsen (j. nr. 2016-6810-23736)

 

Gravid kvinde blev afskediget under omstruktureringer

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun under en omstrukturering blev afskediget. Hun var på dette tidspunkt gravid efter gennemførte fertilitetsbehandlinger. Kvinden meddelte først efter afskedigelsen meddelte arbejdsgiveren om sin graviditet, og arbejdsgiveren havde heller ikke haft kendskab til fertilitetsbehandlingerne. Der var i øvrigt ikke noget, der tydede på, at kvindens graviditet havde haft indflydelse på, at arbejdsgiveren ikke kunne omplacere hende.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Gravid kvinde blev afskediget under omstruktureringer (j. nr. 2016-6810-16893)

 

Boligadministrationsselskab søgte en førstemand

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at der i en stillingsannonce blev søgt efter en ”førstemand”. Nævnet lagde i afgørelsen herom vægt på, at der ikke er grundlag for at fastslå, at betegnelsen ”førstemand” i dag opfattes kønsbestemt, og der derfor ikke ved annoncering efter en ”førstemand” ligger en tilkendegivelse om, at der foretrækkes mandlige ansøgere. Det var derudover heller ikke i strid med ligebehandlingsloven, at en kvinde ikke blev indkaldt til samtale, idet betegnelsen ”førstemand” opfattes kønsneutral, og der i øvrigt ikke var fremlagt oplysninger, som tydede på, at hendes køn havde haft hel eller delvis betydning for, at hun ikke blev indkaldt til samtale eller tilbudt stillingen.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Boligadministrationsselskab søgte en førstemand (j. nr. 2016-6810-16149)

 

En klage fra en clerk/typist på en udenlandsk ambassade var ikke egnet til en afgørelse i Ligebehandlingsnævnet

En clerk/typist på en udenlandsk ambassade i Danmark indgav klage over forskelsbehandling på grund af køn, da han blev afskediget under sin hustrus graviditet. Under henvisning til Wienerkonventionens regler om jurisdiktion for konsulatsembedsmænd og -funktionærer, en dom fra EU-Domstolen om staters retlige immunitet og Rådets forordning 44/2001 om retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område vurderede nævnet, at de afvejninger, der skulle foretages før, at sagen eventuelt kunne realitetsbehandles, ikke naturligt hørte under nævnets område.

Klagen var derfor ikke egnet til en afgørelse i nævnet og blev afvist.

En klage fra en clerk/typist på en udenlandsk ambassade var ikke egnet til en afgørelse i Ligebehandlingsnævnet (j. nr. 2016-6810-30501)

 

Klage over sagsbehandling i statsforvaltningen i forbindelse med bopæl og samvær

En far klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med statsforvaltningens behandling af hans sag om bopæl og samvær med sønnen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at faren ikke var fremkommet med oplysninger, der tydede på, at statsforvaltningen i behandlingen af sagen havde lagt vægt på forhold, der kunne anses for kønsdiskriminerende.

Klage over sagsbehandling i statsforvaltningen i forbindelse med bopæl og samvær (j. nr. 2015-6811-48782)

 

Afslag på job på grund af graviditetsplaner

En 39-årig kvinde fik afslag på en stilling på en privat lægeklinik. Afslaget var begrundet i, at indklagede var usikker på hendes planer for graviditet i det første år af ansættelsen. Efter indklagedes opfattelse ville en graviditet inden for denne tidshorisont være uhensigtsmæssig af hensyn til oplæringen af klager. Kvinden havde herefter påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Det fremgik direkte af afslaget, at klagers planer om graviditet havde haft afgørende betydning for, at hun ikke blev tilbudt ansættelse. Indklagede havde derfor ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en skønsmæssig godtgørelse på 25.000 kroner. 

Afslag på job på grund af graviditetsplaner (j. nr. 2016-6810-59483)

 

Café ansatte mænd pga. personalets kønssammensætning

En kvinde fik afslag på en deltidsstilling på en café, fordi indklagede ønskede en mere ligelig kønsfordeling blandt de ansatte. De havde derfor valgt at ansætte to mænd. Da indklagede udtrykkeligt havde tilkendegivet, at de foretrak mandlige ansøgere, havde klager påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede havde ikke heroverfor løftet bevisbyrden for, at de ikke havde lagt vægt på klagers køn ved besætningen af stillingerne.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse, som skønsmæssigt blev fastsat til 12.500 kroner. 

Café ansatte mænd pga. personalets kønssammensætning (j. nr. 2016-6810-49439)

 

Restaurant søgte efter tjenere over 25 år

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at der i en stillingsannonce var angivet, at det blev forventet, at ansøgerne var over 25 år. Da klager ikke havde søgt stillingen, var der ikke grundlag for at fastslå, at hun som ansøger til en ledig stilling var blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Klager blev der for ikke tilkendt en godtgørelse.

Restaurant søgte efter tjenere over 25 år (j. nr. 2016-6810-16164)

 

Møde d. 28 marts 2017

Leder af politisk parti afskediget efter 11 dages ansættelse

En leder af et politisk parti blev afskediget fra en stilling som Business Coordinator i en fødevarevirksomhed efter 11 dages ansættelse og umiddelbart efter en kontroversiel medieomtale, hvor han optrådte med billede.

Det fremgik af lydoptagelser fra opsigelsessamtalen, at fødevarevirksomheden ikke mente at have kendskab til hans aktiviteter uden for arbejdet, og at afskedigelsen skyldtes, at de forudså samarbejdsvanskeligheder mellem ham og de andre medarbejdere. Blandt andet på den baggrund mente to nævnsmedlemmer, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.

Et medlem mente, at navnlig forløbet omkring ansættelsen og afskedigelsen sammenholdt med indholdet af lydoptagelserne, hvor der blandt andet blev sagt: ”jeg skal ikke have nogle problemer med... Øh, du ved godt”, gav anledning til at formode, at hans politiske anskuelse havde haft betydning for beslutningen om at afskedige ham. Medlemmet mente, at fødevarevirksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fik klager ikke medhold.

Leder af politisk parti afskediget efter 11 dages ansættelse (j. nr. 2016-6810-44627)

 

Gravid servicemedarbejder afskediget

En kvinde blev afskediget fra sin stilling som servicemedarbejder, mens hun var gravid. Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afskedigelsen var bekendt med kvindens graviditet. Det var derfor nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Gravid servicemedarbejder afskediget (j. nr. 2016-6810-32416)

 

Afskedigelse af en veterinærsygeplejerske var ikke forskelsbehandling

En veterinærsygeplejerske fik en datter med hjertesygdommen Steno-Fallots Tetralogi. Efter afholdt barsel og ferie genoptog sygeplejersken arbejdet kortvarigt, hvorefter hun sygemeldte sig. Hun blev afskediget efter 120 sygedage. Veterinærsygeplejersken mente sig forskelsbehandlet på grund af køn og datterens handicap. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at datteren havde et handicap på tidspunktet for sygeplejerskens afskedigelse, da der ikke på dette tidspunkt var beskrevet særlige symptomer eller restriktioner i forhold til hjertelidelsen, og da hun i dagplejen havde udviklet sig til at være alderssvarende og blev beskrevet som aktiv, nysgerrig og motiveret. Nævnet fandt heller ikke, at sygeplejersken havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes barselsorlov eller forhold under orloven havde betydning for beslutningen om afskedigelse. Der var heller ikke oplysninger, der tydede på, at hun på grund af sit køn blev behandlet ringere end en anden ville være blevet i en tilsvarende situation.

Veterinærsygeplejersken fik derfor ikke medhold.

Afskedigelse af en veterinærsygeplejerske var ikke forskelsbehandling (j. nr. 2016-6810-05454)

 

Privatskole afskedigede gravid lærer 

En gravid lærer klagede over, at hun var blevet afskediget under sin graviditet. Privatskolen begrundede afskedigelsen i illoyal optræden i forbindelse med et forløb med en elev og dennes forældre.  Parterne var i sagen uenige om en række væsentlige forhold af afgørende betydning for sagen, herunder forløbet op til afskedigelsen. Sagen blev derfor afvist på behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Privatskole afskedigede gravid lærer (j. nr. 2016-6810-16532)

 

Blev der stillet spørgsmål om religion under en ansættelsessamtale?

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun under en ansættelsessamtale fik stillet spørgsmål, der relaterede sig til hendes religion og tro. Virksomheden bestred at have stillet disse spørgsmål, og oplyste, at hun på eget initiativ bl.a. havde fortalt om fasten. Da parternes uenighed om forløbet af ansættelsessamtalen, herunder om karakteren af de spørgsmål, der blev stillet under samtalen, kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen. 

Blev der stillet spørgsmål om religion under en ansættelsessamtale? (j. nr. 2016-6810-37647)

 

Bygningskonstruktør afskediget dagen efter sit barns fødsel

En bygningskonstruktør blev afskediget dagen efter, at hans barn blev født, og dagen inden han skulle holde to ugers fædreorlov.  Virksomheden havde begrundet afskedigelsen med manglende kvalitet og hurtighed i arbejdet. Bestemmelsen om omvendt bevisbyrde fandt anvendelse, og det påhvilede derfor virksomheden at bevise, at bygningskonstruktørens fædreorlov ikke indgik i beslutningsgrundlaget for afskedigelsen. Særligt på baggrund af den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem fædreorloven og afskedigelsen, og da det ikke var dokumenteret, at han forud for afskedigelsen havde fået påtaler eller advarsler eller på anden vis var gjort bekendt med eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser, var denne bevisbyrde ikke løftet.

Klager fik derfor medhold og godtgørelse, der svarede til seks måneders løn.

Bygningskonstruktør afskediget dagen efter sit barns fødsel (j. nr. 2016-6810-23105)

 

Butikskontrol og etnisk oprindelse

En mand blev under et besøg i en butik udtaget til kontrol af en medarbejder. Medarbejderen sammenholdte ryksækkens indhold med kvitteringen. Mens manden påstod, at kontrollen skyldtes hans udseende, herunder hans hudfarve, påstod virksomheden, at kontrollen var begrundet i medarbejderens konkrete mistanke om butikstyveri. Da denne uenighed kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen. 

Butikskontrol og etnisk oprindelse (j. nr. 2016-6811-54312)

Sidst opdateret 19.06.2017