Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet april 2017

Ligebehandlingsnævnet har i april afgjort 21 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

07.07.2017

Møde den 5. april 2017

Skattelovgivning ikke omfattet af nævnets kompetence

En 78-årig mand klagede over, at muligheden for at indbetale på en aldersopsparing efter loven ophører, når man fylder 75 år. Han mente, at dette var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet havde afvist klagen, da det efter sekretariatets opfattelse måtte anses for åbenbart, at han ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet vurderede, at klagen over aldersgrænsen i skattelovningen ikke var omfattet af de områder af arbejdsmarkedsmæssig karakter, som nævnet efter forskelsbehandlingsloven har kompetence til at behandle.

Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af klagen. 

Skattelovgivning ikke omfattet af nævnets kompetence (J. nr. 2017-6811-04054)

 

Efter møde med arbejdsgiver sagde 65-årig ejendomsfunktionær op med 1½ års varsel

En ejendomsfunktionær protesterede mod en opsigelse begrundet i, at han var nået pensionsalderen. Efterfølgende afholdt parterne et møde, hvorefter ejendomsfunktionæren afleverede en opsigelse med 1½ års fratrædelsesvarsel til et tidspunkt, som svarede til tidspunktet for hans 30 års jubilæum.

Der var dissens i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet. To medlemmer fandt, at spørgsmålet om, hvad der blev meddelt under mødet inden opsigelsen samt afklaring af forløbet fra opsigelsen på grund af pensionsalderen og frem til mødet krævede bevisførelse i form af mundtlig parts- og vidneforklaringer, der kun kan ske ved domstolene. Et medlem fandt efter en samlet vurdering af forløbet omkring ejendomsfunktionærens fratræden, at ejendomsfunktionæren skulle have medhold i klagen og tilkendes en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Efter møde med arbejdsgiver sagde 65-årig ejendomsfunktionær op med 1½ års varsel (J. nr. 2016-6810-54350)

 

Mand søgte stilling som IT-supporterelev med fortrinsret for handicappede i erhverv

En mand søgte en stilling som IT-supporterelev i en kommune med fortrinsret for handicappede i erhverv. Manden havde dårlig håndfunktion og svære problemer med håndmotorikken. Manden fik afslag på sin ansøgning uden at være indkaldt til samtale, da ansættelsesudvalget ikke havde været bekendt med reglerne om fortrinsadgang. Efter klagen til Ligebehandlingsnævnet blev han indkaldt til samtale, og der blev holdt et efterfølgende møde med henblik på at drøfte muligheden for kompensation for de finmotoriske udfordringer i jobbet. På baggrund heraf var det kommunens vurdering, at manden ikke ville kunne bestride jobbet, ligesom han ikke havde de nødvendige sociale kompetencer.

Nævnet vurderede, at manden havde et handicap. Manden havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling i forbindelse med, at han i første omgang ikke blev indkaldt til samtale. Han havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling i forbindelse med, at han efter samtalerne ikke blev tilbudt ansættelse. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke var tilpasningsforanstaltninger, der kunne gøre manden i stand til at udføre arbejdet, eller at han ikke havde de fornødne sociale kompetencer.

Manden fik derfor ikke medhold.

Mand søgte stilling som IT-supporterelev med fortrinsret for handicappede i erhverv (J. nr. 2016-6810-31695)

 

Fleksjobansat sygeplejerske afskediget

I 2009 blev en sygeplejerske tilkendt et fleksjob på grund af kognitive følger efter en kræftdiagnose og behandlingen heraf. Sygeplejerskens ansættelse hos en kommune blev herefter ændret til en fleksjobansættelse. Fra den 21. januar 2016 og frem var hun sygemeldt med en belastningsreaktion med angstsymptomer, som var udløst af et møde dagen forinden mellem sygeplejersken og hendes afdelingsleder. Den 31. maj 2016 blev hun afskediget med henvisning til, at hun havde været sygemeldt siden den 21. januar 2016.

Sygeplejerskens kognitive vanskeligheder udgjorde på afskedigelsestidspunktet et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, men nævnet vurderede, at sygeplejersken ikke havde sandsynliggjort, at hendes handicap var medvirkende årsag til den belastningsreaktion med angstsymptomer, som blev udløst af mødet den 20. januar 2016. Hun fik derfor ikke medhold i sin klage. 

Fleksjobansat sygeplejerske afskediget (J. nr. 2016-6810-36718)

 

Psykisk syg social- og sundhedsassistent ulovligt afskediget

En social- og sundhedsassistent fik en psykisk erhvervssygdom som følge af sit arbejde på en lukket psykiatrisk afdeling med psykotiske patienter. Hun blev langtidssygemeldt i september 2013 på grund af sine psykiske gener. Hun vendte tilbage til arbejdet i februar 2014, hvor hun blev midlertidigt omplaceret til en mindre psykisk belastende åben afdeling. Hun varetog dette arbejde på tilfredsstillende vis, med de skånehensyn at hun havde nedsat arbejdstid og ikke skulle løbe til alarm. I sommeren 2014 blev hun afskediget, da der ikke var udsigt til, at hun inden for en overskuelig fremtid kunne vende tilbage til sit tidligere arbejde i den lukkede afdeling, og da der ikke aktuelt var ledige stillinger i den åbne afdeling. Hospitalet ville ikke udelukke et forløb med involvering af kommunens fastholdelsesteam og mente, at det kunne forløbe i opsigelsesperioden. Hospitalet ville også uanset afskedigelsen undersøge mulighederne i afdelingen i forhold til en senere deltidsansættelse.

Social- og sundhedsassistenten havde på afskedigelsestidspunktet et handicap, og hospitalet var vidende herom. Hospitalet havde ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt eller afprøvet mulige hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, herunder ved at involvere kommunens fastholdelsesteam eller ved at undersøge mulighederne for en deltidsansættelse nærmere, inden de afskedigede hende. Hospitalet havde derfor ikke afklaret, om det ville have været muligt at fastholde hende i beskæftigelse.

Hun fik derfor medhold og en godtgørelse, der svarede til 9 måneders løn. 

Psykisk syg social- og sundhedsassistent ulovligt afskediget (J. nr. 2016-6810-26646)

 

En mandlig fysioterapeut måtte ikke gå feminint klædt

En mandlig fysioterapeut oplyste i foråret 2015 afdelingens oversygeplejerske om, at han ønskede at gå mere feminint klædt. Afdelingen havde ingen særlige uniformeringsregler, og det blev aftalt, at fysioterapeuten måtte prøve sig frem med ballerinasko og diskret make-up. Efter sommeren besluttede ledelsen, at fysioterapeuten ikke længere måtte gå feminint klædt på grund af reaktioner fra patienterne.  Fysioterapeutens ønske om en feminin påklædning blev på ny afvist i foråret 2016. Efterfølgende indførte afdelingen et beklædningsdirektiv, der var ens for alle.

Nævnet vurderede, at fysioterapeuten var udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med beslutningen om, at han ikke måtte gå feminint klædt og fik medhold i denne del af klagen. Da ledelsen havde udvist imødekommenhed over for fysioterapeuten, fik han ingen godtgørelse. Han havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling i anledning af det indførte beklædningsdirektiv og fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. 

En mandlig fysioterapeut måtte ikke gå feminint klædt (J. nr. 2016-6810-33077)

 

Ingen ansættelse efter endt arbejdsprøvning

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en mand efter endt arbejdsprøvning hos indklagede ikke blev taget i betragtning til en stilling hos dem. Manden havde ikke i sagen fremlagt oplysninger, som tydede på, at race, etnisk oprindelse, religion eller tro havde haft hel eller delvis betydning for, at han ikke blev taget i betragtning til en stilling.

Manden fik derfor ikke medhold. 

Ingen ansættelse efter endt arbejdsprøvning (J. nr. 2016-6810-53070)

 

Afvist ved indgangen til et værtshus

En mand af tyrkisk oprindelse blev afvist ved indgangen til et værtshus. Manden havde for nævnet forelagt en videooptagelse af en samtale mellem manden selv og indklagede ved indgangen til værtshuset. Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet afvist ved indgangen til værtshuset på grund af sin etniske oprindelse.

Han fik derfor ikke medhold i klagen.

Afvist ved indgangen til et værtshus (J. nr. 2016-6811-25231)


Gratis drinks til kvinder

Det var i strid med ligestillingsloven, at en bar tilbød kvindelige gæster gratis cocktails og øl, mens mænd skulle betale herfor. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.

Gratis drinks til kvinder (J. nr. 2016-6811-20993)


Møde den 26. april 2017

Gymnasielærer med ADHD kunne ikke leve op til skolens tilstedeværelseskrav

En gymnasielærer med diagnosen ADHD klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han var blevet afskediget på grund af sit handicap samt, at han på grund af sit handicap ikke kunne få lempet sit tilstedeværelseskrav.

Gymnasielæreren blev afskediget som følge af en personalemæssig tilpasning på grund af nedgang i antallet af enkeltfagskursister og lukning af HF2. Ifølge skolens ledelse kunne han med sin fagkombination bedst undværes. Lærerens handicap var ikke årsag til afskedigelsen, og han fik ikke medhold i klagen over afskedigelse.

For så vidt angik forskelsbehandling under ansættelsen konkluderede nævnet, at det ville have været en tilstrækkelig og ikke særlig byrdefuld tilpasningsforanstaltning at lempe gymnasielærerens tilstedeværelseskrav under ansættelsen. Han fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse på 75.000 kr. 

Gymnasielærer med ADHD kunne ikke leve op til skolens tilstedeværelseskrav (J. nr. 2015-6810-41909)

 

En administrativ assistent blev afskediget på grund af handicap

En administrativ assistent med sklerose blev afskediget fra sit fleksjob efter ca. 7 måneders ansættelse. Ifølge en mail fra assistentens leder til de øvrige medarbejdere var afskedigelsen begrundet i, at lederen havde brug for en medarbejder i 30 timer om ugen, mens assistenen kun kunne arbejde 10-15 timer om ugen. Kort efter afskedigelsen blev der i virksomheden indført en organisationsændring.

Assistenten havde et handicap, og hun havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af handicappet. Da arbejdsgiveren ikke nærmere havde redegjort for, om assistenens opgaver helt eller delvist var faldet bort ved organisationsændringen, eller om andre overtog opgaverne, havde arbejdsgiveren sammenholdt med ordlyden i mailen ikke løftede bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var overtrådt. Assistenten fik derfor medhold og godtgørelse svarende til seks måneders løn inklusiv fleksløntilskud.

En administrativ assistent blev afskediget på grund af handicap (J. nr. 2016-6810-32474)

 

Afskedigelse af en administrativ medarbejder var ikke begrundet i hendes graviditet og barsel

En administrativ medarbejder i en VVS-virksomhed blev afskediget en måned før, hun skulle afholde barselsorlov.  Afskedigelsen var begrundet i en omstrukturering med nedlæggelse af den administrative medarbejders stilling. Omstruktureringen var begrundet i den ene direktørs ryggener. Direktøren ville fremover varetage den administrative medarbejders opgaver. Derudover havde virksomheden indført et nyt ordresystem, der medførte at en af medarbejderens opgaver bortfaldt.

To medlemmer af nævnet vurderede, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet og forestående barsel hverken helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at afskedige hende. Et medlem mente, at arbejdsgiveren ikke havde løftet sin bevisbyrde.

Kvinden fik efter stemmeflertal ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af en administrativ medarbejder var ikke begrundet i hendes graviditet og barsel (J. nr. 2016-6810-30141)

 

Ernæringsassistent afskediget under barselsorlov

En ernæringsassistent på en skole blev afskediget, mens hun var på barselsorlov. Hun blev opsagt sammen med tre andre medarbejdere i skolens køkken som følge af besparelser på skolen. Forud for afskedigelsesrunden havde skolen foretaget en evaluering af medarbejdernes faglige, personlige og sociale kompetencer. På baggrund af evalueringerne mente skolen, at assistenten var en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes. Skolen opslog efter afskedigelsen af assistenten en ny stilling i skolens madproduktion. Ved besættelsen af den nye stilling lagde skolen vægt på de samme faglige, personlige og sociale kompetencer, som lå til grund for evalueringen af medarbejderne forud for afskedigelsesrunden. Nævnet vurderede, at skolen havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i hendes afholdelse af orlov efter barselsloven. 

Klager fik derfor ikke medhold i klagen. 

Ernæringsassistent afskediget under barselsorlov (J. nr. 2016-6810-30145)

 

Klage over repressalier kunne ikke behandles

En mand indbragte den 9. marts 2016 en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende ligebehandlingsloven, hvorefter nævnet traf afgørelse den 16. september 2016. Den 4. oktober 2016 klagede manden til Ligebehandlingsnævnet over repressalier som følge af afgørelsen. Nævnet kunne ikke behandle klagen, da klagen af 4. oktober 2016 ikke var fremsat som krav på ligebehandling på grund af afgørelsen af 16. september 2016, men i stedet på grund af en mail af 29. september 2016 fra indklagede, der blev sendt som følge af mandens mails af 19. og 29. september 2016.

Klagen kunne ikke behandles. 

Klage over repressalier kunne ikke behandles (J. nr. 2016-6810-50656)

 

En libanesisk tolk blev ikke forskelsbehandlet på grund af sin religion eller etniske oprindelse

En skole klagede til en tolkevirksomhed over en libanesisk tolk. Klagen vedrørte forskellige situationer, hvor tolken havde tolket forkert og overtrådt sin rolle som tolk ved blandt andet i en tolkesituation at bruge tid på at forklare, hvorfor han ikke gav hånd til kvinder. Klagen var omfattet af forskelsbehandlingslovens område, da tolken var underlagt skolens instruktionsbeføjelser, når han udførte tolkearbejde for skolen. Tolken havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af religion, men ikke etnisk oprindelse, da klagen til tolkevirksomheden kunne give det indtryk, at tolken ikke kunne varetage opgaver for skolen, hvis han ikke ønskede at give kvinder hånden. Skolen havde efter en samlet vurdering løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, og at årsagen til, at skolen ikke ville anvende tolken til tolkeopgaver, var, at han overtrådte sine beføjelser som tolk. Tolken fik derfor ikke medhold. 

En libanesisk tolk blev ikke forskelsbehandlet på grund af sin religion eller etniske oprindelse (J. nr. 2016-6810-36441)

 

Havde alder betydning for manglende tilbudt stilling?

En kvinde født i 1957 klagede over, at hun på grund af alder ikke fik tilbudt en stilling som pædagogmedhjælper. Efter deltagelse i to ansættelsessamtaler om stillingen, fik hun telefonisk oplyst af institutionens leder, at hun ikke fik tilbudt stillingen. Parterne var uenige om, hvad der under ansættelsesprocessen, de to ansættelsessamtaler og telefonsamtalen var blevet nævnt om alder. Da denne uenighed kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

Havde alder betydning for manglende tilbudt stilling? (J. nr. 2016-6810-62013)

 

En mand fik afslag på sin ansøgning på grund af etnisk oprindelse

En mand med et arabiskklingende navn søgte en stilling som marketing manager. Mandens ansøgning og CV var affattet på engelsk, og virksomheden gav manden afslag med den begrundelse, at virksomheden søgte en dansk medarbejder. Afslaget var skrevet på engelsk. Nævnet lagde til grund, at virksomheden på baggrund af ansøgerens arabiske navn sammenholdt med det forhold, at han havde skrevet på engelsk, havde fået den opfattelse, at han ikke var dansk. Manden havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Virksomheden havde ikke besvaret Ligebehandlingsnævnets henvendelser og havde ikke løftet eller forsøgt at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Manden fik derfor medhold og godtgørelse på 25.000 kr.

En mand fik afslag på sin ansøgning på grund af etnisk oprindelse (J. nr. 2016-6810-31186)

 

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage fra en egyptisk mand

En mand var ansat i en egyptisk virksomhed, der var blevet overtaget af en dansk logistikvirksomhed. Manden havde henvendt sig til den danske virksomhed, da han mente, at ledelsen i den egyptiske virksomhed havde begået lovovertrædelser, og da han ikke fik den løn, som han var berettiget til. Manden blev efterfølgende afskediget fra den egyptiske virksomhed. Den danske virksomhed meddelte manden, at de ikke kunne konstatere lovovertrædelser eller mangelende lønudbetaling. Manden klagede til Ligebehandlingsnævnet over den danske virksomhed, da han mente sig forskelsbehandlet på grund af national oprindelse. Ligebehandlingsnævnets sekretariat afviste klagen, da den ikke var omfattet af de danske ligebehandlingslove. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte sekretariatets afvisning. 

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage fra en egyptisk mand (J. nr. 2017-6810-12793)

 

39-årig faglært salgsassistent afskediget

En 39-årig faglært salgsassistent blev afskediget fra sin stilling i en dagligvarebutik med henvisning til, at hun ikke levede op til butikkens forventninger og til, at der var behov for at reducere lønomkostningerne. Samme dag annoncerede butikschefen på Facebook efter en medarbejder under 18 år til fuldtidsarbejde eller en elev.  To medlemmer vurderede, at det var blevet tillagt betydning, at kvinden var over 18 år og faglært, og at butikken ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.  Et medlem vurderede, at afskedigelsen i det væsentligste var begrundet i hensynet til butikkens økonomi. Kvindens faguddannelse og lønniveau havde ikke en sådan sammenhæng med hendes alder, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på baggrund af sin alder. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse.

39-årig faglært salgsassistent afskediget (J. nr. 2016-6810-19532)

 

Møde den 27. april 2017

Mandlige ansatte i en børnehave måtte ikke hjælpe børn ved toiletbesøg, ble- og tøjskiftning

En børnehaves retningslinjer om, at det udelukkende var de kvindelige ansatte, der hjalp børnene ved toiletbesøg, ble- og tøjskiftning, var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, idet de mandlige ansatte blev behandlet ringere end deres kvindelige kolleger. Børnehaven havde ikke ansøgt om eller fået dispensation til at fravige ligebehandlingsloven.

Mandlige ansatte i en børnehave måtte ikke hjælpe børn ved toiletbesøg, ble- og tøjskiftning (J. nr. 2016-6810-44615)

 

En erhvervsskole indførte regler om forbud mod udøvelse af religiøse ritualer på skolen

En skole, der udbyder erhvervsuddannelser og HTX, indførte ordensregler, der forbød udøvelse af religiøse ritualer på skolen. En elev, der er muslim, klagede til Ligebehandlingsnævnet.

I nævnets principielle afgørelse var der dissens i forhold til spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Fire medlemmer vurderede, at midlerne til at opfylde det forfulgte formål ikke gik ud over, hvad der i situationen måtte anses for nødvendigt.  Medlemmerne lagde særlig vægt på, at der før indførelse af ordensreglerne havde været episoder, hvor klager sammen med en gruppe elever bad i klasselokaler og i skolens forhal til gene for de ansatte og øvrige elever. Der havde været en episode, hvor en person, der ikke var elev på skolen, forestod bønnen. Episoderne havde givet anledning til uro, konflikter og utryghed på skolen.

Et medlem vurderede, at skolen ikke havde godtgjort, at forbuddet mod udøvelse af religiøse ritualer begrænsede sig til det strengt nødvendige. Skolen havde trods opfordring ikke uddybet omfanget eller karakteren af uroen og konflikterne. Det var derfor uklart, om alternative løsninger i relation til at praktisere religion på skolen ville kunne etableres under hensyn til de begrænsninger, som skolen er underlagt, og uden at pålægge skolen merudgifter. Skolen havde ikke indgået i en dialog om alternative løsninger, eller overvejet om mindre indgribende foranstaltninger kunne have varetaget hensynet til ro og tryghed på skolen, som skolen forfulgte med ordensreglerne.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

En erhvervsskole indførte regler om forbud mod udøvelse af religiøse ritualer på skolen (J. nr. 2015-6811-24330)

Sidst opdateret 12.07.2017