Sagen om Jihad og sagen om HF-eksamen, hvor censor ikke ville give hånd til kvinder

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse i den såkaldte Jihad-sag og i sagen om en HF-elev, der før sin matematikeksamen fik at vide, at censor ikke ville give hånd til kvinder.

07.02.2014

Af fuldmægtig Lene Mathiesen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, april 2014.

Ligebehandlingsnævnet tager stilling til klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse inden for arbejdsmarkedet.
I sager uden for arbejdsmarkedet kan du klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse.

Sagen om censor, der ikke ville give hånd

En HF-klasse skulle til eksamen i matematik. Få dage før eksamen videregav matematiklæren en besked fra censor: ”Vores censor har meddelt mig, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder. Så det vil nok være en god idé ikke at forsøge at give ham hånden. I hvert fald er I nu advarede, så I ikke i eksamenssituationen skal blive forvirrede over det.”

En af de kvindelige studerende klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at censor ville behandle de studerende forskelligt på grund af deres køn.

Forskelsbehandling på grund af køn er forbudt

Ligebehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Loven forbyder også chikane på grund af køn – det er ”enhver form for uønsket adfærd, der finder sted i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke den pågældendes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for pågældende.”

Det var chikane

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det var chikane på grund af køn, at matematiklæreren videregav censors besked. Nævnet vurderede, at beskeden kunne krænke de kvindelige studerendes værdighed og skabe et nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for dem.

Det var dog ikke censor, der som enkeltperson havde overtrådt ligebehandlingsloven. Det havde censors skole, som havde indstillet ham som censor, og skolen, hvor eksamen foregik. Kvinden fik en godtgørelse på 2.500 kroner, der skulle betales af de to skoler i fællesskab.

Ligebehandlingsnævnet har ikke taget stilling til det forhold, at censoren af religiøse grunde ikke ville give hånd til kvinder. Det var videregivelsen af beskeden, som medførte forskelsbehandling på grund af køn.

Hvis censor havde valgt hverken at give hånd til de kvindelige eller mandlige studerende, ville der ikke have været tale om en overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Find afgørelsen her 

Sagen om Jihad, der blev udelukket fra at deltage i et debatmøde

En mand med navnet Jihad havde klaget til Ligebehandlingsnævnet. Han blev udelukket fra at deltage i et debatmøde om ”Ytringsfriheden efter Hedegaard-attentatet” på Christiansborg. Mødet blev holdt af en tværpolitisk forening, der kæmper for retten til frit at ytre sig. Der var store sikkerhedsforanstaltninger omkring mødet, hvor man forventede, at samfundsdebattøren Lars Hedegaard ville vise sig offentligt for første gang efter, at han havde været udsat for et attentatforsøg.

Forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse er forbudt

Loven om etnisk ligebehandling forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Det vil kunne være indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis en person bliver afvist, fordi pågældende har et mellemøstligt navn.

Afgørelsen

På grund af de store sikkerhedshensyn omkring mødet, og fordi der deltog andre med anden etnisk baggrund end dansk, vurderede nævnet, at afvisningen af Jihad ikke var i strid med loven om etnisk ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at Jihad alene blev afvist på grund sit navn, som mødearrangørerne forbandt med begrebet ”hellig krig”.

Find afgørelsen her 

Hvordan Ligebehandlingsnævnet behandler en sag

Ligebehandlingsnævnet har et sekretariat, der forbereder sagerne. Sekretariatet hører parterne og skaffer de oplysninger, som er nødvendige for, at nævnet kan træffe afgørelse.

Sekretariatet laver så et udkast til afgørelse, som sammen med sagens akter og et ”forklæde”, med relevante problemstillinger – for eksempel valg af bevisbyrde eller godtgørelse og praksis - danner grundlag for nævnets drøftelser på mødet, hvor der bliver truffet afgørelse.

Ligebehandlingsnævnet afgør sagerne på møder med en formand og to medlemmer; i principielle sager deltager der en formand og fire medlemmer. Som regel er medlemmerne enige om afgørelserne, men indimellem kommer der en mindretalsudtalelse.

Du kan abonnere på Ligebehandlingsnævnets nyhedsbrev og få de nyeste afgørelser i din mailboks.

Tilmeld dig nyhedsbrevet.

Vil du finde Ligebehandlingsnævnets tidligere afgørelser, skal du besøge søgesiden.

Ligebehandlingsnævnets søgeside. 

 

Sidst opdateret 24.03.2015