Hyppige spørgsmål fra den biologiske mor

Vi har samlet de typiske spørgsmål fra den biologiske mor

Hvornår skal jeg endeligt beslutte mig?

Hvis du beslutter, at du vil bortadoptere dit barn, kan du først give det endelige samtykke til bortadoption tre måneder efter barnets fødsel.

Du kan derfor ændre mening om bortadoptionen, indtil du giver det endelige samtykke.

Hvis du inden fødslen har besluttet, at barnet skal bortadopteres, og du ikke ønsker at have barnet boede hos dig, vil barnet normalt blive anbragt på et spædbørnshjem eller i en plejefamilie fra fødslen, og indtil bortadoptionen gennemføres.

Skal barnets far inddrages?

Hvis barnets far har del i forældremyndigheden, skal han give et samtykke til bortadoption (efter adoptionslovens § 7). Du kan læse mere om, hvornår man har del i forældremyndigheden i kapitel 2 i forældreansvarsloven.

Forældreansvarsloven (link) (åbner i et nyt vindue)

Hvis faren ikke har del i forældremyndigheden, skal han normalt underskrive en erklæring (efter adoptionslovens § 13). Her skriver han under på, at han er indforstået med, at barnet bortadopteres. Du kan læse mere i selve adoptionsloven.

Adoptionsloven (link) (åbner i et nyt vindue)

Det er normalt et krav, at faderskabet bliver fastslået, selvom barnet ønskes bortadopteret. Du skal derfor oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet.

Kan jeg fortryde bortadoptionen?

Du kan fortryde din beslutning om bortadoption, indtil du giver det endelige samtykke. Samtykket kan først gives tre måneder efter barnets fødsel.

Når adoptionen er gennemført, kan du ikke fortryde. Derfor er det meget vigtigt, at du nøje overvejer, om bortadoption er den rigtige løsning for dig, inden du giver det endelige samtykke.

Du kan ikke få oplyst, hvem der har adopteret barnet. Du har mulighed for at få tilsendt rapporter om barnet i løbet af dets opvækst via Adoptionsnævnet, se nedenfor.

.

Hvordan foregår selve bortadoptionen (matchning af barnet med adoptivforældrene)?

Statsforvaltningen sender barnets sag til Adoptionsnævnets sekretariat, når et dansk barn skal bortadopteres. Herefter laver Adoptionsnævnets børnelæge en lægelig vurdering af barnet. På baggrund af oplysningerne om barnet, bl.a. børnelægens vurdering og oplysningerne om de biologiske forældre, vælger en voteringsgruppe den eller de godkendte ansøgere, der konkret vurderes bedst egnet til at adoptere barnet. Voteringsgruppen består af tre af Adoptionsnævnets medlemmer.

I vurderingen af, hvilken ansøger der er bedst egnet til at adoptere et konkret barn, har bl.a. følgende forhold betydning:
  • At barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældre og deres netværk – for at minimere sandsynligheden for, at anonymiteten brydes 
  • At de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres 
  • At der i adoptivforældrenes baggrund er forhold, værdier og interesser, som stemmer overens med de biologiske forældres. Dette kan f.eks. have betydning, hvis børnene senere i livet vil søge tilbage til deres biologiske familie. Det kan også have betydning for adoptivfamiliens mulighed for at støtte barnets medfødte evner. 
  • At ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle familiære dispositioner for sygdomme eller fysiske og psykiske handicap. 
  • At hel- og halvsøskende som udgangspunkt placeres i samme familie.

Når voteringsgruppen har truffet beslutning om, hvilken adoptant, der er bedst egnet til det konkrete barn, giver Adoptionsnævnet besked til Statsforvaltningen om, hvor barnet skal anvises.

Hvor mange børn er til bortadoption i Danmark?

Der har gennem de seneste år været under 20 børn til national fremmedadoption om året.

Der er flere godkendte ansøgere, end der er børn til bortadoption.

Se statistik vedrørende national adoption her. (link) (åbner i et nyt vindue)

Kan man selv have ønsker til en kommende familie?

Ved matchningen af et barn lægger Adoptionsnævnet vægt på, at de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.

Det er nævnets erfaring, at de biologiske mødre ofte har sådanne ønsker. Morens ønsker kan være meget forskellige. Det drejer sig ofte om det miljø, som barnet skal vokse op i. Det kan f.eks. være et ønske om, at barnet vokser op på landet, i byen eller i en familie med andre børn eller dyr. En del mødre ønsker, at deres barn kommer til en familie, hvor der er både en far og en mor. Hvis en mor tidligere har bortadopteret et barn, er det ofte hendes ønske, at barnet placeres i samme familie som det tidligere adopterede barn.

Kan jeg få oplysninger om barnet efter adoptionen?

Adoptionsnævnet har besluttet, at der ved adoption af et dansk barn skal udarbejdes rapporter om, hvordan det går med barnet efter adoptionen. Rapporterne vil være anonyme.

Du vil som biologisk forælder have mulighed for at få disse rapporter. Den første opfølgningsrapport udarbejdes et år efter barnets hjemtagelse. Det er Statsforvaltningen, der udarbejder denne rapport. Herefter skal adoptanterne udarbejde rapporter i de år, hvor barnet fylder 4 år, 7 år, 10 år, 13 år og 16 år.

Hvis du ikke frabeder dig at modtage besked, vil du modtage et brev fra Adoptionsnævnet, når en opfølgningsrapport er modtaget.
Opfølgningsrapporterne indsendes til Adoptionsnævnet, der opbevarer rapporterne.

Du har mulighed for at få rapporterne tilsendt automatisk. Du har også mulighed for at gennemse rapporterne i Adoptionsnævnet eller hos Statsforvaltningen.

Du skal være opmærksom på, at adoptivforældre ikke kan tvinges til at lave rapporterne.

Hvis du ønsker adgang til opfølgningsrapporter, kan du kontakte Adoptionsnævnet.

Sidst opdateret 28.06.2016