Gå til indhold
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, lov om røgfri miljøer, lov om elektroniske cigaretter m.v., lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og visse beføjelser efter lov om miljøbeskyttelse.
Vi har fundet 123 resultater med emnet Arbejdsmiljøklagenævnet. Viser 101 - 110
Påbud om mekanisk udsugning ved en opvaskemaskine sendt tilbage til fornyet behandling hos Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet sendte et påbud om mekanisk udsugning ved en opvaskemaskine tilbage til Arbejdstilsynet, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at de ansatte blev udsat for generende påvirkning fra de dampe, der blev dannet, når maskinen blev åbnet.
Mundtlig partshøring fundet tilstrækkelig, og påbud om at sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisations medlemmer fastholdt
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at en virksomhed havde været tilstrækkeligt partshørt, inden Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om at sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisationens medlemmer. Nævnet fastholdt påbuddet og lagde vægt på, at mundtlig høring var tilstrækkelig, fordi sagen vedrørte enkle og forholdsvis overskuelige oplysninger om de faktiske forhold.
Påbud til rette modtager om straks at sikre ansatte mod at styrte ned fra et stillads
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at den rette modtager af et påbud var en virksomhed, som lod en af sine ansatte arbejde på et stillads, der ikke var opstillet forsvarligt. Påbuddet drejede sig om at sikre ansatte mod nedstyrtning og gennemstyrtning, uanset at virksomheden ikke selv havde opsat stilladset.
Påbud om straks at sikre, at en teleskoplæsser anvendes forsvarligt, og at der gives instruktion i dens anvendelse
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at den rette modtager af to påbud var den virksomhed, som havde ladet arbejde udføre i en teleskoplæsser. Påbuddene drejede sig om teleskoplæsserens anvendelse og om, at de beskæftigede skal modtage instruktion i anvendelsen, herunder brug af sele i liften.
Fastholdelse af afgørelse om, at arbejde med en stor arbejdsmængde og tidspres ikke var forsvarligt, men ophævelse af, at afgørelsen skulle være et strakspåbud
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt, at en kommune ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med den psykiske belastning, der fulgte af en stor arbejdsmængde og tidspres. Men nævnet ophævede den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som var et påbud, der skulle efterkommes straks.
Ophævet påbud om at sikre forsvarlig forflytning af personer mellem seng og båre
Arbejdsmiljøklagenævnet har ophævet et påbud om at sikre, at forflytning af en borger bliver planlagt, tilrettelagt og udført på en måde, der sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarlig. Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført med glidelagen/glidebræt, og at det ikke klart fremgik af sagen, om arbejdet faktisk blev udført med så stor kraftanstrengelse, at arbejdet ikke foregik fuldt forsvarligt.
The Council of Appeal on Health and Safety at Work
We deal with complaints about decisions made by the Danish Working Environment Authority and complaints of administrative law in relation to the hearing of parties.
Om nævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet er en uafhængig forvaltningsmyndighed, som blev oprettet i 1999.
Medlemmer og møder i Arbejdsmiljøklagenævnet
En arbejdsmiljøsag eller en sag om røgfrie miljøer bliver afgjort på et møde i Arbejdsmiljøklagenævnet af nævnets formand og 10 nævnsmedlemmer.
Tal og statistik
Tal og statistikker kan ses i Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetninger fra 1999 til 2018.

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring