Gå til indhold

Sådan underretter du

Som borger bør du underrette din kommune, hvis du er bekymret for et barns eller ungs udvikling og trivsel. Som fagperson har du en skærpet underretningspligt, der går forud for tavshedspligten. En underretning kan indgives telefonisk eller skriftligt og anonymt.

Når kommunen modtager en underretning, skal den senest 24 timer efter modtagelsen af underretningen vurdere, hvad der videre skal ske i sagen. 

Ankestyrelsens kan også handle

Hvis du ikke kender barnets eller den unges kommune eller oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkeligt hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, bør du underrette Ankestyrelsen om din bekymring.

Sådan kontakter du Ankestyrelsen om din bekymring

Du kan kontakte os telefonisk på vores hovednummer 33 41 12 00 alle hverdage mellem kl. 9-15 og sige, at du ønsker at underrette om bekymring for et barn eller en ung under 18 år. 

Du kan også sende en mail på eller sikkermail@ast.dk. Det er kun den sidstnævnte mailadresse, som er krypteret og derfor egnet til fortrolige oplysninger.

Der er ingen formkrav til en underretning. Du kan underrette telefonisk eller skriftligt pr. mail eller brev. Du kan også underrette
anonymt.

Det er ikke muligt at trække en underretning tilbage.

Telefonisk underretning

Når du taler med en person fra Ankestyrelsen, vil du blandt andet blive spurgt om:

• Baggrunden for din underretning
• Barnets navn og kontaktoplysninger
• Forældrenes navne og kontaktoplysninger
• Evt. oplysninger om forældremyndighed
• Hvilken kommune det drejer sig om
• du har underrettet kommunen angående bekymringen
• Dine kontaktoplysninger – medmindre du ønsker at være anonym

Skriftlig underretning

Der er ingen formkrav til en skriftlig underretning. Du behøver ikke at beskrive din bekymring for barnet eller den unge i en længere udredning. Det vil være en fordel, hvis du beskriver mange af de ovenstående punkter. Det afgørende er, at din underretning indeholder oplysninger der kan identificere barnet eller den unge.

Anonym underretning

Det er muligt at underrette anonym. 

Du bestemmer selv, om du vil opgive dit navn, når du henvender dig til os.

Du skal være opmærksom på, at når du underretter telefonisk har Ankestyrelsen en notatpligt. Du skal derfor ikke opgive navn eller andre kontaktoplysninger, hvis du ønsker at være anonym.

Hvis du sender os en mail, skal du sikre dig, at den sendes fra en anonym mailadresse, hvor navn og andre kontaktoplysninger ikke fremgår.

Du skal heller ikke opgive dit navn og kontaktoplysninger, hvis du ønsker at underrette anonymt via Ankestyrelsens underretningsblanket. 

Som anonym underretter vil du ikke modtage et kvitteringsbrev.

Underretningsblanket

Du kan også underrette ved at udfylde denne underretningsblanket.

Link til underretningsblanket 

Kontakten til den der har underrettet

Kort efter du har underrettet, modtager du et kvitteringsbrev fra os, om at vi har modtaget din underretning, medmindre du har ønsket at være anonym.

Herefter hører du som udgangspunkt ikke mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, medmindre du er fagperson eller part i sagen.

Parterne i en underretningssag er som udgangspunkt forældremyndighedsindehaverne og barnet, når det er fyldt 10 år.

Hvis du har underrettet i din egenskab som fagperson vil du få en tilbagemelding på din underretning. Dvs. få oplyst, om sagen vil blive mødebehandlet eller ej.

Fagpersoners særlige underretningspligt

Sidst opdateret 10.04.2024

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring