Genbehandlingsfrister

Der skal i forbindelse med behandlingen af en sag om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke tages stilling til, hvornår børn og unge-udvalget skal behandle sagen igen. Det vil sige, at der skal fastsættes en genbehandlingsfrist.

Sager om anbringelse uden samtykke skal som udgangspunkt genbehandles for at sikre, at anbringelsesgrundlaget af retssikkerhedsmæssige grunde løbende efterprøves af børn og unge-udvalget.

Kun i sager om videreført anbringelse skal der ikke fastsættes en genbehandlingsfrist.

Hovedreglen for genbehandlingsfrister

  • en genbehandlingsfrist er på 1 år, hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt inden for det seneste år, herunder førstegangsanbringelser
  • en genbehandlingsfrist er på 2 år, hvis barnet eller den unge har været anbragt inden for det seneste år.

At en sag skal behandles i børn og unge-udvalget inden 1 eller 2 år betyder, at den, hvis den f.eks. er behandlet den 17. april 2013, senest skal genbehandles den 17. april 2014 for at være behandlet rettidigt. 

Kortere genbehandlingsfrist

Børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen og retten kan efter loven i visse tilfælde forkorte genbehandlingsfristen.

Afgørelsen om forkortelse af fristen beror på en konkret vurdering i den enkelte sag af, om der er behov for at vurdere anbringelsesgrundlaget tidligere end inden henholdsvis 1 eller 2 år.

Det skal særlig begrundes, når der træffes afgørelse om at fravige en af hovedreglerne og forkorte genbehandlingsfristen.

Forlænget genbehandlingsfrist

Børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen og retten kan forlænge genbehandlingsfristen:

  • undtagelsesvis
  • når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vare ved ud over den frist, der er hovedreglen.

Der skal foreligge væsentlige omstændigheder, før der er grundlag for at fravige de almindelige genbehandlingsfrister. Afgørelsen beror på en konkret vurdering i den enkelte sag.

Særligt for børn under 1 år

Genbehandlingsfristen kan fastsættes til 3 år for børn under 1 år. Hensigten bag dette er at styrke kontinuiteten og skabe ro om de helt små børns situation.

I sager, hvor der er grundlag for at fastsætte genbehandlingsfristen til 3 år, bør kommunen overveje, om det bedste for barnet vil være adoption.

Læs om adoption uden samtykke.

Efter udløbet af 3-års fristen

Hvis barnet fortsat skal være anbragt efter udløbet af den 3-årige periode, skal der træffes afgørelse herom, enten som en frivillig eller en tvangsmæssig anbringelse.

Hvis barnet har fået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet, kan der eventuelt være grundlag for at træffe afgørelse om videreført anbringelse efter servicelovens § 68 a.

Læs om videreført anbringelse.

Sidst opdateret 19.11.2013