Gå til indhold

Efterværn - støtte til tidligere anbragte børn

Efterværn er et tilbud til tidligere anbragte børn eller unge mellem 18-22 år.

Efterværn er et tilbud efter serviceloven, der primært er rettet mod unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til deres fyldte 18. år.

Efterværn tilbydes unge i alderen 18-22 år, og tilbuddet gives, når det må anses for at være af væsentlig betydning for de unges behov for støtte og har til formål at hjælpe de unge med en bedre overgang til voksenlivet.

Senest et halvt år før en anbragt ung fylder 18 år skal kommunen træffe afgørelse om der er behov for efterværn.

Kommunen kan tilbyde den unge fire efterværnsmuligheder:

  1. Opretholde et døgnophold på det tidligere anbringelsessted
  2. Vælge eller opretholde en fast kontaktperson
  3. Skabe en støtte efter det tidligere anbringelsessted
  4. Give andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse.

Kommunen skal revidere handleplanen i samarbejde med den unge.

Læs mere om handleplan

Sidst opdateret 07.12.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring