Faderskab og moderskab

Ankestyrelsen afgiver vejledende udtalelser til andre danske myndigheder om anerkendelse af faderskab og moderskab, der er fastslået i udlandet.

Ankestyrelsen afgiver som ressortmyndighed vejledende udtalelser til andre danske myndigheder om anerkendelse af faderskab og moderskab fastslået i udlandet til brug for myndighedens sagsbehandling. Dette gælder både slægtskaber, der følger af anerkendelse eller dom, eller som følger af loven, fx hvis barnet er født i ægteskab.

Vi afgiver ikke udtalelser til private. 

Myndigheden skal angive grunden til, at sagen forelægges, herunder hvilken problemstilling myndigheden ønsker belyst. Eventuelle originale dokumenter, eller bekræftede genparter, skal fremsendes sammen med dansk eller engelsk oversættelse. Ankestyrelsen kan som udgangspunkt ikke udtale sig om dokumenter, der alene er fremsendt i kopi. Dokumenterne skal i øvrigt afhængig af land være forsynet med legalisering eller apostillepåtegning. 

Faderskab for børn født i Danmark

Den gældende børnelov trådte i kraft den 1. juli 2002 og har blandt andet til formål at afspejle de nye familiemønstre og bidrage til en ligestilling mellem de ugifte samlevende og ægtefæller. 

Det tilstræbes med loven, at faderskabet skal kunne fastslås via en enkelt procedure, og at sagerne i et langt mindre omfang end tidligere skal indbringes for domstolene.

Formålet med børnelovens bestemmelser om faderskab er først og fremmest at sikre, at det kan konstateres, hvem der er et barns biologiske far. En mand kan imidlertid godt anses for far til et barn, selvom et biologiske faderskab ikke foreligger eller kan konstateres. Det biologiske og retlige faderskab er altså ikke altid sammenfaldende.

Statsforvaltningen behandler sager om faderskab for børn født i Danmark. Ankestyrelsen er ikke klageinstans for denne type sager men behandler eventuelle klager over Statsforvaltningens sagsbehandling.

Læs herom på statsforvaltning.dk.

Sidst opdateret 10.12.2018