Gå til indhold

Temaeftermiddag: Min kæreste, min ven, min nevø er adopteret. Betyder det noget?

Mandag den 7. marts 2022 kl. 16-20 byder Ankestyrelsen velkommen til en temaeftermiddag i København for pårørende til adopterede. Vi tilbyder oplæg og inspiration fra vores adoptionskonsulent Kristine Nielsen.

Kristine byder velkommen til fire timer med fokus på dig som pårørende og det, der kan være vigtigt for dig, at vide mere om, når én, du kender godt, har haft en hård start på livet.

Hvad er det nu med adoption og venskaber? Og hvad med kæresteforhold og tætte relationer? Hvad er det mon tætte bånd kan sætte i gang hos nogle adopterede? Hos dig selv som kæreste, ven, familiemedlem?

Kristine vil holde et oplæg og hjælpe på vej med fortællinger fra sit arbejde som PAS konsulent og det levede liv samt fra filmklip. Du vil få blik for, hvorfor det kan være at ensomhed, det at føle sig anderledes og angsten for at miste, er et vilkår, som den adopterede bærer på alene. 

Ofte kan det være svært for den adopterede at sætte ord på de dele af sig selv og for den pårørende svært at få stillet de rigtige spørgsmål og forstå, hvad der skal til, når alt måske ser ud til at være fint, eller afstanden er for stor.

Der vil være mulighed for at lytte, spørge og få inspiration fra oplægsholderen såvel som fra andre deltagere.

Du skriver dig på listen til temaeftermiddagen ved at trykke på tilmeldingsknappen. Du vil modtage en kvitteringsskrivelse på, at du har tilmeldt dig.

Du skriver dig på listen til temaeftermiddagen ved at trykke på tilmeldingsknappen. Du vil modtage en kvitteringsskrivelse på, at du har tilmeldt dig. Efter tilmeldingsfristen sender vi en meddelelse, hvor at det vil fremgå om du har fået en plads eller ej. Du er først endeligt tilmeldt arrangementet, når du har modtaget denne bekræftelse fra Ankestyrelsens Kursusadministration.

Børn kan ikke deltage i arrangementet. 

Under arrangementet vil der blive serveret kaffe, te, vand og frugt samt en sandwich.

Hvem-Hvad-Hvor?

Hvem: Pårørende til adopterede  

Hvornår: Den 7. marts 2022 kl. 16-20 

Hvor: Ankestyrelsen, Teglholmsgade 3, 2450 København SV 

Pris: Gratis 

Max deltagerantal: 25 

Tilmeldingsfrist: 17. februar 2022

Tilmeld dig her

Sidst opdateret 06.01.2022

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring