Spørgsmål/svar om samvær

Læs svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet i Ankestyrelsen.

Samvær i udlandet: Et barn skal flytte til udlandet med sin mor, hvilket faren er indforstået med. Hvordan sikrer faren sig, at der fortsat er samvær?

Forældrene kan selv aftale samværet evt. via aftaleskabelonen på statsforvaltningen.dk. Faren kan også ansøge Statsforvaltningen om at fastsætte samværet under hensyntagen til barnets flytning. En dansk afgørelse om samvær vil blive anerkendt i en lang række lande. Når barnet er flyttet, skal en eventuel samværssag behandles af myndighederne i det land, hvor barnet bor. Social- og Indenrigsministeriet kan hjælpe faren med sagen i de lande, som Danmark har et samarbejde med. 

Manglende udlevering af barnet til samvær: Hvad skal en samværsforælder gøre, hvis barnet ikke udleveres til samvær?

Hvis samværsforælderen har en afgørelse fra Statsforvaltningen, en dom om samværet eller en aftale, der kan tvangsfuldbyrdes, kan samværsforælderen kontakte fogedretten. Samværsforælderen kan eventuelt også ansøge Statsforvaltningen om at få fastsat erstatningssamvær, eller - hvis aflysningerne er af mere generel karakter - for at drøfte samværet.

Om deleordninger: Kan Statsforvaltningen bestemme, at et barn kan være 7 dage hos den ene forælder og 7 dage hos den anden?

Hvis forældrene ikke kan blive enige, er det muligt for Statsforvaltningen at fastsætte en deleordning. Det kræver dog, at ordningen kan fungere rent praktisk for barnet, og det forudsætter normalt, at forældrene bor i nærheden af hinanden, og at barnets dagligdag ikke påvirkes væsentligt af, om det opholder sig hos den ene eller den anden forælder. Det er også en afgørende forudsætning, at forældrene kan samarbejde med hinanden om barnets forhold. Der vil altid skulle træffes en konkret og individuel afgørelse af, hvad der er bedst for barnet.

Samvær med andre end forældrene: Har bedsteforældre mulighed for at få samvær med deres barnebarn?

Statsforvaltningen kan fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til, hvis en eller begge forældre er døde, hvis en forælder er ukendt, eller hvis der ikke - eller kun i yderst begrænset omfang - er samvær med den forælder, barnet ikke har bopæl hos. 

Hvis bopælsforælderen ikke ønsker at indgå en aftale om samværet, så kan bedsteforældrene søge Statsforvaltningen om samvær.

Samvær med mindre børn: En far har en datter på seks måneder, som han har set to gange om ugen. Hvornår kan han få samvær med overnatning?

Samvær med mindre børn under tre år fastsættes ud fra en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

I barnets første levemåneder, dvs. de første fire til fem måneder, kan der fastsættes hyppige, men måske ganske kortvarige samvær mellem barnet og samværsforælderen, og dette samvær vil gradvist kunne optrappes i takt med barnets alder. Et sådant samvær vil f.eks. kunne være hyppige, kortvarige samvær af en ½ - 1 times varighed, således at der kan tages hensyn til barnets samlede pleje- og omsorgsbehov.
Hvis barnet og samværsforælderen allerede på tidspunktet for fastsættelsen af samværet har etableret en følelsesmæssig relation, vil der i mange tilfælde kunne fastsættes samvær med overnatning med små børn i 9-12 måneders alderen.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvilket samvær der er bedst for deres barn, så kan de søge Statsforvaltningen om at fastsætte samvær.

Samværets omfang: Hvor meget samvær kan en samværsforælder få?

Omfanget af samværet skal altid fastsættes ud fra en konkret og individuel vurdering af, hvilken samværsordning, der vil være bedst for barnet, og en afgørelse om samvær skal være udtryk for den bedst mulige løsning for det enkelte barn. Der gælder efter loven ikke en formodning for, hvilken løsning der er bedst, og loven indeholder derfor ikke faste retningslinjer eller hovedregler for omfanget af et samvær. Udover weekend- og hverdagssamvær fastsættes der normalt også samvær i forbindelse med jul, nytår eller andre kulturelle eller religiøse begivenheder, i påsken, i sommerferien, i efterårs- og i vinterferien, medmindre konkrete omstændigheder taler imod dette.

Ved vurderingen af samværets omfang lægges der bl.a. vægt på barnets alder og udviklingstrin, barnets holdning til samværet, barnets dagligdag, barnet og samværsforælderens hidtidige kontakt og forældrenes samarbejdsevne, herunder om der foreligger samarbejdschikane.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvilket samvær der er bedst for deres barn, så kan de søge Statsforvaltningen om at fastsætte samvær.

Transport: Hvilke regler gælder for transporten af barnet i forbindelse med samvær?

Forældrene har efter loven et fælles ansvar for, at barnet har samvær og for transporten af barnet i forbindelse med samværet. Forældrene beslutter selv, hvilken transportordning, der er bedst for deres barn og mest hensigtsmæssig. Forældrene kan f.eks. vælge, at transporten skal ske sådan, at samværsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved afslutningen af samværet.

Da transporten er forældrenes fælles ansvar, skal de som udgangspunkt selv aftale dette uden at inddrage Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har kun i helt særlige tilfælde mulighed for at fastsætte vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten.

Anden kontakt end samvær: Kan den forælder, der ikke har barnet boende, få lov til at tale i telefon med barnet?

Ja, Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning træffe afgørelse om anden kontakt med barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el.lign. En anmodning om en sådan kontakt kan indgives af den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. En sådan anmodning kan således behandles på skriftligt grundlag.

Der skal være tale om særlige omstændigheder, før der kan træffes bestemmelse om anden kontakt end samvær. Det er således ikke hensigten, at det skal være almindeligt, at der fastsættes anden kontakt med barnet i forbindelse med Statsforvaltningens afgørelser om samvær.

En afgørelse om anden kontakt skal – som alle afgørelser efter loven –træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Sidst opdateret 29.06.2015