Spørgsmål og svar om børnebidrag

Her på siden har vi samlet de spørgsmål om børnebidrag, vi oftest bliver stillet i Ankestyrelsen.

Har bidragsbetaleren skattemæssigt fradrag for børnebidrag?

Kontakt SKAT for at få svar på spørgsmål om ligningsmæssige fradrag.

Skat.dk

Hvor stort er normalbidraget (børnebidrag)?

Normalbidraget for 2016

Normalbidraget for 2015 

Bidragsmodtager er flyttet sammen med/blevet gift med en ny mand/kvinde, som tjener rigtig mange penge. Skal bidragsbetaleren fortsat betale børnebidrag?

Det er uden betydning, hvor meget bidragsmodtagerens nye samlever/ægtefælle tjener, fordi den ny samlever ikke har forsørgelsespligt over for barnet.

Betyder det noget for størrelsen af børnebidraget eller uddannelsesbidraget, at barnet har et fritidsjob og/eller modtager SU?

Barnets indkomst har ikke betydning for størrelsen af et børnebidrag.

Barnets indkomst kan have betydning for størrelsen af et uddannelsesbidrag. Afhængigt af størrelsen af barnets indkomst kan bidraget blive nedsat eller helt bortfalde. Alle sager om bidrag starter i Statsforvaltningen. 

Statsforvaltningen.dk

Hvordan kan bopælsforælderen få uddannelsesbidrag til barnet?

En forælder, der forsørger et barn mellem 18 og 24 år under uddannelse, kan ansøge Statsforvaltningen om, at den anden forælder skal betale uddannelsesbidrag. Det er dog en betingelse, at bidragsbetaleren har en indkomst af en vis størrelse.

Uddannelsesbidragssatser 2015 

Barnets egen indkomst, herunder SU, kan have betydning for, om der fastsættes bidrag. Hvis barnet kun modtager SU som hjemmeboende, vil denne indkomst dog normalt ikke have betydning.

Hvilke indtægter og udgifter indgår i Statsforvaltningens vurdering af børnebidragets størrelse?

Ved vurderingen af bidragets størrelse tager Statsforvaltningen udgangspunkt i bidragsbetalerens bruttoindkomst. Den omfatter alle former for indkomst, herunder feriepenge, dagpenge, overarbejde, bonus, overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som parten helt eller delvist ejer (også selskaber, som parten indirekte ejer via andre selskaber), renteindtægter, aktieudbytte m.v.
Statsforvaltningen tager hensyn til de udgifter, bidragsbetaleren har til sine egne børn. Det betyder, at antallet af børn, som bidragsbetaleren har forsørgelsespligt over for, påvirker bidragets størrelse. Jo flere børn man har, jo højere indkomst skal man have for at betale forhøjet bidrag. Andre udgifter, som f.eks. husleje og afdrag på lån, har som udgangspunkt ikke betydning.

Hvor stort er konfirmationsbidraget?

Læs mere om konfirmationsbidraget her:

Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2015

Kan bidragsmodtageren få et bidrag, selvom barnet ikke skal konfirmeres?

Hvis barnet ikke skal konfirmeres, kan bidragsmodtageren i stedet for ansøge Statsforvaltningen om fastsættelse af et ”beklædningsbidrag”, når barnet når konfirmationsalderen.

Skal en forælder betale konfirmationsbidrag eller beklædningsbidrag, selvom denne holder en fest for barnet?

En forælder kan ansøge Statsforvaltningen om, at den anden forælder bliver pålagt at betale konfirmationsbidrag til barnet. Det afgørende er, om ansøgeren har afholdt udgifter til konfirmationen.

Når der er fælles forældremyndighed over barnet, kan begge forældre selv vælge, hvordan de vil opfylde deres forsørgelsespligt i anledning af konfirmationen. Det betyder, at der ikke fastsættes konfirmationsbidrag, hvis den anden forælder eksempelvis selv har holdt en fest for barnet i anledning af konfirmationen eller har taget barnet med på en ferierejse i anledning af konfirmationen, og forælderen derved skønnes at have opfyldt sin forsørgelsespligt.

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed over barnet, fastsættes der konfirmationsbidrag, medmindre bidragsbetaleren godtgør, at han/hun efter aftale med forældremyndighedsindehaveren har opfyldt sin forsørgelsespligt i anledning af konfirmationen på anden vis.

Hvornår skal man ansøge om konfirmationsbidrag/beklædningsbidrag?

Konfirmationsbidrag kan kun fastsættes, hvis man ansøger Statsforvaltningen om det tidligst 3 måneder før og senest 1 dag før dagen for barnets konfirmation. 

Beklædningsbidrag kan kun fastsættes, hvis ansøgningen indgives fra og med dagen, hvor barnet fylder 13 år til og med dagen, hvor barnet fylder 15 år.

En forælder betaler forhøjet børnebidrag, men er blevet fyret fra sit arbejde. Kan forælderen få nedsat bidraget?

Bidragsbetaler kan ansøge Statsforvaltningen om nedsættelse af børnebidraget, hvis bidragsbetalerens økonomiske forhold ændrer sig.
Et bidrag ændres normalt først med virkning fra den første forfaldsdag efter statsforvaltningens afgørelse.
Hvis bidragsbetalerens indtægt reduceres på grund af arbejdsledighed, har ændringen af bidraget dog virkning fra et tidligere tidspunkt. Ændringen af bidraget har i disse situationer normalt virkning fra første forfaldsdag efter det tidspunkt, hvor bidragsmodtageren blev orienteret om ansøgningen til Statsforvaltningen.
Det kræver dog, at bidragsbetaleren selv sørger for, at sagen kan behandles hurtigst muligt, f.eks. ved straks at indsende dokumentation for arbejdsledigheden i form af opsigelsesbrev, bevis for modtagelse af kontanthjælp eller for berettigelse til at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Statsforvaltningen.dk

Har man pligt til at forsørge sit nye stedbarn, hvis man flytter sammen eller bliver gift med en mand/kvinde, som har et barn fra et tidligere forhold?

Man har ikke pligt til at forsørge et stedbarn. Det er kun barnets forældre, der har pligt til at forsørge barnet.

Hvad skal man gøre, hvis man har betalt for meget bidrag til bidragsmodtageren?

Hvis bidragsbetaleren har betalt for meget bidrag, f.eks. hvis bidragsbetalerens bidrag er nedsat eller bortfaldet med tilbagevirkende kraft, skal bidragsbetaleren henvende sig til bidragsmodtageren.  

Hvis parterne ikke kan blive enige om tilbagebetaling, kan bidragsbetaler kontakte Udbetaling Danmark for eventuel modregning.

Udbetaling Danmark - kontakt

Domstol.dk   

Bidragsmodtageren har opdaget, at bidragsbetaleren har fået nyt job med en højere indkomst. Betyder det, at børnebidraget forhøjes?

Et børnebidrag forhøjes ikke automatisk. Hvis bidragsmodtageren mener, at der er grundlag for at få et forhøjet børnebidrag, kan denne ansøge Statsforvaltningen om det. Herefter vil Statsforvaltningen undersøge bidragsmodtagerens og bidragsbetalerens økonomiske forhold og foretage en konkret vurdering af, om bidraget kan forhøjes.

Kan man ansøge om uddannelsesbidrag, selvom barnet er flyttet hjemmefra?

Hvis man kan dokumentere, at man - selvom barnet er flyttet hjemmefra - fortsat forsørger sit barn, og barnet er mellem 18 og 24 år og under uddannelse, kan man ansøge om uddannelsesbidrag.

Hvornår kan man få børne- og ungeydelse fra det offentlige?

Kontakt Udbetaling Danmark for svar på spørgsmål om børne- og ungeydelse (også kaldet børnecheck).

Børne- og ungeydelse på borger.dk

Hvornår kan man få børnetilskud fra det offentlige?

Kontakt Udbetaling Danmark for svar på spørgsmål om børnetilskud.

Børnetilskud på borger.dk

Kan en forælder få konfirmationsbidrag eller beklædningsbidrag til sit barn, hvis den anden forælder er død?

Nej, det kan ikke lade sig gøre. Et bidrag er ikke en offentlig ydelse, men derimod en betaling mellem to private personer. Statsforvaltningen kan kun pålægge en forælder at betale konfirmationsbidrag, hvis forælderen lever på tidspunktet for konfirmationen.

Kan forældre selv indgå aftaler om børnebidrag, eller skal Statsforvaltningen træffe afgørelse om det?

Forældre kan selv indgå aftaler. Det er altså ikke et krav, at Statsforvaltningen fastsætter et bidrag. Inden forældre indgår en aftale, bør de altid læse Ankestyrelsens vejledning om aftaler om børnebidrag (se nedenfor).
Der er mange måder at organisere forsørgelsen af et barn på, og aftaler findes i mange varianter. For eksempel kan forældrene aftale, at de hver især forsørger barnet, når barnet er hos den pågældende forælder, evt. kombineret med at faste udgifter deles – eksempelvis daginstitution, tøj m.v.
Man kan også aftale, at den forælder, som barnet bor hos, skal have et børnebidrag fra den anden forælder. Det er herefter bopælsforælderen, der har ansvaret for at forsørge barnet, og den anden forælder har herefter ud over børnebidraget kun pligt til at betale udgifter i forbindelse med samvær med barnet.
Aftaler om bidrag er som udgangspunkt bindende, mundtlige såvel som skriftlige, og kan kun ændres af Statsforvaltningen, hvis aftalen skønnes åbenbart urimelig, eller når forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets bedste.
En aftale om bidrag bliver som regel tilsidesat som stridende mod barnets bedste, hvis bidragets størrelse er væsentligt mindre end det bidrag, som Statsforvaltningen ville have fastsat.

Vejledning om aftaler om børnebidrag på retsinformation.dk

Kan en bidragsmodtager ansøge om, at børnebidraget bliver forhøjet for at dække udgifter til barnets efterskoleophold?

En bidragsbetaler, som er pålagt at betale børnebidrag, opfylder sin forsørgelsespligt ved at betale bidraget. Bidragsbetaleren kan derfor ikke pålægges at betale et højere bidrag, alene fordi udgifterne til barnet bliver større.

Skal en forælder betale børnebidrag, når barnet er nogenlunde lige meget hos begge forældre?

Begge forældre har pligt til at forsørge deres barn. Hvis forældrene opfylder deres forsørgelsespligt over for barnet, og hvis der er fælles forældremyndighed, kan Statsforvaltningen ikke pålægge en forælder at betale bidrag.

Det afhænger af en konkret vurdering, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt. I denne vurdering indgår især, hvor meget barnet opholder sig hos forældrene, og hvor fast ordningen er. Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos hver af forældrene, vil udgangspunktet være, at begge forældre opfylder deres forsørgelsespligt over for barnet. I tilfælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14-dages periode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet.

I vurderingen indgår også, om forældrene hver især deltager i den daglige og basale forsørgelse af barnet. Hvem betaler for eksempel de større faste udgifter (daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lignende), og hvem køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende. Udgifter til rejser og større ting, som har karakter af gaver, har mindre betydning, men kan dog indgå i den samlede vurdering.
De udgifter, som den ene forælder afholder til forsørgelse, kan tillægges betydning, også selvom den anden forælder ikke er enig i, at barnet forsørges gennem disse udgifter. Den ene forælder skal ikke have fordel af de udgifter, den anden forælder afholder, for at udgifterne er afholdt til barnets forsørgelse. Det væsentlige i vurderingen er, om forældrene opfylder barnets konkrete forsørgelsesbehov.

En udgift til eksempelvis almindeligt tøj vil kunne opfylde et beklædningsbehov hos barnet på samme måde, som hvis tøjet var luksuspræget. Det samme gælder, hvor den ene forælder vælger at melde barnet til en dyrere fritidsaktivitet, som er en anden og måske også dyrere aktivitet end den, den anden forælder har valgt.
Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsørgelsesudgifter skal sammenholdes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete forsørgelsesbehov. Er det tilfældet, kan der ikke fastsættes bidrag. Dette gælder også, selvom der – hvis der blev foretaget en sammenligning ”krone for krone” – er en stor forskel i forældrenes faktiske udgifter til forsørgelsen af barnet.

Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børnetilskud og børnefamilieydelse til barnet. Forældrenes øvrige økonomiske forhold lægges der normalt ikke afgørende vægt på.

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, kan forældremyndighedsindehaveren anmode Statsforvaltningen om at pålægge den anden forælder at betale bidrag til barnets forsørgelse. Bidraget vil som udgangspunkt blive fastsat, selvom den anden forælder deltager i forsørgelsen. Det skyldes, at indehaveren af forældremyndigheden antages at have ret til at kræve den anden forælders deltagelse i barnets forsørgelse omsat til et bidrag.

 

Sidst opdateret 05.01.2016