Artikel: Ikke gebyr for ansøgning om børnebidrag

Der skal ikke betales gebyr, når der bliver søgt om børnebidrag efter hjemgivelsen af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, og hvor kommunen har været indtrådt i retten til børnebidraget.

Af souschef Tanja Skriver Frandsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, november 2015.

Gebyret for at få behandlet en ansøgning om ændring af et børnebidrag er 1.500 kroner. Sådan har det været siden den 1. juli 2013, hvor Folketinget vedtog loven, der ændrede statsforvaltningernes organisering og blandt andet indførte egenbetaling på det familieretlige område.

Ikke gebyr i særlig situation

I praksis har der dog været tvivl om der skal betales et gebyr, når der bliver søgt om bidrag efter hjemgivelsen af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, og hvor kommunen har været indtrådt i retten til børnebidraget. Ankestyrelsens Familieretsafdeling har afgjort, at der ikke skal betales gebyr i den situation.

Kommunens indtræden i retten til bidraget

Efter betalingsbekendtgørelsen indtræder kommunen i retten til bidraget fra bidragsbetaleren, hvis

  • der er fastsat et børnebidrag og
  • det barn, der er fastsat bidrag til, bliver anbragt uden for hjemmet.

At kommunen er indtrådt i retten til bidraget betyder, at bidragsbetaleren skal betale børnebidraget til kommunen. Der skal altså ikke betales til den forælder, som bidragsbetaleren før anbringelsen har betalt til. Det skyldes, at det som udgangspunkt er kommunen, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, når barnet er anbragt uden for hjemmet.  

Efter hjemgivelsen

Hvis barnet hjemgives, er det som udgangspunkt ikke længere kommunen, der betaler for barnets forsørgelse. Den forælder, som efter hjemgivelsen afholder udgifterne til barnets forsørgelse, kan søge om fastsættelse af bidrag til barnet.

Selvom den forælder, som barnet bliver hjemgivet til, tidligere modtog bidrag til barnet, antages det, at denne forælder skal søge om fastsættelse af bidrag til barnet. Når barnet bliver hjemgivet, får den tidligere bidragsmodtager ikke automatisk ret til det bidrag, som bidragsmodtageren modtog forud for barnets anbringelse.  

Når barnet bliver hjemgivet, er der altså ikke fastsat et børnebidrag til barnet. Når der så bliver søgt om fastsættelse af børnebidrag, opstår spørgsmålet om betaling af gebyr.

Derfor skal der ikke betales gebyr

Bemærkningerne til lovforslaget åbner op for, at der ikke skal betales et gebyr, hvis der er tale om en ny forsørgelsessituation. Det er beskrevet sådan:

”Derimod vil der ikke skulle betales et gebyr, hvis et tidligere fastsat bidrag er bortfaldet, fordi forældrene har genoptaget samlivet, og statsforvaltningen herefter modtager en ny ansøgning om fastsættelse af bidrag på grund af en ny samlivsophævelse mellem forældrene. I en sådan situation er virkningen af det første bidrag i forhold til spørgsmålet om gebyr bortfaldet som følge af genoptagelse af samlivet. Der er således opstået en ny forsørgelsessituation som følge af den nye samlivsophævelse.”

Lovforslag som fremsat 

Lovforslag som vedtaget 

Det er Familieretsafdelingens opfattelse, at der ikke skal betales gebyr, når der søges om bidrag i forbindelse med barnets hjemgivelse. Det skyldes, at ansøgningen ikke er en ansøgning om ændring af et bidrag, og at der er tale om en ny forsørgelsessituation som følge af barnets hjemgivelse.

Bestemmelsen om egenbetaling på børnebidragsområdet er indsat som § 17 a i lov om børns forsørgelse. Efter bestemmelsen betales der et gebyr ved indgivelse af ansøgning om ændring af et bidrag.

Lov om børns forsørgelse 

Baggrund for egenbetaling

Den 1. juli 2013 blev der indført regler om en omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område. I bemærkninger til lovforslaget står der følgende om baggrunden for egenbetaling:

”Indførelse eller regulering af gebyrer for visse af statsforvaltningernes ydelser har til formål at bidrage til løsningen af statsforvaltningernes økonomiske udfordringer. Dels tilvejebringer gebyrerne en indtægt, dels har gebyrer på nogle sagsområder en adfærdsregulerende effekt, således at statsforvaltningernes sagsmængde nedbringes. Blandt andet forventes borgerne i nogle sagstyper kun at indgive ansøgninger over en vis bagatelgrænse. Ligeledes forventes antallet af sager, der har et chikanøst formål, at blive reduceret, og gebyret ventes også at medføre, at parterne i højere grad vil forsøge at opnå enighed om tvisterne uden om klagesystemet. Dette vil være gavnligt på det familieretlige område, hvor tvisterne ofte omfatter tidligere partnere med fælles børn.”

Sidst opdateret 10.11.2015