Artikel: Ankestyrelsen ændrer praksis: Børnebidrag skal kun medregnes, hvis det betales

Det har hidtil været praksis, at udgiften til et børnebidrag er blevet medregnet, når en borgers rådighedsbeløb skulle beregnes – uanset om beløbet blev betalt eller ej. Den praksis ændrer en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen.

Af specialkonsulent Gert Kattenhøj

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, november 2015.

Når en person søger om trangsbestemte ydelser efter aktivloven, integrationsloven og pensionslovene lægger kommunen og Ankestyrelsen vægt på størrelsen af ansøgerens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet bliver beregnet ved at trække ansøgerens rimelige og nødvendige udgifter fra ansøgerens indtægt.

Ankestyrelsen har i principafgørelsen 55-15 ændret praksis for, hvordan et børnebidrag indgår i beregningen af rådighedsbeløbet. I artiklen her, beskriver vi, i hvilke situationer og på hvilke betingelser udgiften til børnebidrag kan trækkes fra som en rimelig og nødvendig udgift.

Ny praksis

Praksis er nu den, at hvis en ansøger er pålagt at betale børnebidrag, fratrækkes denne udgift ved fastlæggelsen af rådighedsbeløbet, i det omfang bidraget betales. Hvis ansøgeren misligholder sin pligt til at betale bidrag, bliver udgiften til bidraget heller ikke trukket fra. Ansøgeren har i denne situation et tilsvarende større/højere beløb til rådighed. Derfor har ansøgeren også større mulighed for selv at betale den ansøgte udgift.

Hidtidig praksis

Ifølge den hidtidige praksis skulle udgiften til et børnebidrag regnes med ved opgørelsen af rådighedsbeløbet, uanset om bidraget blev betalt eller ej. Begrundelsen var, at den manglende betaling blev modsvaret af en gæld til det offentlige, og at denne gæld kunne inddrives. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse A-28-06, der nu er ophævet.

Et mere retvisende billede

Realiteten er imidlertid, at rådighedsbeløbet ved den tidligere praksis ikke giver et retvisende billede af, hvor mange penge ansøgeren har til rådighed til at leve for. Hvis et pålagt børnebidrag ikke bliver betalt, og hvis bidraget på trods af den manglende betaling bliver regnet med som en udgift ved opgørelsen af rådighedsbeløbet, har ansøgeren måned efter måned et væsentligt højere disponibelt beløb, end rådighedsbeløbet viser.

Ankestyrelsen har endvidere i principafgørelsen 125-12 fastslået, at vi i relation til kontanthjælp betragter et disponibelt pengebeløb som formue, selvom pengebeløbet modsvares af en tilsvarende gæld.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 125-12 om kontanthjælp - oplysningspligt - tilbagebetaling - formue - forbrugslån

Med den nye praksis for opgørelsen af rådighedsbeløbet kommer der dermed også en bedre overensstemmelse med praksis på kontanthjælpsområdet. I begge situationer bliver der lagt vægt på det beløb, som ansøgeren reelt har til sin disposition.

Hvilken betydning har det, at bidraget betales til Udbetaling Danmark?

Hvis den bidragspligtige forælder ikke betaler det løbende bidrag, kan den bidragsberettigede forælder få bidraget udbetalt fra Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark opkræver herefter bidraget hos den forælder, der skulle have betalt bidraget.

Når den bidragspligtige forælder betaler bidraget til Udbetaling Danmark, er der formelt set tale om et afdrag på en gæld til det offentlige. Ifølge gældende praksis indgår afdrag på gæld til det offentlige som hovedregel ikke i en rådighedsberegning.

Vi har imidlertid fundet grundlag for at medregne afdrag på bidragsgælden i de situationer, hvor bidragspligten fortsat består, og hvor afdraget ikke overstiger det løbende bidrag.

Det skyldes, at udgiften ville blive godkendt, hvis den bidragspligtige havde betalt direkte til den bidragsberettigede, og at det ofte kan afhænge af tilfældigheder, om der bliver betalt til bidragsberettigede eller til Udbetaling Danmark. Betalingerne til Udbetaling Danmark sidestilles derfor med betalinger til bidragsberettigede, i det omfang betalingerne til Udbetaling Danmark ikke overstiger det aktuelt forfaldne bidrag til bidragsberettigede.

Praktiske eksempler

Konsekvenserne af den nye praksis kan illustreres med følgende eksempler:

En far er pålagt normalbidrag til to børn, der bor hos mor. Han har gennem en periode ikke betalt de løbende bidrag. Mor får udbetalt de månedlige børnebidrag af Udbetaling Danmark. Far har derfor oparbejdet en gæld til det offentlige.

Normalbidraget udgør i 2015 1.289 kr. pr. måned.

Situation 1:

På et tidspunkt får far råd til at betale 500 kr. om måneden. I stedet for at betale beløbet til mor, betaler han beløbet til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark fortsætter med at udbetale de løbende bidrag forskudsvis til mor, mens betalingerne fra far afskrives på bidragsgælden.

Denne situation svarer til den situation, der fremgår af principafgørelse 55-15. Børnebidraget (også når det ikke drejer sig om et helt bidrag) medregnes i rådighedsberegningen, hvis det betales til mor. Den tilfældighed, at han vælger at betale til Udbetaling Danmark i stedet for til mor, skal ikke have den konsekvens, at udgiften ikke indgår i rådighedsberegningen.

Det faktiske afdrag på 500 kr. indgår derfor i rådighedsberegningen.

Situation 2:

På et senere tidspunkt øges afdragene til Udbetaling Danmark til 3.000 kr. I denne situation svarer de 2.578 kr. til det løbende børnebidrag til de to børn, mens de resterende 422 kr. reelt må betragtes som afdrag på den gamle bidragsgæld.

I rådighedsberegningen medregnes derfor kun udgiften på 2.578 kr., mens beløbet på 422 kr. ikke medregnes.

Situation 3:

Det ældste barn er nu blevet 18 år, og bidragspligten til dette barn er ophørt. Far betaler fortsat 3.000 kr. om måneden til Udbetaling Danmark. I denne situation svarer de 1.289 kr. til det løbende bidrag, mens det resterende beløb på 1.711 kr. betragtes som afdrag på den gamle bidragsgæld.

 I rådighedsberegningen medregnes udgiften på 1.289 kr., mens det resterende beløb på 1.711 kr. ikke medregnes.

Situation 4:

Det yngste barn flytter hen til far, hvorefter bidragspligten til dette barn også bortfalder. Der betales fortsat 3.000 kr. om måneden til Udbetaling Danmark.

I denne situation er hele udgiften på 3.000 kr. et afdrag på gæld til det offentlige, der ikke medregnes ved opgørelsen af rådighedsbeløbet.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 55-15 om rådighedsbeløb - børnebidrag - behovsvurdering - afdrag på offentlig gæld - trangsbestemte ydelser

Sidst opdateret 10.11.2015