Ægtefællebidrag

Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden, og i visse tilfælde gælder forpligtelsen også efter separation eller skilsmisse.

Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden, så længe de er gift. Ved separation eller skilsmisse kan det bestemmes, at pligten fortsætter i en årrække efter separationen eller skilsmissen.

Hvis en ægtefælle ikke opfylder sin pligt til at forsørge den anden ægtefælle, kan Statsforvaltningen fastsætte et ægtefællebidrag.

Er det ved en separation eller skilsmisse blevet bestemt, at den ene ægtefælle skal betale ægtefællebidrag til den anden ægtefælle i en årrække, kan Statsforvaltningen fastsætte bidragets størrelse.

Ægtefællebidrag på statsforvaltningen.dk

Ankestyrelsens rolle

Hvis Statsforvaltningen har truffet en afgørelse om størrelsen af ægtefællebidraget, kan begge parter klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til Statsforvaltningen, som sender klagen og alle papirerne i sagen til Ankestyrelsen.

Sidst opdateret 21.12.2015