Særeje og ægtepagt

Ægtefæller kan aftale, at der skal være særeje, hvis de ikke ønsker at have formuefællesskab eller hvis der er visse aktiver eller formue, de ønsker at holde uden for formuefællesskabet.

En aftale om særeje er kun gyldig, hvis den findes i en ægtepagt, der er tinglyst. Se mere om tinglysning længere nede i teksten.

Særeje kan også oprettes ved gave eller arv. Det kan ske ved, at den, der giver arven eller gaven, bestemmer, at arven eller gaven skal være særeje. Dette kan f.eks. stå i testamentet eller i et gavebrev.

Hvis der er særeje, gælder reglerne om indskrænkninger i rådigheden ikke. Reglerne om hæftelse for gæld gælder, selvom der er særeje.

Ved ophør af et ægteskab har hver ægtefælle normalt ret til hele sit særeje, som derfor ikke skal deles. Der er dog muligt at rejse krav om godtgørelse mod et særeje, hvis man står urimeligt ringe efter eksempelvis en skilsmisse.

Det kan være en god idé at opsøge professionel bistand (f.eks. en advokat), hvis man overvejer at etablere et særeje eller hvis man overvejer at ophæve et eksisterende særeje.

Tinglysning af ægtepagt

En ægtepagt om særeje mv. skal tinglyses i personbogen for at være gyldig.

Hvis en ægtepagt vedrører fast ejendom, vil det normalt også være hensigtsmæssigt at få den tinglyst på ejendommen.

Læs om tinglysning på tinglysning.dk

Sidst opdateret 22.11.2013