Eksempler på, hvornår pensioner skal deles

Her på siden er eksempler på, hvornår pensionerne deles - og ikke deles - ved separation og skilsmisse.

Forskellige pensionstyper

Ægtefællerne har været gift i 17 år. Hun er lærer og har en tjenestemandspension med en værdi af 1 mio. kr. Han er selvstændig murer og har indbetalt til en kapitalpension, når omsætningen i virksomheden har givet mulighed for det. Pensionen har en værdi af 1,2 mio. kr. Efter de gældende regler beholder de hver især deres egne pensioner.

Pensioner skal ikke deles ved korterevarende ægteskaber

Ægtefællerne har kun været gift i fire år. Hun er kontorfunktionær i kommunen, og han er selvstændig vognmand. Hun har en pension i en pensionskasse med en værdi af 400.000 kr., og han har en ratepension med en værdi af 600.000 kr., som er opsparet ved ekstraordinært store indbetalinger de seneste år. Efter de gældende regler beholder de hver især deres egen pension.

Eksemplet viser, at der ved korterevarende ægteskaber ikke skal tages nærmere stilling til spørgsmål om kompensation, deling af ekstra pension m.v. Hver ægtefælle beholder som det helt klare udgangspunkt sin egen pension.

Rimelige pensioner skal ikke deles

Ægtefællerne har været gift i 12 år og har ingen børn. Hun er lærer, og han er overlæge. Begge har arbejdet fuldtid, men hun er kommet sent i gang på arbejdsmarkedet. Hun har en pension i Lærernes Pension med en værdi af 500.000 kr., og han har en pension i Lægernes Pensionskasse med en værdi af 3 mio. kr. Efter de gældende regler skal pensionerne ikke deles.

Fællesskabskompensation 

Ægtefællerne har været gift i 20 år. Han er overlæge og hun er laborant. De har to børn, og hun har været på nedsat tid under en del af ægteskabet for at være den, der fik familien til at hænge sammen i hverdagen. Han har en pension i Lægernes Pensionskasse med en værdi af 3 mio. kr., og hun har en pensionsopsparing i PKA med en værdi af 550.000 kr. Efter de gældende regler beholder de fortsat deres egen pension, men herudover vil hun kunne være berettiget til fællesskabskompensation, fordi hun har været på deltid i familiens interesse og på denne måde har sparet mindre op, end hvis hun havde arbejdet på fuldtid.

Eksemplet viser, at det efter de gældende regler vil være muligt at kompensere for pensionsmæssige skævheder mellem ægtefæller, der er opstået, fordi de efter deres opfattelse har indrettet sig på den måde, som var bedst for familien uden tanke for, hvad dette kan få af pensionsmæssige konsekvenser for den enkelte.

Rimelighedskompensation 

Ægtefællerne har været gift i 30 år. Hun har under ægteskabet kun haft arbejde i en ganske kort periode, mens han uddannede sig. Da hun arbejdede, var der dog ingen pensionsopsparing. Hun har ellers passet hjemmet og familien, som i lange perioder har boet i udlandet på grund af hans arbejde. Han har en kapitalpension med en værdi af 4 mio. kr. Efter de gældende regler beholder han som udgangspunkt sin pensionsordning, men hun vil på grund af det langvarige ægteskab og hendes pensionsmæssige stilling være berettiget til rimelighedskompensation fra ham.

Eksemplet viser, at man ikke deler rate- og kapitalpensioner. Ønsker man dette, kan ægtefællerne aftale det ved en ægtepagt.

Ekstra pensionsopsparing 

Ægtefællerne har været gift i 15 år. De har hver især en arbejdsmarkedspension, som de har indbetalt til i alle de år, de har arbejdet. Han har en højere løn end hende og derfor også en højere opsparing. Hun har opsparet 700.000 kr. Han har opsparet 1,5 mio. kr. Ægtefællerne har derudover sparet ekstra op på en ratepension med i alt 500.000 kroner. Opsparingen blev af skattemæssige grunde foretaget i hans navn. Efter de gældende regler vil de skulle dele ratepensionen med halvdelen til hver.

Eksemplet viser, at pensionsopsparinger, der tydeligt er ekstraopsparinger, skal deles.

Sidst opdateret 15.11.2013