Ægtefællers pensioner

Det kan få betydning for ægtefællers pensioner, hvis de bliver separeret, skilt eller den ene ægtefælle dør.

Der gælder særlige regler for, hvad der sker med ægtefællers pensioner ved separation, skilsmisse og dødsfald. For ægtefæller kan pensioner overordnet opdeles i to kategorier.

Egne pensioner

Den ene kategori er ægtefællens egne pensioner – det vil sige, de pensioner ægtefællen selv modtager, når han/hun bliver pensionist.

Ægtefællepension

Den anden kategori er ægtefællepension – det vil sige, den pension den ene ægtefælle eventuelt har ret til fra den anden ægtefælles pensionsopsparing, hvis denne dør.

Sidst opdateret 22.11.2013