Retsvirkninger ved ægteskab og registreret partnerskab

Et ægteskab får juridisk betydning for ægtefællerne i en række forhold. Ægtefæller og registrerede partnere har blandt andet formuefællesskab og pligt til at forsørge hinanden.

Formuefællesskab

Når et par bliver gift, får de formuefællesskab. Alle deres aktiver og hele deres formue indgår i formuefællesskabet. Dette gælder dog ikke pensioner og visse uoverdragelige eller personlige rettigheder (eksempelvis ophavsrettigheder).

Registrering af partnerskab har – med enkelte undtagelser - de samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.

Hvis ægtefæller ikke ønsker, at der skal være formuefællesskab, kan de aftale, at der skal være særeje i stedet for.

Formuefællesskabet har størst betydning ved ægteskabets ophør, separation, skilsmisse eller dødsfald, hvor parterne som udgangspunkt hver får halvdelen af fællesboet.

Rådigheden over egne ting

Selvom der er formuefællesskab, beholder ægtefællerne rådigheden over egne ting, mens de er gift. Ægtefællerne kommer kun til at eje noget i fællesskab, hvis de køber det sammen – eksempelvis hvis de køber en bolig, og de begge står på skødet. Der kan dog være visse indskrænkninger i rådigheden over egne ting.

Hæftelse for gæld

En ægtefælle hæfter som hovedregel kun for den gæld, som han/hun selv har stiftet, og ægtefællen hæfter kun med de aktiver og den formue, som ægtefællen selv har rådighed over. Et ægteskab medfører således ikke, at den ene ægtefælle kommer til at hæfte for den anden ægtefælles gæld. Det er kun, hvis begge ægtefæller har været med til fx at optage et lån, at de hæfter i fællesskab for gælden. 
En ægtefælle kommer heller ikke til at hæfte for den anden ægtefælles gæld ved en separation eller skilsmisse. 
Der er dog visse undtagelser, hvor ægtefællerne alligevel hæfter for hinandens gæld. 

Sidst opdateret 15.11.2013