Artikel:Nu kan du blive gift på toppen af Storebæltsbroen eller midt ude i Kattegat

Borgmestre kan nu vie uden for deres egen kommune og dermed også vie utraditionelle steder udenfor kommunegrænsen. Det er resultatet af en lovændring i ægteskabsloven, der træder i kraft den 1. juli.

Af fuldmægtig Cecilie Ambrosius Baker

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, juni 2014.

Normalt er rådhuset i kommunen rammen for borgerlige vielser. Nogle kommuner har imidlertid ønsket, at det var muligt at foretage vielser uden for kommunen. Mange borgere har nemlig ønsker om at blive gift et sted, der har en særlig betydning for dem – for eksempel i en anden kommune eller på havet.

Borgmesteren er ikke forpligtet til at vie andre steder end der, hvor kommunen har bestemt, at det skal foregå, typisk på rådhuset. Men mange kommuner tilbyder i dag, at man kan blive gift andre steder i kommunen. Det har dog ikke været muligt for borgmesteren at tilbyde, at vielsen kunne fortages uden for kommunen – f.eks. på havet eller i en anden kommune, men det bliver altså muligt fra den 1. juli 2014.

Før lovændringen

Før lovændringen blev ægteskabsloven forstået sådan, at en borgmester ikke havde stedlig kompetence til at foretage vielser uden for sin kommune. Det var antaget, at det også var gældende, selvom borgmesteren havde fået tilladelse til at foretage en vielse i en anden kommune efter aftale med kommunens borgmester.

Hvis borgmesteren overskred sin stedlige kompetence, kunne der opstå tvivl, om ægteskabet var gyldigt. Det er domstolene, der træffer afgørelse om, hvorvidt et ægteskab er gyldigt, men vi kender ikke til eksempler på, at domstolene har taget stilling til gyldigheden af en vielse, som en borgmester har foretaget uden for sin egen kommune.

Et ægteskab har en række væsentlige retsvirkninger, bl.a. fælles forsørgelsespligt og indbyrdes arveret. Også derfor bør der ikke være tvivl om gyldigheden af et ægteskab.

Derfor var det i ægteskabsbekendtgørelsen bestemt, at en vielse skulle foretages på det sted i kommunen, som kommune havde anvist. Vielsesmyndigheden kunne dog tillade, at vielsen blev foretaget et andet sted end det anviste, men ikke uden for kommunen.

Folkekirkens præster kan forrette vielser i hele landet

Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af folkekirkens præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster, der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt til at vie et par.

Selvom en præst som udgangspunkt skal foretage vielser i kirken, antages det, at præster har stedlig kompetence til at foretage vielser i hele landet. Hvis en præst foretager en vielse uden for sit eget sogn, medfører det altså ikke, at der af den grund kan opstå tvivl om vielsens gyldighed.

Efter lovændringen

Kommunernes og borgeres ønske om, at det skal være muligt for en borgmester at foretage vielser uden for kommunen er nu blevet imødekommet. Det er ikke længere tidssvarende at begrænse borgmestrenes stedlige vielseskompetence – også set i lyset af, at folkekirkens præster kan vie i hele landet.

Dog må borgmesteren og den øvrige borgerlige vielsesmyndighed i kommunen kun foretage en vielse i en anden kommune, hvis den anden kommune godkender det. Det sker af hensyn til kommunernes selvbestemmelsesret, herunder respekten for vielsesmyndigheden i den enkelte kommune.

Borgerne får ikke med denne lovændring en ret til at kræve, at vielsen skal foretages et andet sted end på rådhuset. Det er fortsat borgmesteren, der beslutter, om vielsen kan foretages et andet sted.

 

Sidst opdateret 14.11.2016