Artikel: Kommunen skal undersøge civilstand ved ønske om giftemål

Det er vigtigt, at kommunen undersøger parternes civilstand, når kommunen skal undersøge, om to personer opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. Det skyldes ikke mindst, at et bigamisk ægteskab er ulovligt i Danmark, og at den, der indgår et ægteskab og som i forvejen er gift, kan straffes med fængsel.

Af fuldmægtig Cecilie Ambrosius Baker

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, november 2015.

Det er kommunen der skal undersøge, om parterne opfylder betingelserne, når et udenlandsk par ønsker at indgå ægteskab her i landet.

En udlænding, der ønsker at indgå ægteskab her i landet, skal opfylde de danske ægteskabsbetingelser, også selvom der gælder andre ægteskabsbetingelser i det land, som udlændingen stammer fra eller bor i. Men hvilke krav kan kommunen stille til dokumentation, og hvad kan kommunen kræve betaling for?

I denne artikel gennemgår vi dokumentationskravet for civilstand. Vi omtaler ikke de øvrige ægteskabsbetingelser, men de er beskrevet i vejledning om behandling af ægteskabssager. Alle ægteskabsbetingelserne findes i ægteskabslovens kapitel 1.

Vejledning om behandling af ægteskabssager 

Ægteskabslovens kapitel 1

Civilstandsattest

Det er vigtigt, at kommunen undersøger parternes civilstand. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunerne bedst sikrer sig at parterne opfylder betingelserne ved at bede dem om at fremlægge en civilstandsattest fra det eller de lande, hvor de har boet i deres giftemodne alder.

Civilstandsattester udstedes ofte af folkeregistreringsmyndigheder, fødselsmyndigheder eller lignende. I stedet for en civilstandsattest kan der være tale om en erklæring om partens civilstand fra en kompetent myndighed i det pågældende land.

Derimod kan en affidavit ikke anvendes som dokumentation for, at en part er ugift. Det skyldes, at en affidavit er en ensidig erklæring, ofte afgivet for en notar, og der er ingen myndigheder, der har taget stilling til indholdet af den.

Af samme grund, bør kommunen heller ikke sende en part uden en civilstandsattest til en notar, for der at afgive en ensidig erklæring om sin civilstand. En sådan erklæring foreligger allerede i kraft af partens underskrift på ægteskabserklæringen.

En civilstandsattest skal fremlægges i original og kan derfor ikke sendes digitalt til kommunen. Kommunen kan kræve, at civilstandsattesten bliver oversat til dansk ved en autoriseret translatør.

Det er ikke altid muligt at skaffe en civilstandsattest

Ikke alle lande udsteder civilstandsattester, og selvom et land udsteder civilstandsattester, er det ikke sikkert, at de udstedes for alle, der har tilknytning til landet. Civilstandsattester kan for eksempel være forbeholdt landets egne statsborgere eller parter med permanent opholdstilladelse.

Der vil også være andre situationer, hvor kommunen ikke kan kræve en civilstandsattest fremlagt. Det kan for eksempel være tilfældet for flygtninge og asylansøgere. På grund af risikoen for (yderligere) forfølgelse, kan kommunen ikke kræve, at en flygtning eller asylansøger kontakter myndighederne i det land, som den pågældende er flygtet fra for at fremskaffe en civilstandsattest.

Endelig kan det være så vanskeligt eller byrdefuldt for en part at fremskaffe en civilstandsattest, at kommunen efter et konkret skøn kan undlade at kræve attesten fremlagt. Et eksempel kan være, at den udenlandske myndighed ikke reagerer på henvendelser om udstedelse af en civilstandsattest, eller at udstedelse af civilstandsattest forudsætter personligt fremmøde hos en udenlandsk myndighed i et fjerntliggende land.

Hvad så?

Hvis det ikke er muligt for parten at fremskaffe nogen form for dokumentation for, at vedkommende er ugift, oplyser parten under strafansvar med sin underskrift på ægteskabserklæringen, at vedkommende er ugift.

Udenlandske skilsmisser

En part kan også være blevet skilt i udlandet. I den situation, skal kommunen sikre sig,

  • at der har været international kompetence til at behandle skilsmissesagen
  • at skilsmissen ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper og
  • at skilsmissen er endelig, dvs. at den ikke kan ankes, eller at den ikke er anket inden udløbet af ankefristen (retskraftpåtegning).

Som dokumentation for en udenlandsk skilsmisse skal parten fremlægge det originale skilsmissedokument med en retskraftpåtegning. Kommunen kan kræve, at udenlandske (dog ikke nordiske) skilsmissedokumenter oversættes til dansk ved en autoriseret translatør.

Da også skilsmissedokumenter skal fremlægges i original, kan dokumenterne og oversættelsen ikke sendes digitalt til kommunen.

Udenlandske dødsattester

Kommunen kan også kræve dokumentation for, at en part er enke/enkemand.

Som dokumentation for, at ægteskabet er opløst ved død i udlandet, skal parten fremlægge den originale dødsattest eller dødsformodningsdom. Dødsattester udstedes i mange lande af administrative myndigheder.

Hvis en dødsattest er udstedt af en administrativ myndighed, skal den ikke forsynes med en retskraftpåtegning. Derimod skal en dødsformodningsdom have en retskraftpåtegning, dvs. dokumentation for, at dommen er endelig og ikke kan ankes, eller at den ikke er anket inden udløbet af ankefristen.

Generelt for udenlandske dokumenter er kravet om legalisering eller apostillepåtegning . Dog kan kommunen ikke kræve legalisering af dokumenter fra en lang række lande. Det drejer sig om Europa (med visse undtagelser), Australien, New Zealand, USA og Tyrkiet. 

Legalisering og apostillepåtegning er en bekræftelse af et udenlandsk dokuments ægthed, og er nærmere beskrevet i vejledning om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter.

Vejledning om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter 

I menuen til venstre kan kommunen finde informationer om civilstandsattester, skilsmisser og procedure for legalisering fra en lang række lande.

Se mere

Vi opfordrer kommunerne til at benytte vores hjemmeside og sende oplysninger, som Ankestyrelsen ikke er i besiddelse af, men som kommunen har fået i forbindelse med prøvelsen af udenlandske par til Ankestyrelsen, så vi løbende kan holde listen om andre lande opdateret.

Tvivl om et dokuments gyldighed

Ankestyrelsens Familieretsafdeling kan afgive en vejledende udtalelse om et udenlandsk dokuments gyldighed, herunder om en udenlandsk skilsmisse eller  et dødsfald kan anerkendes i Danmark. Det kræver, at kommunen forelægger sagen for Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

En forelæggelse skal indeholde

  • det originale udenlandske dokument (hvis det kan fremskaffes) med legalisering eller apostillepåtegning (med visse undtagelser) og
  • oversættelse af dokumentet inklusive legaliseringsstempler.

Derudover skal parterne have udfyldt et oplysningsskema om henholdsvis skilsmisse eller dødsfald. Begge skemaer findes på Ankestyrelsens hjemmeside.

Skemaer

Kommunen skal angive grunden til, at sagen forelægges, herunder hvilken problemstilling kommunen ønsker belyst.

Endelig skal kommunen sørge for, at de personer, om hvem der indsendes personoplysninger til Ankestyrelsens Familieretsafdeling, er bekendt med deres rettigheder efter persondataloven. De skal også være bekendt med, at sagen forelægges for Ankestyrelsen Familieretsafdeling.

Det skal fremgå af forelæggelsen, at dette er sket.

Udgifter for parterne

Det koster 500 kr. at få prøvet ægteskabsbetingelserne, når ingen af parterne har bopæl i Danmark.

Derudover kan der være udgifter forbundet med oversættelse af udenlandske dokumenter. Udgifterne til oversættelse af udenlandske dokumenter betales af parterne, uanset om de har bopæl her i landet eller ej.

Hvis det er muligt at behandle sagen på betryggende vis uden oversættelse af dokumenterne, for eksempel fordi kommunens medarbejder behersker det fremmede sprog, er det ikke nødvendigt at lade dokumenterne oversætte.

Endelig kan der være behov for en tolk i forbindelse med prøvelsen. Har ingen af parterne bopæl i Danmark, skal de selv betale udgifterne til tolken.

Øvrige udgifter forbundet med prøvelsen skal afholdes af kommunen.

Bigamisk ægteskab

Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består. Denne bestemmelse skal læses i sammenhæng med straffelovens § 208, hvoraf det fremgår, at den, der indgår ægteskab eller lader sit partnerskab registrere, og som i forvejen er gift eller er part i et registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 3 år eller, hvis den anden person har været uvidende om det bestående ægteskab eller registrerede partnerskab, med fængsel indtil 6 år.

Et bigamisk ægteskab er ikke et ugyldigt ægteskab ifølge dansk ret, men ægteskabet kan omstødes ved dom. Sagen kan anlægges af Social- og Indenrigsministeren, eller den hun bemyndiger dertil (Ankestyrelsens Familieretsafdeling), eller af en af ægtefællerne. Også den tidligere ægtefælle kan anlægge sag til omstødelse. 

 

 

 

Sidst opdateret 10.08.2016