Oplysninger om USA

Oplysninger vedrørende udstedelse af civilstandsattester, legaliseringsprocedurer og apostillepåtegninger i USA.

Vielseskompetence

Den norske sømandskirke i Californien og Den Danske Sømandskirke i New York kan foretage retsgyldige vielser, hvis præsten har fået en vielsesbemyndigelse fra rette myndighed i USA. Der udstedes ikke vielsesattest, medmindre der foreligger dokumentation for vielsesbemyndigelse. (Opdateret 9.10.2013).

Formkrav

Registrering: I USA kan en vielse blive registreret i den kommune (county) hvor vielsen har fundet sted, men registreringen er ikke en betingelse for, at vielsen er gyldig. (Senest opdateret den 30.7.2012).

Er det tilladt at indgå ægteskab, når man ikke er fyldt 15 år?

Man skal være 18 år for at kunne indgå ægteskab (19 år i Nebraska og 21 år i Mississippi).

Er det tilladt at indgå ægteskab, når begge parter ikke er samtidigt til stede?

Ja i visse stater. Det kræver dog en speciel godkendelse fra de lokale myndigheder.
Andre omstændigheder, der efter landets lovgivning medfører, at en vielse er ugyldig

Hvis den ene part allerede er gift, kan en vielse blive erklæret ugyldig og kan annulleres. Et ægteskab mellem nært beslægtede eller umyndige personer kan også erklæres for ugyldigt.

Legalisering/apostillepåtegning

USA er undtaget fra legalisering og apostillepåtegning.

Ankestyrelsens Familieretsafdelings udtalelser om vielser foretaget i landet

Ingen oplysninger.

Civilstandsattester

Det er ikke muligt at få civilstandsattester fra USA.

American Citizen Service på den amerikanske ambassade i Danmark har oplyst, at en amerikansk selvangivelse ikke nødvendigvis dokumenterer en persons civilstand, f.eks. betyder "Head of household" ikke nødvendigvis, at man er gift. (Opdateret 2. juli 2014).

Skilsmisser

Skilsmissedomme udstedt af amerikanske domstole er endelige. Dommen kan ikke ankes, hvis dette ikke specifikt fremgår af dommens ordlyd. Dette gælder samtlige amerikanske stater. (Opdateret 29.5.2012)

Sidst opdateret 02.07.2014