Oplysninger om Estland

Oplysninger vedrørende udstedelse af civilstandsattester, legaliseringsprocedurer og apostillepåtegninger i Estland.

Vielseskompetence

Vielser kan foretages ved Civilstandsstyrelsen, "Vital Statistics Office".

Vielser kan også foretages af notarer, af amterne samt af præster med vielsesbemyndigelse.

Formkrav

Ingen oplysninger

Er det tilladt at indgå ægteskab, når man ikke er fyldt 15 år?

Alderskravet for at indgå ægteskab er 18 år. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse af domstolene til at 15-17 årige kan indgå ægteskab. 

Er det tilladt at indgå ægteskab, når begge parter ikke er samtidigt til stede?

Begge parter skal være til stede ved vielsen samt underskrive en fælles erklæring.

Andre omstændigheder, der efter landets lovgivning medfører, at en vielse er ugyldig

Der kan ikke indgås ægteskaber mellem allerede gifte personer (bigami), eller mellem direkte slægtninge i op- eller nedadgående linier, søskende, inklusive halvsøskende, mellem adoptivforældre og adoptivbørn eller mellem personer, der er adopteret af samme person.  

Personer af samme køn kan indgå registret partnerskab.

Legalisering/apostille

Dokumenter skal være apostillepåtegnet, hvilket kan gøres ved en notar.

Ankestyrelsens Familieretsafdelings udtalelser om vielser foretaget i landet

Ingen oplysninger

Civilstandsattester

Fra 1. juli 2010 udstedes civilstandsattester som ekstrakter fra The Population Register of Estonia. Ekstrakterne er i sort/hvid og er bekræftet ved en underskrift og stempel fra den udstedende myndighed. De udstedende myndigheder i Estland er The Vital Statistics Offices in Estonia samt konsulerne på de estiske ambassader og konsulater. Ektrakterne udstedes på estisk, engelsk, tysk eller fransk. Honorary Consuls kan ikke udstede ekstrakter.

Skilsmisser

Skilsmisse bevilges af Civilstandsstyrelsens institutioner, af notar eller af domstolene, hvis parterne ikke er enige om skilsmissen eller forholdene omkring skilsmissen.

Opdateret 10.07.2015

Oplysningerne stammer fra Den Danske Ambassade i Tallin

Sidst opdateret 10.07.2015