Retningslinjer af 21. oktober 2016, vedrørende Adoptionsnævnets nye retningslinier om anvisning af børn, som er smittet med Hepatitis B, 28. oktober 2003

Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Civilretsdirektoratet, den 28. oktober 2003. Adoptionsnævnet har tidligere ved cirkulæreskrivelse af 25. november 1997 og ved henstilling af 18. oktober 2000 udstukket retningslinier for anvisning af børn, som er smittet med Hepatitis B. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende i juni 2002 udsendt en revideret vejledning om forebyggelse af viral hepatitis, og nævnet har på baggrund af vejledningen genovervejet de tidligere udstukne retningslinier.

Hent retningslinjerne i pdf-format (pdf)

Indledningsvis bemærkes, at smitte med Hepatitis B kan resultere i et af følgende tre forløb:

  • Kroppens eget immunforsvar bekæmper infektionen, og den smittede bliver rask. Den smittede er HbsAg neg. HbeAg neg. Anti-HBs pos
  • Den smittede bliver rask smittebærer, men har kronisk hepatitis.Den smittede er HbsAg pos. HbeAg neg. Anti-Hbe pos
  • Den smittede får kronisk smitsom hepatits B. Den smittede er HbsAg pos. HbeAg pos. Anti-Hbe neg

Af nævnets retningslinier af 18. oktober 2000 fremgår, at børn, der er raske smittebærere, falder inden for en almen godkendelse til adoption, mens børn, der har kronisk smitsom hepatitis B, falder uden for en almen godkendelse.

Denne sondring skal ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsen i en vejledning af 15. januar 1999 ("Anbefalinger for vaccination i tilfælde af hepatitis B bærer tilstand hos børn i vuggestue, børnehave eller dagpleje") anbefalede vaccination af personale og børn i daginstitutioner med et kendt HbeAg positivt barn under skolealderen - dvs. et barn under skolealderen med kronisk smitsom hepatitis B.

Nævnet har således i sin vurdering af om et barn smittet med Hepatitis B må anses for faldende inden for en almen godkendelse primært taget afsæt i risikoen for, at barnet og dets familie blev stigmatiseret i det danske samfund, og ikke som sådan i barnets sygdomsbillede.

Sundhedsstyrelsen har i sin vejledning fra juni 2002 ændret sin anbefaling vedrørende vaccination i tilfælde af hepatitis i daginstitutioner.

Det fremgår således af den nye vejledning, at der bør ske vaccination af børn og personale i institutioner med et kendt HbsAg positivt barn, hvilket - som det fremgår ovenfor - omfatter såvel børn med kronisk smitsom hepatitis B som børn, der er raske smittebærere af hepatitis B.

Da risikoen for stigmatisering således efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger er den samme, uanset om barnet har kronisk smitsom hepatitis B, eller om barnet er rask smittebærer af hepatitis B, har nævnet herefter fundet det rigtigst, at alle adoptivbørn, der er konstateret HbsAg positive, fremover anses som faldende uden for en almen godkendelse til adoption.

Nævnet skal således for en ordens skyld præcisere, at følgende børn herefter anses for at falde inden for en almen godkendelse:

  • børn, der ikke er testet for hepatitis B, men som fremtræder klinisk raske uden tegn på leverlidelse og i øvrigt er i normal udvikling
  • børn, der er vaccineret mod hepatitis B som led i oprindelseslandes almindelige vaccinationsprogram (disse børn vil være HbsAg neg. HbeAg neg. Anti-HBs).

Følgende børn anses for at falde uden for en almen godkendelse:

  • børn, der er konstateret HbsAg positive.

Nævnet skal i øvrigt på ny henlede opmærksomheden på, at alle ansøgere principielt vil kunne få et barn smittet med hepatitis B i forslag, hvilket ansøgerne som hidtil bør informeres om, således at de har mulighed til at tage stilling til risikoen. Samrådene bør som hidtil overveje, om ansøgere, der giver udtryk for, at de ikke vil modtage et barn, der er smittet med hepatitis B, bør godkendes som adoptanter.  

Sidst opdateret 16.11.2016