Senegal

Haagerkonventionen trådte i kraft i Senegal den 1. december 2011, men den er endnu ikke implementeret.

Senegal udsteder ikke en artikel 17c erklæring, og der er ikke en artikel 23-erklæring ved adoption fra Senegal.

Adoptioner fra Senegal har en prøveperiode på et år. De senegalesiske myndigheder (Særdomstolen i Dakar) afsiger således ved hjemtagelsen af barnet alene en kendelse om, at barnet foreløbigt overdrages til ansøgerne med henblik på adoption og med tilladelse til at udrejse af Senegal.

Først når barnet har opholdt sig hos ansøgerne i et år, kan der søges om endelig adoption af barnet i Senegal. I den forbindelse træffer Særdomstolen i Dakar endelig afgørelse om fuld adoption af barnet.

Statsforvaltningen skal anerkende den senegalesiske adoptionsafgørelse umiddelbart ved en bekræftelse, når følgende dokumentation foreligger:

  • Dom om adoption fra Tribunal Regional Hors Classe de Dakar (særdomstolen i Dakar). Det skal fremgå af adoptionsafgørelsen, at adoptionen er stærk (da senegalesisk lovgivning opererer med både svag og stærk adoption)
  • Fødselsattest eller udskrift fra fødselsregistreret, hvor adoptanterne er anført som barnets forældre.
Sidst opdateret 05.10.2017