Gå til indhold

Filippinerne

Haagerkonventionen trådte i kraft på Filippinerne den 1. november 1996.

Den filippinske centralmyndighed for adoption ICAB træffer afgørelse om, at barnet kan anbringes hos adoptanterne "Placement Authority" og udrejse af Filippinerne.

Statsforvaltningen skal efter hjemtagelsen af barnet udfærdige 3 plejerapporter inden for de følgende 6 måneder. Plejerapporterne sendes til ICAB. Efter modtagelsen af den 3. plejerapport vil ICAB samtykke til, at der kan træffes afgørelse om adoption i Danmark.

Statsforvaltningen skal udstede en dansk adoptionsbevilling, når følgende dokumentation foreligger:

  • Samtykke til adoption fra ICAB »Affidavit of Consent to Adoption«.

Statsforvaltningen skal herudover, hvis Haagerkonventionens formelle regler har været overholdt, udstede konformitetserklæring i henhold til Haagerkonventionens artikel 23. Statsforvaltningen sender den originale konformitetserklæring til adoptanterne sammen med adoptionsbevillingen.

Statsforvaltningen sender også kopi af bevillingen og af konformitetserklæringen til DIA, sådan at DIA kan sikre, at kopi. Det bemærkes, at ICAB skal modtage kopi af bevilling og konformitetserklæring senest en måned efter, at bevillingen er udstedt.

Artikel 23-erklæring
Statsforvaltningen udsteder artikel 23-erklæring.

Artikel 17c-erklæring
Centralmyndigheden, ICAB, udsteder den filippinske artikel 17c-erklæring.

Sidst opdateret 12.04.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring