Gå til indhold

Undervisning til fagpersoner

PAS-artikel

PAS-undervisningen har særligt fokus på barnets institutionsliv og muligheder for tilknytning. Der lægges vægt på forhold og perspektiver, som den professionelle voksne skal være opmærksom på i mødet med det adopterede barn og dets forældre.

Vi udbyder gratis undervisning om adoptionsspecifikke forhold til forskellige typer af institutioner, skoler, kommuner (herunder sagsbehandlere, sundhedsplejersker, psykologer og ligeledes til familieafdelinger, socialforvaltninger og PPR kontorer), seminarer, universiteter mv.,  Dermed til alle fagpersoner som kan profitere af denne viden.  Der er tale om undervisning af generel karakter. Det vil sige, at konkrete børn ikke kan drøftes (konkrete udfordringer kan godt drøftes). Det er vores erfaring, at personalet på skoler og institutioner også kan anvende den erhvervede viden til at imødekomme alle børn, der har haft en svær start på livet.

Ønsker I at modtage PAS-undervisning, skal I udfylde en ansøgningsformular. 

Den forventede sagsbehandlingstid er op til 1 måned.

Ansøg om PAS-undervisning

Undervisningen varetages af vores PAS-konsulenter. Det er muligt at ønske en specifik underviser.  Den første prioriterede dato bør ikke ligge tidligere end 1 måned ude i fremtiden.

Undervisningen udbydes med en varighed på 4 timer. Undervisningen er gratis. I skal selv stille lokaler til rådighed med projektor og eventuelt andet, som aftales direkte med underviseren. Der skal være minimum 10 deltagere og maksimum 25 deltagere, før undervisningen kan gennemføres.  Forældre har ikke mulighed for at deltage i undervisningen, da kurset udelukkende er for fagpersoner.

Undervisningen tilrettelægges den eller de målgrupper, der ønsker undervisning.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, at en aftale om undervisning indgås med Ankestyrelsen og ikke direkte med underviseren. En aftale om undervisning er først gældende, når I har modtaget en skriftlig bekræftelse fra Ankestyrelsen. Når I har modtaget en bekræftet aftale, er det vigtigt,, at I inden 14 dage melder tilbage, om I enige i indholdet af aftalen.

Vil du vide mere

Det er muligt for alle interesserede at printe en flyer om PAS-undervisningen.

Flyer om PAS-undervisning

Sidst opdateret 09.08.2023

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring