Godkendelsesrammen med de erfaringer, som vi har nu. (København)

Ankestyrelsen byder den 30. november 2017 velkommen til endnu en temaeftermiddag i København for adoptivforældre og kommende adoptanter.

Vi tilbyder to timer med oplæg og inspiration fra såvel Adoptionsnævnets børnelæge som fra deltagerne.

Godkendelsesrammen med de erfaringer, som vi har nu/ ved Adoptionsnævnets børnelæge Grete Teilmann

Ankestyrelsen byder velkommen til to timers arrangement om godkendelserammen, som den ser ud nu. Hvad kan du forberede dig på at skulle rumme som kommende adoptant efter den "nye" godkendelsesramme? Der vil være fokus på praksiseksempler, og der vises filmklip. 

Hvad betyder det at modtage et barn med "et almindeligt udviklingspotentiale", hvor det forventes, at barnet klarer sig med "ingen eller mindre hjælpemidler"? Grete vil fortælle, hvordan børnelæger vurderer de enkelte børns sager, og hvad der ligger indenfor - og udenfor - den nye godkendelsesramme. 

Der vil blive mulighed for at lytte, spørge og få inspiration fra Grete såvel som fra deltagerne.

Du tilmelder dig ved at udfylde et skema.

Find skema 

Du er tilmeldt arrangementet, når du har modtaget en bekræftelse fra Adoptionssekretariatet.  

Børn kan ikke deltage i arrangementet. 

Under arrangementet vil der blive serveret kaffe, te, vand og frugt.

Sidst opdateret 27.09.2017