Artikel: Ny forskning i adoption og adoptionens betydning

En del af Ankestyrelsens arbejde med adoption er at rådgive voksne adopterede og familier, der adopterer. Til det arbejde har vi brug for viden, og den får vi blandt andet fra forskning på området. Her præsenterer vi to nye forskningsprojekter, som vi har været tovholder for.

Af fuldmægtig Charlotte Karstenskov Mogensen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 6, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter december 2017.

I de seneste år har vi været tovholder på to forskningsprojekter om adoption.

I begge undersøgelser har Ankestyrelsen været tovholder på vegne af Børne- og Socialministeriet og har blandt andet deltaget i følgegrupper og hjulpet med at skabe kontakt til fagfolk og interviewpersoner.

At vokse op som adopteret i Danmark

Undersøgelsen handler om adopterede fra årgangene 1989 til 1994. De yngste var altså 22-23 år, da VIVE lavede undersøgelsen.

De adopterede klarer sig – i forhold til jævnaldrene ikke-adopterede – en dårligere i forhold til skole, uddannelse, anbringelse uden for hjemmet og kontakt med det psykiatriske system:

  • En lidt mindre andel af adopterede unge er i gang med en uddannelse som 19-årige sammenlignet med jævnaldrende ikke-adopterede.
  • Adopterede har en dobbelt så høj sandsynlighed for at stå i psykiatriregisteret som 19-årige.
  • Lidt under syv procent har været anbragt uden for hjemmet. Det gælder for lidt under fem procent af de ikke-adopterede.

Undersøgelsen er lavet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og den undersøger, hvordan det er at vokse op som adopteret i Danmark; særligt for fremmedadopterede. Resultaterne er samlet i rapporten ”At vokse op som adopteret i Danmark”.

At vokse op som adopteret i Danmark

Åbenhed og diskrimination

”Åbenhed i adoption og betydningerne heraf” bygger på kvalitative interviews med unge og voksne, der er adopterede, og deres forældre.

Rapporten er også en undersøgelse af adoptivbørns oplevelser af deres egen adoption. Gruppen er børn adopteret i 1990’erne og fremefter.

Undersøgelsen handler blandt andet om oplevelsen af diskrimination, og fortæller, at de fleste adopterede oplever diskrimination i løbet af deres liv – primært to former:

  • Diskrimination baseret på udseende, hvor det at være adopteret kan virke formildende
  • Diskrimination baseret på familietype, hvor selve adoptionen er årsag til diskriminationen.

Diskrimination opleves både det i offentlige rum, i skolen, blandt venner og i hjemmet.

Det andet store emne i undersøgelsen er åbenhed. Den viser, at graden af åbenhed om adoptionen har stor betydning for den enkeltes identitetsdannelse. Rapporten tydeliggør også samspillet mellem forskellige former for åbenhed og deres betydning for barnets trivsel.

Åbenhed i adoption kan, ifølge undersøgelsen, defineres som en samlet livspraksis, som praktiseres af adoptivforældrene, barnets biologiske forældre og barnets omgivelser.

Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at et barn er bedre rustet til at håndtere eventuelle udfordringer, hvis barnet gennem opvæksten oplever en integrerende åbenhed.

Alligevel er åbenhed eller lukkethed sjældent ubetinget positivt eller negativt, men kan ændre sig i forhold til situationer eller forhold i livet. Det kan du læse mere om i undersøgelsen.

Undersøgelsen er lavet af forskere ved Aalborg og Roskilde universiteter, og resultaterne er samlet i rapporten ”Åbenhed i adoption og betydningerne heraf”.

Åbenhed i adoption og betydningerne heraf

Vi bruger forskningen i vores arbejde

I oktober 2014 blev der indgået en politisk aftale om et nyt adoptionssystem i Danmark. En del af aftalen var at starte forskning, som dels kunne belyse adoptionsområdet i Danmark, dels kunne fortælle om åbenheds betydning for trivsel og livskvalitet hos den adopterede.

Resultaterne kan vi bruge til at udvikle praksis i Ankestyrelsens adoptionsforberedende kurser og PAS-rådgivningen; blandt andet kan de bruges i supervisionen af de PAS-rådgivere, som er ansat i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen er en del af et internationalt samarbejde på adoptionsområdet. Her vil forskningen indgå som et bidrag til udveksling af metoder og praksis på tværs af samarbejdslande.

Sidst opdateret 11.12.2017