Artikel: Kommunerne har en særlig pligt til at vejlede før en sanktion efter aktivloven

Der er en række generelle og konkrete krav til kommunernes vejledning forud for en sanktion efter aktivloven. Ankestyrelsen oplever, at der kan være tvivl om kravene, og derfor gennemgår vi her de generelle krav og vigtigste huskeregler.

Af fuldmægtig Maria Casparij, Ankestyrelsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet, Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, april 2016.

Kommunerne har forskellige muligheder for at give borgerne en sanktion. Sanktionen er ofte for eksempel at stoppe udbetalingen af hjælp til borgeren, hvis borgeren ikke opfylder pligten om at stå til rådighed.

Men inden skal borgeren vejledes, og den vejledning skal være fyldestgørende, så  

  • borgeren ikke er i tvivl om sine pligter
  • kender konsekvensen af ikke at overholde dem og 
  • borgeren ved, hvordan han eller hun igen kommer på rette spor. 

Manglende eller mangelfuld vejledning betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion. 

Tre vigtige huskeregler 

Hvis borgeren kan være i tvivl, er vejledningen ikke god nok!

Vejledningen skal være målrettet borgerens konkrete situation.

Kommunen skal kunne dokumentere, at vejledning er givet skriftligt, hvornår den er givet, og hvad ordlyden var. 

Vejledningen skal være fyldestgørende

Borgeren skal have fået en fyldestgørende vejledning, ellers kan kommunen ikke give en sanktion (aktivlovens § 35, stk. 1). 

For at være fyldestgørende skal vejledningen være skriftlig, og den skal gives samtidig med blandt andet henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud eller indkaldelse til samtale.

Vejledningen skal klart og præcist indeholde 

  • hvilke forseelser, der sanktioneres
  • hvilken konsekvens, forseelsen har for hjælpen og
  • hvad borgeren skal gøre for igen at få  ret til hjælp. 

Vejledningen må ikke efterlade tvivl

Det afgørende er, at borgeren – efter at have læst vejledningen - ikke er i tvivl om

  • hvilke konkrete handlinger eller undladelser, der vil medføre sanktion 
  • hvilke konsekvenser, handlingerne eller undladelserne vil få og 
  • hvad borgeren skal gøre, for igen at blive berettiget til hjælp.

Kommunens vejledning skal indeholde alle tre punkter. Vejledningen er for eksempel utilstrækkelig, hvis kommunen har vejledt om konsekvensen ved en borgers handlinger, men ikke oplyst, hvad borgeren skal gøre for igen at blive berettiget til hjælp. 

Pligten kan ikke opfyldes ved at citere de relevante lovbestemmelser. Det står der mere om i Ankestyrelsens principafgørelse 6-11.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 6-11 om kontanthjælp - sanktioner - vejledning - indkaldelse

Placeringen kan også skabe tvivl 

Ikke kun indholdet, men også selve placeringen af vejledningen kan skabe tvivl. Det kan være tilfældet, hvis vejledningen er placeret under et afsnit, der omhandler forhold, som ikke har betydning for borgeren. 

Eksempel

Ankestyrelsen har vurderet, at det i en vejledning var uklart, hvad borgeren skulle gøre for igen at få ret til hjælp. Vejledningen havde følgende ordlyd:

”Hvis din eventuelle ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp, stopper hjælpen til både dig og din eventuelle ægtefælle, indtil du igen deltager i tilbuddet eller et andet åbent tilbud, som kommunen har givet dig, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik.”

Vejledningen var uklar, da den stod i et afsnit, der indledtes med ”Hvis din eventuelle ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp…”. Indledningen efterlod således et indtryk af, at vejledningen kun gjaldt for borgere med en ægtefælle. I det konkrete tilfælde havde borgeren ikke en ægtefælle.

En god tommelfingerregel: Kan borgeren være i tvivl, så er vejledningen ikke god nok!

Målrettet vejledning

Vejledningen skal handle om den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder borgeren til. Vejledningen skal altså være målrettet borgerens situation.

Pligten skal kobles med den konsekvens, der har for borgeren, hvis han eller hun ikke lever op til pligten. 

Eksempler

Pligt: At tilmelde sig som jobsøgende i jobcentret og lægge CV ind på Jobnet.

Konkret konsekvens: At kommunen foretager fradrag i hjælpen for de dage, hvor borgeren ikke har været tilmeldt, eller hvor CV’et ikke har været lagt ind (aktivlovens § 38, stk. 1).   

Pligt: At overholde aftaler om jobsøgning.

Konkret konsekvens: At hjælpen nedsættes med tre gange dagssatsen (§ 39, nr. 7 og § 40, stk. 1).

Husk at vejlede om konkrete forhold 

En sanktion kan være ophør af hjælpen i op til tre måneder for gentagne gange uden rimelig grund ikke at leve op til pligten om at stå til rådighed. Denne sanktion vil ikke skyldes en enkelt forseelse, men er et udslag af en periode med forseelser (aktivlovens § 40 a). 

Her er det vigtigt, at kommunens vejledning tydeligt beskriver, hvilke forseelser borgeren indtil tidspunktet for vejledningen har begået. Der skal også stå, hvilke yderligere forseelser, der kan føre til, at udbetaling af hjælpen stopper.

Hvis der er en tidsfrist for, at en borger skal handle, skal borgeren vejledes om tidsfristen. Det kan for eksempel være en frist for at søge konkrete job, at søge et bestemt antal job eller at registrere sin jobsøgning (aktivlovens § 39, nr. 4, 7 og 8).

Husk at vejlede om alle muligheder for sanktion

Den konkrete forseelse kan ikke altid forudses. Det er derfor i visse situationer vigtigt at vejlede om mere end én pligt og konsekvens.

Ved indkaldelse til tilbud vil det for eksempel være relevant både at 

  • vejlede om pligten til og konsekvensen af at udeblive fra tilbuddet (aktivlovens § 36) og 
  • om pligten til og konsekvensen af at afvise tilbuddet (aktivlovens § 41). 

I slutningen af denne artikel er der link til konkrete eksempler på fyldestgørende vejledninger.  

Er der kun mulighed for én konkret konsekvens, vil det ikke være tilstrækkeligt klart med en vejledning med flere forskellige konsekvenser. Det står der mere om i Ankestyrelsens principafgørelse 5-11.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 5-11 om kontanthjælp - sanktioner - vejledning - indkaldelse 

Dokumentation for vejledning

Vejledningspligten er en såkaldt garantiforskrift. Det betyder, at manglende eller mangelfuld vejledning medfører, at kommunen ikke kan fratrække, nedsætte eller stoppe udbetaling af hjælpen (aktivlovens §§ 36-41).

Det samme gælder, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at der er givet fyldestgørende vejledning. Det står der mere om i Ankestyrelsens principafgørelse 86-14.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 86-14 om kontanthjælp - sanktioner - tilmelding til Jobnet - manglende tjek af jobforslag - vejledning – påmindelse

Det er kommunen, der skal dokumentere, at den nødvendige vejledning er givet. Det gælder også, hvornår vejledningen er givet samt ordlyden af vejledningen. 

Det kommer efter Ankestyrelsens praksis ikke borgeren til skade, hvis der er tvivl om, hvorvidt vejledning er givet. 

Kommunen skal altså kunne bevise, hvilken vejledning borgeren konkret har fået. Det kan for eksempel være, at vejledningen er sket ved udlevering af en pjece, en blanket eller et standardbrev, som bliver rettet over tid. Kan kommunen ikke bevise, hvilken udgave borgeren har fået udleveret, kan der opstå tvivl om, hvilken vejledning borgeren faktisk har fået.

Journalisér den nøjagtige vejledning 

Kommunen skal journalisere den nøjagtige vejledning, som borgeren får. Er vejledningen givet ved udlevering af en blanket eller en pjece, er det vigtigt, at alle sider af pjecen eller blanketten er journaliseret på sagen. Ellers skal materialet kunne findes uden tvivl om, at det er den vejledning, borgeren har fået. Og det er ikke altid lige let.

Eksempler på vejledning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har på baggrund af Ankestyrelsens praksis givet nogle konkrete forslag til vejledning.

Forslagene fremgår af STAR’s vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp. 

I vejledningen er der blandt andet eksempler på, hvordan kommunen vejleder om 

  • Udeblivelse fra eller afvisning af tilbud (aktivlovens § 36 og § 41)
  • Udeblivelse fra jobsamtaler eller individuelle samtaler m.v. (§ 37).

Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp 

Kommende principafgørelser

I lyset af de seneste ændringer af sanktionsreglerne i 2014 er der en række konkrete problemstillinger om vejledning, som ikke er afklaret i praksis.

Ankestyrelsen vil derfor udarbejde flere principafgørelser om vejledning i forbindelse med fradrag i eller nedsættelse/ophør af hjælpen. 

 

Sidst opdateret 13.04.2016