Artikel: Kommunerne træffer korrekte afgørelser i mere end otte ud af ti sager om uarbejdsdygtighed

En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at i 85 procent af sagerne var det korrekt af kommunerne at standse udbetalingen. Undersøgelsen viser også, at kommunerne ikke har inddraget arbejdsgiveren i 27 ud af 45 sager, hvor det var relevant.


Af fuldmægtig Marie-Louise Jensen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2016.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse har fokus på, om kommunerne træffer korrekte afgørelser i sager om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7. Og i 98 af de 115 undersøgte sager følger afgørelserne regler og praksis. Sagerne stammer fra 16 kommuner.

De sidste 17 sager

17 sager følger altså ikke regler og praksis. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke kunne træffe afgørelse om, at borgeren var arbejdsdygtig i 11 af disse sager. Det betyder, at vi ville have ændret afgørelserne i de 11 sager, hvis de var klagesager i Ankestyrelsen.

I de sidste 6 sager ud af 17 er det ikke muligt at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig ud fra de oplysninger, der er i sagen. Ankestyrelsen ville derfor have hjemvist sagerne til ny behandling i kommunen, hvis de var klagesager.  Det vil sige, at kommunen skulle have indhentet nye oplysninger og vurderet på ny, om borgeren var uarbejdsdygtig.

Inddragelse og information af arbejdsgiver

I 27 ud af 45 sager, hvor det er relevant, har kommunerne ikke inddraget arbejdsgiveren.

Det fremgår desuden, at arbejdsgiveren ikke er blevet inddraget i flere sager, hvor der er tale om sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer, blandt andet på grund af stress og depression.

Overordnet set informerer kommunerne dog arbejdsgiverne om relevante initiativer. Arbejdsgiverne får altså oftest information om de initiativer, kommunen har sat i gang, men inddrages i mange sager ikke i et samarbejde.

Desuden husker kommunerne generelt at træffe afgørelse over for arbejdsgiverne i de sager, hvor arbejdsgiveren får sygedagpengerefusion.

Oplysning af sagen

  • Der mangler ingen oplysninger i 77 af sagerne.
  • I 24 af sagerne mangler der enkelte mindre væsentlige oplysninger.
  • I 14 sager mangler der afgørende oplysninger på afgørelsestidspunktet.

I 8 af de 14 sager ville Ankestyrelsen have ændret afgørelsen, hvis det var en klagesag. I 6 af de 14 sager ville Ankestyrelsen have hjemvist sagen til ny behandling ved kommunen, hvis det var en klagesag.

Det forkerte stykke i bestemmelsen

Undersøgelsen viser, at kommunerne i nogle sagskategorier ofte træffer afgørelse efter det forkerte stykke i § 7.

  • § 7, stk. 4 skulle være brugt. I 15 af de 48 sager om stop efter § 7, stk. 3, var borgeren ledig på standsningstidspunktet. Kommunen skulle derfor i stedet have vurderet uarbejdsdygtigheden efter § 7, stk. 4. Efter denne bestemmelse ville kommunen have haft ret til at standse udbetalingen af sygedagpenge i 14 af de 15 sager.
     
  • § 7, stk. 3 skulle være brugt. I 1 ud af 19 sager om stop efter § 7, stk. 4, var borgeren i beskæftigelse på standsningstidspunktet. Vurderingen skulle derfor ske efter § 7, stk. 3. Efter denne bestemmelse ville kommunen have haft ret til at standse udbetalingen, vurderer Ankestyrelsen.
     
  • § 7, stk. 5 skulle ikke være brugt. I 11 ud af 31 sager om stop af sygedagpenge efter § 7, stk. 5, vurderer Ankestyrelsen, at kommunen ikke kunne standse udbetalingen af sygedagpenge efter denne bestemmelse. Borgeren er i stedet arbejdsdygtig efter et af de øvrige stykker i § 7. Kommunen burde derfor have standset udbetalingen efter en af disse bestemmelser.

Helhedsvurdering i relevante sager – men for sent

Kommunen skal senest to uger, før den standser udbetalingen af sygedagpenge, tage stilling til, om der er behov for flere foranstaltninger for at få borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viser, at kommunerne har vurderet borgerens behov for hjælp i alle sager, hvor det er relevant at tage stilling til det.  

I næsten halvdelen af de sager, hvor det er relevant at tage stilling til kravet, er vurderingen dog foretaget for sent.

Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne

  • Kommunerne skal være opmærksomme på at indhente relevante oplysninger - herunder lægelige oplysninger om den sygemeldtes tilstand, hvis der er tvivl om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig.
  • I sager, hvor der gives afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag, skal kommunerne være opmærksomme på, om der kan være sket en afgørende forværring i den helbredsmæssige tilstand siden en eventuel tidligere sygemelding.
  • Kommunerne skal være opmærksomme på at inddrage arbejdsgiver i sagen – herunder når borgeren er sygemeldt på grund af arbejdspladsproblemer.
  • Kommunerne skal ved begrundelsen af afgørelsen være opmærksomme på at henvise til de faktiske forhold, der er lagt vægt på.
  • Kommunerne skal træffe afgørelse efter det relevante stykke i § 7. Det skal desuden fremgå af afgørelsen, hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet efter.

Læs Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed

Se også artiklen ” Samarbejde kan skabe færre misforståelser i et sagsforløb”, der også handler om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Uarbejdsdygtighed

For at have ret til sygedagpenge skal borgeren være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det følger af sygedagpengelovens § 7.

Kommunen vurderer løbende i sager om sygedagpenge, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig.

Det afhænger af den konkrete sag, hvilket stykke i § 7 kommunen skal træffe afgørelse efter. For eksempel skal kommunen vurdere uarbejdsdygtigheden efter stk. 3, hvis borgeren er under ansættelse på det tidspunkt, hvor kommunen standser udbetalingen af sygedagpenge.

Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen undersøgt, om kommunerne træffer korrekte afgørelser efter § 7.

Ankestyrelsen har også undersøgt, om kommunerne overholder en række sagsbehandlingsregler; blandt andet reglerne om begrundelse for afgørelsen. 

Sidst opdateret 27.05.2016