Artikel: Er man uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret?

Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne arbejde på deltid, når den sygemeldtes arbejdsevne ikke er afklaret.

Af fuldmægtig Marie-Louise Jensen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2015

Svaret på spørgsmålet, om man er uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret, er altså ja. Det er konklusionen i Ankestyrelsens principafgørelse 32-15. Sygedagpengeloven siger nemlig, at en person ikke har ret til sygedagpenge,

  • når den helbredsmæssige tilstand er stationær og
  • det er afklaret, at personen ikke har behov for
    • revalidering,
    • ressourceforløb
    • fleksjob eller
    • førtidspension.

Men kommunen kan altså ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid.

Man skal være uarbejdsdygtig for at få sygedagpenge

Det er en grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. 

Den dag, personen bliver helt arbejdsdygtig, har vedkommende ikke længere ret til sygedagpenge. Hvis personen bliver delvist arbejdsdygtig, har vedkommende kun ret til delvise sygedagpenge.

En særlig regel i sygedagpengeloven fastslår, at retten til sygedagpenge allerede ophører, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen vurderer, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det kaldes reglen om stationær tilstand.

Sygedagpengeudbetalingen kan altså først stoppe som følge af reglen om stationær tilstand, når det er afklaret, at den sygemeldtes arbejdsevne ikke kan blive bedre gennem behandling, og der ikke er behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Desuden fastslår principafgørelsen, at vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset på hvilket tidspunkt i forløbet, den sker.

Sygedagpengeloven opererer med et begreb, der hedder revurderingstidspunktet. Heraf følger en tidsbegrænsning for retten til sygedagpenge. Den indtræder ved udløbet af en kalendermåned, når den sygemeldte har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Kommunen skal forinden revurderingstidspunktet have truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at forlænge sygedagpengeudbetalingen. Forlængelse af udbetalingen forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldte. Det gælder, selvom den sygemeldte stadig er uarbejdsdygtig.

Sagerne, der ligger til grund for principafgørelsen

Principafgørelsen handler om to sager, hvor kommunen vurderede, at de sygemeldte ikke havde ret til sygedagpenge, fordi de burde kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked på deltid.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen i den første sag

I den første sag havde den sygemeldte forhøjet levertal, forstørret lever, kronisk betændelse i bugspytkirtlen, degenerative discusforandringer, discusprolaps uden egentlig tryk på nerver og føleforstyrrelser i ben på grund af nervebetændelse. Den sygemeldte havde været i stand til at arbejde 20 timer om ugen i en praktik, der blev gennemført under sygemeldingen.

Kommunen vurderede, at den sygemeldte ikke var uarbejdsdygtig på baggrund af de lægelige oplysninger og den arbejdsevne, som han havde udvist. Kommunen tilføjede, at det ikke er et krav for arbejdsdygtighed, at personen kan arbejde 37 timer om ugen. Det er nok, at personen kan arbejde det antal timer, der giver mulighed for at være selvforsørgende.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen, da den sygemeldte på baggrund af den udviste arbejdsevne ikke var fuldt arbejdsdygtig. Kommunen kunne desuden ikke standse sygedagpengene med henvisning til reglen om stationær tilstand. I den forbindelse lagde vi vægt på, at man på baggrund af de foreliggende oplysninger om helbred og afklaring ikke kunne konkludere, at tilstanden var stationær, og at den sygemeldte ikke havde ret til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Vi hjemviste desuden sagen til kommunen til vurdering af, om betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen var opfyldte på revurderingstidspunktet.

Ankestyrelsen pålagde kommune at indhente lægelige oplysninger i den anden sag

Anden sag i principafgørelsen handler om en kvinde, der tidligere havde været sygemeldt på grund af bipolar, affektiv lidelse - det, der tidligere blev kaldt en manio-depressiv diagnose. I forbindelse med en ny sygemelding indhentede kommunen ikke nye lægelige oplysninger. Kvinden havde under sygemeldingen deltaget i en virksomhedspraktik, hvor hun maksimalt arbejdede 24 timer om ugen. Kommunen traf på denne baggrund afgørelse om, at kvinden var arbejdsdygtig.

Ankestyrelsen vurderede, at det ud fra de foreliggende oplysninger ikke var muligt at vurdere, om kvinden var uarbejdsdygtig. Vi hjemviste derfor sagen til kommunen, for at kommunen skulle indhente en lægelig vurdering af, om sygdommen påvirkede funktionsevnen, og om den helbredsmæssige tilstand var stationær. Desuden skulle kommunen indhente oplysninger om prognosen for tilstanden.

Herefter skulle kommunen tage stilling til, om kvinden var uarbejdsdygtig, og om hun i så fald opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen på revurderingstidspunktet.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 32-15 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand – revurderingstidspunkt.

Eksempel – kommunen kan ikke standse udbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand

En person med angst har under sin sygemelding kunnet arbejde 19 timer om ugen i sit hidtidige arbejde som pædagog. Den sygemeldtes psykiater har oplyst, at der ikke er flere behandlingsmuligheder, og den helbredsmæssige tilstand er derfor stationær.

Den sygemeldtes arbejdssted har dog ikke opfyldt de nødvendige skånebehov i forhold til angstlidelsen, og det er derfor usikkert, om arbejdsevnen kan øges for eksempel gennem andre arbejdsopgaver.

Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand, da der er brug for en nærmere afklaring af arbejdsevnen for at vurdere, om borgeren har brug for erhvervsrettede foranstaltninger for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.


Eksempel – kommunen skal standse udbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand

En sygemeldt har i to praktikker udvist en arbejdsevne på cirka 25 timer om ugen. Den helbredsmæssige tilstand er stationær, og praktikkerne har været i overensstemmelse med den sygemeldtes skånebehov og må anses for at have givet et retvisende billede af arbejdsevnen.

Der er ikke mulighed for en udvikling af arbejdsevnen, og kommunen vurderer på denne baggrund, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

I dette tilfælde skal kommunen standse sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand, og borgeren må stille sig til rådighed på arbejdsmarkedet 25 timer om ugen.

Sidst opdateret 15.03.2016