Hvem skal borgeren henvende sig til?

Borgeren skal henvende sig til den myndighed, der har afgjort sagen.

Ankestyrelsen har ikke mulighed for selv at finde alle relevante sager.

Styrelsen opfordrer derfor borgere til at henvende sig, hvis de mener, at deres sag kan være en af dem, der eventuelt kan genoptages.

Det er den myndighed, der sidst har truffet afgørelse, som skal se på sagen igen.

Hvis kommunen sidst har truffet afgørelse i sagen, skal den tage stilling til, om sagen skal genoptages og afgøres på ny.

Er det Ankestyrelsen eller de tidligere beskæftigelsesankenævn, der sidst har truffet afgørelse, skal Ankestyrelsen vurdere, om sagen skal genoptages og afgøres på ny.

Hvis borgeren er flyttet, skal han eller hun henvende sig til den nuværende bopælskommune.

Sådan gør du, hvis vi skal vurdere din sag

Hvis du vil søge om genoptagelse hos Ankestyrelsen, skal vi kunne identificere din sag.

Derfor skal du oplyse dit navn og cpr-nummer.

Det vil være en fordel, hvis du også oplyser, hvornår din sag er afgjort.  

Ankestyrelsen kan kontaktes på telefon 33 41 12 00 på hverdage mellem klokken 9 og 15.

Det er også muligt at maile. Vi anbefaler at bruge vores sikre mail.

Læs, hvordan du mailer sikkert til Ankestyrelsen.

Sidst opdateret 22.12.2015