Artikel:Hver femte sag om sanktioner ville være blevet ændret

Kommunerne kan blive bedre til at undersøge, om borgere har en rimelig grund til ikke at møde op til et tilbud. Det er et af resultaterne i Ankestyrelsens tredje undersøgelse om kommunernes brug af sanktioner.

Af fuldmægtig Julie Hansen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 4, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juli 2017.

”Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere” er den tredje i rækken af undersøgelser af, hvordan kommunerne bruger sanktioner.

Denne gang har vi undersøgt 105 sager fra 10 kommuner:

  • I 62 sager var betingelserne for at give en sanktion opfyldt
  • 21 sager ville være blevet ændret hos Ankestyrelsen, hvis borgeren havde klaget
  • 22 sager manglede oplysninger, derfor kunne Ankestyrelsen ikke vurdere afgørelserne.

I alle sagerne har kommunerne trukket i borgernes uddannelses- eller kontanthjælp, fordi de er udeblevet fra et tilbud. Overordnet viser undersøgelsen, at kommunerne kan blive bedre til at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste.

Opfølgning på kontanthjælpsreform

Da den daværende regering blev enige om kontanthjælpsreformen i april 2013, var en del af aftalen, at Ankestyrelsen skulle lave tre praksisundersøgelser. De skulle handle om, hvordan kommunerne brugte sanktioner. Baggrunden var, at kommunerne brugte sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere meget forskelligt.

Den første undersøgelse handlede om sager, som kommunerne afgjorde i 2014. Det var en generel undersøgelse af kommunernes brug af sanktionsreglen om at udeblive fra tilbud over for job-, uddannelses- og aktivitetsparate modtagere af ydelser.

Den anden undersøgelse handlede om sager fra 2015. Her var fokus på kommunernes brug af reglerne om at blive væk fra samtale, manglende overholdelse af jobsøgningsaftale og registrering af jobsøgningsaktiviteter. Undersøgelsen handlede også om sanktion af borgere, der flere gange ikke at have opfyldt pligten til at stå til rådighed.

Den tredje undersøgelse

Den tredje og sidste undersøgelse om sanktioner undersøger sager fra 2016. Den viser blandt andet, at kommunerne ikke er gode nok til at undersøge, om borgere har en rimelig grund til at blive væk fra et tilbud. I alle de 105 undersøgte sager har kommunen afgjort, at borgeren skal have en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) § 36.

Denne undersøgelse er en gentagelse af den første undersøgelse om sager fra 2014 og gælder de samme kommuner og typer af sager.

Undersøgelsen har især fokus på, om:

  • sanktionen er givet på korrekt grundlag
  • pligten til at vejlede er overholdt
  • kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen, før den sanktionerer en aktivitetsparat ydelsesmodtager. Kontakten skal hjælpe med at vurdere, om der var en rimelig grund til udeblivelsen.

De vigtigste resultater af undersøgelsen kan inddeles i tre temaer:

  • korrekt grundlag
  • vejledningspligt
  • personlig kontakt til aktivitetsparate.

Korrekt grundlag

I alle 105 sager er borgeren blevet væk fra et tilbud.

22 af disse sager var ikke oplyst nok til at vurdere, om kommunens afgørelse var korrekt.

I de fleste af de 22 sager har borgeren begrundet sin udeblivelse med sygdom. Men kommunerne har ikke undersøgt borgerens begrundelse nærmere.

Vejledningspligt

Når kommunen indkalder borgeren til et tilbud, så har den vejledningspligt. Det betyder, at kommunen skal give skriftlig vejledning om konsekvenserne af ikke at møde op til tilbuddet. Hvis der ikke har været vejledning, kan kommunen ikke give en sanktion for at udeblive fra tilbuddet.

I 11 af de 105 sager har kommunen ikke overholdt vejledningsforpligtelsen, enten fordi vejledningen er givet for sent, eller fordi den er uklar.

Personlig kontakt til aktivitetsparate

Det er også en forudsætning for at sanktionere en aktivitetsparat person, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Den personlige kontakt skal afdække årsagen til, at borgeren er udeblevet og give grundlag for at vurdere, om der har været en rimelig grund.

31 af de 105 sager handler om aktivitetsparate borgere. Og i 18 af de 31 sager er betingelserne ikke opfyldt.

I de fleste af de 18 sager får kommunerne kontakt til borgeren. Men alligevel kan kommunen ikke vurdere sagen, fordi den ikke får fyldestgørende eller tilstrækkeligt sikre oplysninger om årsagen til, at borgeren ikke er mødt op.

Den anden årsag er, at kommunen ikke får kontakt til borgeren, inden den afgør sagen. Her har kommunen ikke udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren om årsagen til, at borgeren ikke er mødt op.

Undersøgelsens anbefalinger

Ud fra analysen anbefaler Ankestyrelsen blandt andet, at:

  • kommunen skal sikre, at der er nok oplysninger til vurdere sagen.
  • kommunen undersøger, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive fra tilbud efter aktivlovens § 13, stk. 7.
  • kommunen er opmærksom på, at borgere ikke kan sanktioneres, hvis borgerne har en rimelig grund til at udeblive som beskrevet i § 13, stk. 7.
  • kommunen sørger for tilstrækkelig vejledning om konsekvenserne af at udeblive fra et tilbud. Kommunen skal kunne dokumentere vejledningen.
  • kommunen begrunder, hvorfor borgerens grund til at udeblive ikke er en rimelig grund
  • kommunen er opmærksom på særreglerne for aktivitetsparate borgere.

Læs Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere

De to andre undersøgelser og sanktioner finder du ved at søge på "sanktioner" under publikationer.

Søg

Principiel afgørelse om sanktioner

Ankestyrelsen har også afgjort en sag om sanktioner principielt. Den handler om kommunernes pligt til at oplyse en sag og til at undersøge det nærmere, når en borger angiver sygdom som begrundelse for at udeblive.

Ankestyrelsens principafgørelse 102-16 om kontanthjælp - sanktioner - rimelig grund - officialprincippet - kommunens oplysning af sagen

Sidst opdateret 04.07.2017