Artikel: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste regnes som indtægt

En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til retten til uddannelses- og kontanthjælp ikke en formue, men en indtægt.

Bemærk, at der har indsneget sig en fejl i overskriften i nyhedsbrevet, vi sendte ud på mail. 

Artiklen her på hjemmesiden har den korrekte overskrift.

Af specialkonsulent Birgitte M. Christensen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2015. 

En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til en borgers ret til uddannelses- eller kontanthjælp ikke en formue, men en indtægt. Kommunen skal derfor ikke vurdere borgerens sag efter formuereglerne i aktivloven. Når der er tale om en større erstatning medfører udbetalingen afslag på eller ophør af hjælpen. Kommunen skal så beregne, hvor længe borgeren skal leve af erstatningen. Det har Ankestyrelsen slået fast i en ny principafgørelse 40-15.  

Fordi erstatningen træder i stedet for den arbejdsindkomst, som borgeren har mistet på grund af tilskadekomsten, skal kommunen behandle erstatningen som en indtægt, ikke som en formue. Erstatningen er en indtægt, uanset om der er tale om et lille beløb eller et stort beløb. Erstatningen er også en indtægt, selvom borgeren har fået den udbetalt før ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp.

Der er i loven ikke mulighed for at se bort fra erstatningen, selvom den dækker en periode, hvor borgeren ikke modtog uddannelses- eller kontanthjælp.

Et mindre erstatningsbeløb

Hvis borgeren har fået udbetalt en mindre erstatning efter datoen for bevilling af uddannelses- eller kontanthjælp, skal erstatningen trækkes fra i borgerens hjælp. Det skal ske efter reglerne i aktivloven om fradrag for indtægter.

Hvis erstatningen er blevet udbetalt, før borgeren har ansøgt kommunen om uddannelses- eller kontanthjælp, og erstatningen er på et mindre beløb, skal erstatningen dog ikke trækkes fra i hjælpen. Det fremgår af principafgørelse 107-12.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 107-12 om kontanthjælp - indtægter - sygedagpenge - beregning - udmåling

Et større erstatningsbeløb

Hvis erstatningen bliver udbetalt, mens borgeren modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og erstatningen er på et større beløb, har borgeren ikke længere ret til at få hjælpen.

Hvis et større erstatningsbeløb er blevet udbetalt, før borgeren har ansøgt kommunen om uddannelses- eller kontanthjælp, og erstatningen er helt eller delvist i behold på ansøgningstidspunktet, har borgeren ikke ret til at få uddannelses- eller kontanthjælp.

Hvornår der er tale om et større beløb, afhænger af en konkret vurdering. Ankestyrelsen har praksis for, at retten til kontanthjælp først indtræder på det tidspunkt, hvor en resterende løn og feriepenge er levet op. Der var i et konkret tilfælde tale om løn for 14 dage, feriepenge for fem uger og efterbetaling af løn med et beløb svarende til kontanthjælpsniveauet for en (enlig) forsørger i 37 dage. Vi vurderede, at det var et større beløb i denne sammenhæng.

Kommunen skal vurdere, hvor længere erstatningen skal dække forsørgelsesbehovet

Ankestyrelsen slår også fast i den nye principafgørelse, at når der er tale om et større erstatningsbeløb, skal kommunen også tage stilling til, hvor længe erstatningen skal dække forsørgelsesbehovet. Kommunen skal meddele borgeren, hvad resultatet af vurderingen blev.

Fordi erstatningen er en indtægt, kan kommunen ikke bruge aktivlovens formueregler til vurderingen. Det betyder, at kommunen ikke kan se bort fra beløb på op til 10.000 kroner for enlige og 20.000 kroner for ægtefæller og samlevende. Kommunen kan heller ikke se bort fra beløb af hensyn til borgerens og familiens boligstandard, erhvervsmuligheder og/eller uddannelsesmuligheder, som aktivlovens formueregler ellers giver mulighed for.

Disse principper gælder også for andre former for indtægter.

Et eventuelt resterende beløb er formue

Hvis borgeren igen søger om uddannelses- eller kontanthjælp, når perioden, hvor borgeren skulle leve af erstatningen, er gået, og erstatningsbeløbet er helt eller delvist i behold, er beløbet formue. Det skyldes, at når borgeren ikke har brugt hele erstatningen til forsørgelse i perioden, anses det resterende beløb for at være opstået ved opsparing.

Her skal kommunen bruge aktivlovens formueregler, når den skal vurdere borgerens nye ansøgning. Det betyder, at kommunen skal se bort fra beløb på op til 10.000 kroner for enlige og 20.000 kroner for ægtefæller og samlevende. Kommunen skal også vurdere, om der er grundlag for at se bort fra en yderligere del af formuen af hensyn til borgerens og familiens boligstandard, erhvervsmuligheder og/eller uddannelsesmuligheder.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 40-15 om uddannelseshjælp og kontanthjælp - indtægter - formue - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Sidst opdateret 08.03.2016