Fleksjob

Fleksjob er et tilbud til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

""

Kommunens jobcenter giver tilbud om fleksjob til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse.

Ankestyrelsen behandler klager over jobcentrets afgørelser om fleksjob.

Sidst opdateret 13.11.2013