Gå til indhold

Artikel: Personer i løntilskudsjob kan få supplerende hjælp

En person i løntilskudsjob kan få supplerende hjælp. Retten til tilskud gælder de fleste borgere, der får løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. For borgere i private job med løntilskud afhænger det af lønnens størrelse.

Af chefkonsulent Kristine Drisdal Hansen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 4, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juli 2017.

Kommunerne spørger ind imellem Ankestyrelsen, om en person, der er ansat med løntilskud, kan få supplerende hjælp. Det kan være i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Nogle kan få supplerende hjælp

Svaret afhænger af, om personen er ansat i løntilskud hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Og om lønnen hos den private arbejdsgiver er større eller mindre end den hjælp, borgeren ellers ville have ret til.

Det betyder, at: 

  • Personer i private løntilskudsjob, der får en højere løn end den hjælp, de er berettiget til, vil ikke have ret til supplerende hjælp. Når kommunen beregner lønnen, skal den huske timefradraget for de timer, personen har arbejdet.
  • Personer i private løntilskudsjob på nedsat tid, der får en lavere løn end hjælpen, de har ret til, vil have ret til supplerende hjælp. Når kommunen beregner lønnen, skal den huske timefradraget for de timer, personen har arbejdet.
  • Personer i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver vil i langt de fleste tilfælde være berettiget til et supplement til den løn, de får fra løntilskudsjobbet. Supplementet vil svare nogenlunde til timefradraget for de timer, de har arbejdet.

Forskellen mellem at være ansat i løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere er, at ansættelsen hos en privat arbejdsgiver kan ske på fuld tid eller på deltid. Hos en offentlig arbejdsgiver sker ansættelsen med et timetal, der er beregnet ud fra den fastsatte timeløn. Timetallet bliver beregnet, så lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er på niveau med den hjælp, borgeren fik inden ansættelsen i løntilskudsjobbet.

Principafgørelsen

Personer i løntilskudsjob kan blandt andet være berettiget til supplerende hjælp, fordi de stadig betragtes som modtagere af hjælp. Det har Ankestyrelsen taget stilling til i principafgørelse 57-16.

En person kan kun få særlig støtte, hvis der er sket ændringer i personens forhold, så vedkommende ikke kan forsørge sig selv og sin familie. De ændringer kaldes for sociale begivenheder.

I principafgørelsen slår Ankestyrelsen fast, at en social begivenhed ikke i sig selv er ophørt med ansættelsen i løntilskud. Borgeren betragtes derfor fortsat som modtager af hjælp under ansættelse i løntilskud, medmindre forsørgelsen fuldt ud er dækket af lønnen fra løntilskuddet. Det kræver en konkret vurdering af borgerens tidligere forsørgelsesgrundlag. Her skal kommunen huske at tage for eksempel særlig støtte til høje boligudgifter med i regnestykket.

Ankestyrelsens principafgørelse 57-16 om særlig støtte - personkreds - løntilskudsansættelse - social begivenhed - nettoindtægt

Timefradrag

Timefradraget er en regel fra aktivloven. Den bruger kommunen blandt andet til at beregne supplerende hjælp til personer i løntilskudsjob. Kommunen skal beregne et timefradrag, før den trækker indtægten fra løntilskudsjobbet fra i hjælpen.

Timefradraget efter § 31, stk. 1 blev indført med aktivloven, og det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

fradraget gælder alle former for erhvervsarbejde samt aktivering og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.(..) Det betyder, at modtagere af hjælp får den samme økonomiske gevinst, uanset om der er tale om almindeligt ustøttet arbejde eller aktivering. (…) Fordelen ved forslaget er, at det giver en økonomisk tilskyndelse til at tage arbejde i perioder med kontanthjælp, fordi modtagerne får lov til at beholde en mindre del af indtægten, dvs. vedkommende vil normalt få en mindre forbedring af sine indtægtsforhold som 'belønning'.

Det er altså hensigten med timefradraget, at borgeren skal have en gevinst ved at arbejde eller deltage i aktivering. Belønningen for borgerne skal være den samme, uanset om der er tale om ustøttet arbejde eller aktivering.

For personer ansat i løntilskud betyder det, at de hver måned skal sende deres lønseddel til kommunen, som skal beregne, om de er berettiget til et supplement til deres løn fra ansættelsen med løntilskud. Beregningen skal ske på samme måde som ved enhver anden indtægt. Det vil sige, at indtægten beregnes med fradrag af

  • ATP
  • arbejdsmarkedsbidrag
  • indbetalinger til kollektive pensionsordninger
  • hensættelser til feriepenge.

Kommunen skal også lave timefradrag for de timer, borgeren har arbejdet. Først herefter skal kommunen trække indtægten fra i hjælpen.

Ansættelse med løntilskud er et tilbud efter LAB-lovens kapitel 12. Borgeren er under ansættelsen forpligtet til at være jobsøgende og stå til rådighed for ordinært job, deltage i samtaler med jobcentret osv.

 

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring