Artikel:Har du ret til erstatning, når du kommer til skade under en uddannelse eller i et løntilskudsjob?

Her får du et overblik over de principafgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, som Ankestyrelsen har udsendt i slutningen af 2013. Afgørelserne handler bl.a. om personer, der kommer til skade under uddannelse, personer med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og personer, der kommer til skade i et løntilskudsjob.

Af specialkonsulent Niels-Henrik Dam

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, april 2014.

Når det handler om en privat skade under revalidering, kommer her et eksempel på, at det i nogle tilfælde vil være muligt at vurdere et varigt tab af erhvervsevne, selvom der efter en arbejdsskade kommer en alvorlig konkurrerende skade/sygdom.

Tilskadekomne havde fået en rygskade og var derfor startet en revalidering til laborant. Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet, at han havde et midlertidigt tab af erhvervsevne på 20 procent. Efter at tilskadekomne havde været i gang med revalideringen i ca. seks måneder fik han en ny rygskade, og blev opereret for 2 diskusprolapser. Han blev sygemeldt og revalideringen afbrudt.

Ankestyrelsen vurderede, at der var et sikkert varigt tab af erhvervsevne på 15 procent. Vi lagde vægt på, at han med arbejdsskadens følger ville kunne arbejde i rygskånende erhverv på lidt nedsat tid.

Læs principafgørelse 74-13

Overblik – når tilskadekommen efter en arbejdsskade får en ny alvorlig skade eller sygdom.

Ankestyrelsen har indenfor de seneste år udsendt tre principafgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne i den situation, hvor en tilskadekommen efter en arbejdsskade får en ny alvorlig skade eller sygdom.

I to af principafgørelserne var resultatet, at tilskadekomne ikke fik nogen erstatning for tab af erhvervsevne, fordi de efterfølgende sygdomme helt overskyggede følgerne af arbejdsskaden.

I den seneste principafgørelse løb en tilkendt løbende erstatning videre, selvom et revalideringsforløb blev afbrudt på grund af en rygoperation, der ikke havde sammenhæng med arbejdsskaden. Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at der var tale om en midlertidig afbrydelse af revalideringsforløbet på ca. seks måneder.

Læs principafgørelse 166-11

Læs principafgørelse 167-11

De to ovenstående principafgørelser er omtalt i artiklen
”Når arbejdsskader overhales indenom” i ”Nyt fra Ankestyrelsen” 1/12.

Læs principafgørelse 97-12

Tilskadekomst under uddannelse

Man kan også få en arbejdsskade, mens man er under uddannelse. I nogle tilfælde medfører arbejdsskaden, at uddannelsestiden forlænges, eller at tilskadekomne må skifte uddannelse.
Giver det ret til erstatning for tab af erhvervsevne?

Vi fastslog praksis på dette område med en principafgørelse fra 2002, som nu er blevet afløst af en ny. Praksis er stadig, at det ikke medfører ret til erstatning, hvis man må skifte uddannelse som følge af en arbejdsskade. Det gælder, selvom tilskadekomne måske fik elevløn eller lignende på den tidligere uddannelse og kun får SU på den nye uddannelse.

På et senere tidspunkt kan uddannelsesskiftet dog godt medføre ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

I den konkrete sag var en kvinde ved at uddanne sig til frisør. Hun ville have været udlært 30. januar 2014. På grund af eksem, der blev anerkendt som erhvervssygdom, måtte hun opgive uddannelsen. Hun startede i stedet en uddannelse til skiltemaler, som ville være afsluttet i juni 2015.

I perioden fra 30. januar 2014 til juni 2015 kunne hun have arbejdet som frisør, hvis hun ikke havde fået arbejdsskaden. I den periode skal man så vurdere, om hun har et midlertidigt erhvervsevnetab. Det gør man ved at sammenligne den løn, hun kunne have tjent som frisør, men den løn hun ville kunne tjene, hvis hun ikke var under uddannelse til skiltemaler.

På det tidspunkt, hvor hun er færdigudlært som skiltemaler, skal man vurdere, om hun har et varigt erhvervsevnetab. Det gør man ved at sammenligne, hvad hun ville kunne tjene som frisør, med hvad hun vil kunne tjene som skiltemaler.

Der er således to perioder, hvor der kan være et erhvervsevnetab, når en tilskadekommen må skifte uddannelse som følge af en arbejdsskade:

  • perioden fra den forventede afslutning af den tidligere uddannelse til afslutningen af den nye uddannelse og  tidspunktet for afslutningen af den nye uddannelse og frem

Ankestyrelsen vurderede, at kvinden ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Hun var fortsat under uddannelse, og det ville hun også have været, selvom hun ikke havde fået eksem.

Læs principafgørelse 89-13

Tilskadekomst i arbejde med løntilskud

I løntilskudsjob modtager den ledige løn, og arbejdsgiveren modtager et tilskud til lønnen. Hvis en person, der er ansat i et job med løntilskud får en arbejdsskade, vil lønnen derfor ikke nødvendigvis være et udtryk for, hvad tilskadekomne var ”værd” på skadestidspunktet.

I principafgørelsen har vi derfor slået fast, at indtægten på skadestidspunktet (årslønnen) og den forventede indtægt uden arbejdsskaden skal fastsættes efter et skøn over, hvad tilskadekomne ville kunne tjene i ordinært arbejde.

I den konkrete sag kom vi frem til, at den skønsmæssige indtægt svarede til den faktiske indtægt, men det er et tilfælde.

Det vigtige budskab i principafgørelsen er, at man ved vurderingen af årsløn og erhvervsevnetab til personer, der kommer til skade i et job med løntilskud ikke kun kan lægge vægt på den faktiske indtægt i løntilskudsjobbet. Der skal altså ske en skønsmæssig vurdering af evnen til at tjene penge ved arbejde.

Læs principafgørelse 90-13

Løs tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvis en tilskadekommen har haft en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, kan det være vanskeligt at vurdere indtjeningsevnen på skadestidspunktet (årslønnen), og hvordan indtjeningen ville have været i fremtiden, hvis arbejdsskaden ikke var sket. I to principafgørelser har vi beskrevet de skønselementer, der indgår i vurderingen.

I den ene var der tale om en kvinde, der kom til skade under virksomhedspraktik. Hun havde i de foregående ca. 20 år ikke været i arbejde, men modtaget kontanthjælp.

Ved arbejdsskaden fik hun en skade i højre hofte, og ménet blev vurderet til 5 procent. Hun blev efterfølgende tilkendt førtidspension.

Ankestyrelsen gav afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Vi lagde vægt på, at hun ikke havde dokumenteret en erhvervsevne, som hun kunne miste. Vi vurderede således, at selvom hun ikke havde fået arbejdsskaden, ville hun ikke være kommet i ordinært arbejde.

Den anden principafgørelse handler om to forskellige sager.

I den første sag var der tale om en meget uheldig mandlig chauffør. Han blev ansat som chauffør den 20. juni 2008, og fire dage senere pådrog han sig en alvorlig skade i højre fod.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede ménet til 15 procent. Han kom ikke tilbage i arbejde og blev tilkendt førtidspension.

I de seneste år forud for arbejdsskaden havde han haft en noget svingende tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2005 til 2008 var hans årlige indtjening ved arbejde mellem 4000 og 150.000 kroner. Han havde herudover modtaget sociale ydelser - bl.a. kontanthjælp og aktiveringsydelse.

Ankestyrelsen vurderede på trods heraf, at han på skadestidspunktet havde en fuld erhvervsevne, og at han havde mistet 65 procent af denne. Vi lagde vægt på, at han rent faktisk havde arbejdet, og at han på skadestidspunktet var blevet fastansat som chauffør. Der var ikke nogen oplysninger om, at han skulle have helbredsmæssige problemer før arbejdsskaden. Den lave indtægt i årene forud for skaden kom i stedet til udtryk ved fastsættelsen af årslønnen, som vi skønsmæssigt vurderede til 150.000 kr.

Læs principafgørelse 76-13

I den anden sag var der tale om en mand, der var kommet til Danmark som flygtning i 1998. Han kom til skade med sin skulder i 2008. Ménet blev vurderet til 8 procent. Da han kom til skade, arbejdede han med rengøring 15 timer om ugen. Det var oplyst, at han gerne ville have arbejdet flere timer, men det kunne han ikke få.

Efter skaden var han sygemeldt i en periode, men blev raskmeldt af kommunen da han fik arbejde som støtte-/kontaktperson 20 timer om måneden. Forud for arbejdsskaden havde han været i forskellige former for ansættelse – blandt andet som vicevært og rengøringsassistent. I 2008 havde han forskellige ansættelser som rengøringsassistent, 30-45 timer om måneden.

Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne havde en fuld erhvervsevne på skadestidspunktet. På grund af hans manglende uddannelse og begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet, vurderede vi, at han uden arbejdsskaden ville have kunnet arbejde fuld tid som ufaglært, med en indtjening på det laveste niveau for fuldtids ufaglært arbejde.

På den baggrund vurderede vi skønsmæssigt det midlertidige erhvervsevnetab til 15 procent. Årslønnen blev skønsmæssigt fastsat til 125.000 kr.

Læs principafgørelse 78-13

Fortsat fokus

Som denne gennemgang viser, kan der i forbindelse med vurderingen af erstatning for tab af erhvervsevne opstå de mest forskelligartede problemer. Ankestyrelsen vil i 2014 fortsat have fokus på at få afklaret det uafklarede, f.eks. i forbindelse med de fleksjobregler, der trådte i kraft 1. januar 2013.

Sidst opdateret 05.07.2016