Artikel:Efterløn kan have betydning for erstatning for tab af erhvervsevne

Hvis en person kommer ud for en arbejdsskade og efterfølgende overgår til efterløn, kan den pågældende have ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Men det kommer an på en konkret vurdering. Ankestyrelsen har behandlet spørgsmålet i en principafgørelse. I en anden principafgørelse på arbejdsskadeområdet, har Ankestyrelsen behandlet spørgsmålet om, hvilken betydning en forudgående sygdom har for fastsættelsen af erstatning for tab af erhvervsevne og årsløn.

Af specialkonsulent Niels Henrik Dam

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, januar 2015.

Ankestyrelsen ser jævnligt sager, hvor der er oplysninger om, at tilskadekomne inden arbejdsskaden har givet udtryk for, at han godt kunne tænke sig at gå på efterløn. Måske er der endda oplysninger om, at overgangen til efterløn skulle ske på et bestemt tidspunkt.

Dette kan have betydning for vurderingen af, om den tilskadekomne har ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Det er nemlig en betingelse for, at man kan få erstatning, at det er arbejdsskaden, der helt eller delvist er skyld i ændringen i de erhvervsmæssige forhold, f.eks. overgang fra arbejde til efterløn.

Find eksempler i principafgørelsen.

Ankestyrelsens principafgørelse U-6-07 om erhvervsevnetab - efterløn - funktionsbegrænsning - helbredsmæssig tilstand uafklaret – arbejdsskade

To eksempler med forskelligt udfald

Principafgørelse 38-14 behandler to sager om arbejdsskader og efterløn.

I den ene sag fandt vi det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tilskadekomne uanset arbejdsskaden ville have overgået til efterløn. Sagt med andre ord: Det er ikke sikkert, at personen ville være gået på efterløn, hvis arbejdsskaden ikke var sket.

Tilskadekomne havde til en seniorsamtale med sin arbejdsgiver oplyst, at han ville gå på efterløn som 60-årig. Vi lagde dog særligt vægt på, at seniorsamtalen var foretaget, da tilskadekomne netop var fyldt 57 år. Det vil sige tre år inden overgangen til efterløn kunne blive aktuel. Der var heller ikke tale om en bindende aftale.

I den anden sag fandt vi det tilstrækkelig godtgjort, at tilskadekomne ville være overgået til efterløn, selvom han ikke havde været udsat for arbejdsskaden.  Det var altså ikke arbejdsskaden, der var grunden til, at manden ville gå på efterløn.

Vi lagde særlig vægt på, at tilskadekomne på skadestidspunktet var 59½ år gammel. Han havde fire dage inden arbejdsskaden lavet en fratrædelsesordning med sin arbejdsgiver.  Fratrædelsesordningen indebar, at han cirka et år senere skulle overgå til efterløn. Der var således tale om en egentlig - bindende – fratrædelsesaftale.  

Læs mere i principafgørelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 38-14 om arbejdsskade - efterløn - erhvervsevnetab – årsagssammenhæng

Det kræver en konkret vurdering

Konklusionen er, at det altid er en konkret vurdering, om der er sammenhæng mellem en arbejdsskade og overgang til efterløn.  Oplysning om et tidligere udtrykt ønske om overgang til efterløn kan have betydning. Men, vi skal altid foretage en nøje vurdering af alle aspekter, herunder hvor fast ønsket har været, og om ønsket er fremkommet tæt på det tidspunkt, hvor pågældende havde mulighed for at overgå til efterløn.

Fradrag for en lidelse, der var til stede før arbejdsskaden

Hvis en tilskadekommen har en forudbestående sygdom kan det være kompliceret, hvilken betydning sygdommen har for fastsættelsen af erstatning for tab af erhvervsevne og årsløn.  Det spørgsmål har Ankestyrelsen taget stilling til i en principafgørelse.

I principafgørelsen slår vi fast, at en forudbestående sygdom typisk vil have givet sig udtryk i en lavere årsløn (indtjeningsevne på skadestidspunktet). Som udgangspunkt kan der derfor ikke også trækkes fra for den forudbestående sygdom i erhvervsevnetabsprocenten.

I den konkrete sag var der imidlertid grundlag for fradrag i erhvervsevnetabs-procenten som følge af den forudbestående sygdom. Grunden var, at den forudbestående sygdom var forværret efter arbejdsskaden på en måde, så den yderligere nedsatte evnen til at arbejde.    

I eksemplet havde en sosu-hjælper forud for arbejdsskaden haft flere sygemeldinger på grund af bækkenløsning og lændesmerter. Hun havde selv forud for arbejdsskaden oplyst, at hun ikke mente, at hun kunne klare en fuldtidsstillling på 37 timer.

Hun arbejdede på det tidspunkt, hvor hun fik arbejdsskaden 30 timer om ugen, og disse 30 timer vurderede vi, var retvisende for hendes indtjeningsevne inden arbejdsskaden.

Ankestyrelsens principafgørelse 48-14 om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - ledighedsydelse - forudbestående - forværring – fradrag

Sidst opdateret 05.07.2016