Ankestyrelsens kompetence på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsen behandler som øverste administrative klagemyndighed klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om arbejdsskader.

Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager, hvor der er klaget over afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om arbejdsskader.

Afgørelserne drejer sig blandt andet om anerkendelse af ulykker og erhvervssygdomme som arbejdsskader, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Vi er øverste administrative klagemyndighed på arbejdsskadeområdet.

Vi er uafhængige og ikke bundet af instruktioner fra økonomi- og indenrigsministeren eller andre ved afgørelsen af de enkelte sager.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har alene mulighed for at føre tilsyn med den generelle sagsbehandling hos os inden for lovgivningen på ministeriets område.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på Retsinformations hjemmeside 

Principafgørelser 

Ankestyrelsen kan vælge at offentliggøre en afgørelse i anonymiseret form, hvis afgørelsen er egnet til at vise praksis på arbejdsskadeområdet.

Afgørelsen bliver derved en principafgørelse, der er en bindende retskilde.

Principafgørelser på Ankestyrelsens hjemmeside 

Sidst opdateret 30.11.2016