Artikel: Om at fastsætte selvstændige erhvervsdrivendes årsløn
Af fuldmægtig Christina Hansen og fuldmægtig Kit Purkær Madsen
Når en selvstændigt erhvervsdrivende er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade, skal der fastsættes en årsløn. Årslønnen bruges til at beregne erstatningen.
Reglerne for selvstændige erhvervsdrivende er som udgangspunkt de samme som for lønmodtagere. Alligevel er der nogle særlige forhold, som myndighederne skal tage i betragtning, når det drejer sig om selvstændige erhvervsdrivende.
Hovedregel og særlige forhold
Hovedreglen er, at årslønnen eller indtjeningsevnen bliver fastsat på baggrund af det, skadelidte har tjent de seneste 12 måneder før arbejdsskaden (arbejdsskadesikringslovens § 24). Det udgangspunkt gælder også for selvstændige.
Indtjeningen er summen af alle indtægtskilder, der er knyttet en arbejdsindsats til (totalindkomstprincippet). Myndigheden skal konkret vurdere, om indtægten er udtryk for en arbejdsfortjeneste.
Hvis der er særlige forhold omkring indtjeningen, fastsætter myndigheden årslønnen eller indtjeningsevnen ud fra et skøn. Et særligt forhold kan her være, at den selvstændiges virksomhed har givet underskud eller har haft meget svingende resultater.
Ved særlige forhold tager myndigheden udgangspunkt i skønsmomenterne i bekendtgørelsen om fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.
De enkelte skønsmomenter uddybes her:
Gennemsnitsmetoden
Til forskel fra lønmodtagere, der i mange tilfælde har en nogenlunde stabil indtjening over årene, kan der være store forskelle fra år til år for selvstændige erhvervsdrivende. Det vil derfor oftest give et mere retvisende billede at tage udgangspunkt i en længere periode.
Ifølge bekendtgørelsen er udgangspunktet en periode på tre, eventuelt fem år. Men en konkret vurdering kan føre til, at en kortere eller længere periode lægges til grund.
Virksomhedens art og størrelse
Det kan påvirke virksomhedens resultater meget forskelligt, at den selvstændige erhvervsdrivende er kommet til skade. Det afhænger blandt andet af, i hvilken grad virksomheden er bygget op omkring den skadelidtes person.
I nogle tilfælde vil den skadelidte kunne tilpasse virksomheden til skadens følger, for eksempel ved at skifte fra en udøvende til en mere administrativ funktion. Her behøver skaden ikke at betyde noget økonomisk.
I andre tilfælde vil den skadelidtes særlige kompetencer ikke kunne erstattes af anden arbejdskraft. Her vil virksomheden i højere grad være påvirket af følgerne efter arbejdsskaden.
Virksomhedens resultater i årene før skaden
Virksomhedens resultater før skadesåret indgår i vurderingen. Det kan for eksempel være for at finde ud af, om der er grundlag for at opregulere et beregnet gennemsnit til skadesåret. Opregulering er en beregning, hvor indtjeningen på skadestidspunktet omregnes til nutidsværdi. Beregningen sker med udgangspunkt i en offentligt fastsat faktor. Her har det betydning, om der i gennemsnitsperioden har været en opad- eller nedadgående tendens.
Den tilskadekomnes arbejdsopgaver for virksomheden og værdien af arbejdsindsatsen
Når myndigheden skal vurdere, om indtjeningen på skadestidspunktet er retvisende for skadelidtes indtjeningsevne, indgår momenter som
- den erhvervsmæssige baggrund
- uddannelse og erfaring
- arten og omfanget af skadelidtes arbejdsopgaver i virksomheden.
Statistiske oplysninger om lønniveauet for tilsvarende arbejde for lønmodtagere kan også være en del af vurderingen. I særlige tilfælde kan andre kriterier indgå i vurderingen. Det kan være, hvis den skadelidtes person må antages at have påvirket virksomhedens resultater i væsentligt omfang. Eksempelvis hvis skadelidtes navn er velanset og anerkendt inden for sin branche. I det tilfælde kan årslønnen fastsættes både højere og lavere end den faktiske indtjening. Det afgørende for den vurdering er, hvad der er retvisende for skadelidtes indtjeningsevne.
Andres indsats i virksomheden og indvirkning på virksomhedens resultat og overskud
Hvis eventuelle medejere, medarbejdende ægtefæller eller andre har været med til at skabe virksomhedens resultat, skal det indgå i den skønsmæssige vurdering af den skadelidtes indtjeningsevne på skadestidspunktet.
Øvrige interne og eksterne forhold
Andre forhold kan konkret indgå i skønnet af årslønnen eller indtjeningsevnen. Det kan eksempelvis være konjunktur- eller konkurrencemæssige forhold.
Efter denne gennemgang af de generelle principper og forhold, følger her en gennemgang af de særlige forhold, som principafgørelserne belyser:
Principafgørelserne
Ankestyrelsen har behandlet fire sager principielt for at belyse rammerne for at fastsætte årsløn eller indtjeningsevne i sager med særlige problemstillinger. Sagerne er udmeldt i tre principmeddelelser. Dem gennemgår vi her.
Gennemsnitsmetoden og nystartet, underskudsgivende virksomhed
Principafgørelsen handler om at vurdere spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne, når
- den skadelidte før arbejdsskaden har drevet underskudsgivende virksomhed
- virksomheden gennem en årrække har haft både overskud og underskud, men det gennemsnitlige resultat er et overskud.
Principafgørelserne slår fast, at
- underskudsgivende år indgår - som udgangspunkt - i beregningen af årslønnen/indtjeningsevnen, også ved brug af gennemsnitsmetoden.
- hvis resultatet er positivt, skal myndigheden herefter vurdere, om resultatet er retvisende for den tilskadekomnes indtjeningsevne på skadestidspunktet. Med et positivt gennemsnit er der en formodning for, at skadelidte på skadestidspunkt havde en erhvervsevne, selvom den ikke medførte en retvisende indtjening.
- hvis en virksomhed på skadestidspunktet er nystartet og kun har givet negative resultater, kan disse underskud ikke danne grundlag for at fastsætte den skadelidtes indtjeningsevne før arbejdsskaden.
- når myndigheden skal vurdere, om et resultat er retvisende for indtjeningsevnen, indgår der forskellige kriterier. De er for eksempel den skadelidtes erhvervsmæssige baggrund, uddannelse og erfaring samt arten og omfanget af vedkommendes arbejdsopgaver i virksomheden. Den faktiske indtjening indgår som et element i skønnet.
Tilskud til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed grundet følgerne efter arbejdsskaden
Principafgørelsen handler om tilfældet, hvor den skadelidte efter arbejdsskaden får tilskud til at fastholde beskæftigelsen i egen underskudsgivende virksomhed/virksomhed med mindre overskud.
Principafgørelsen slår fast, at
- tilskud til fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 75) kan sidestilles med tilskud til personer, der er visteret til fleksjob.
- når myndigheden bruger gennemsnitsmetoden, kan der være grundlag for at tage udgangspunkt i en længere periode end tre eller fem år.
Principafgørelsen handler også om situationen, hvor den faktiske indtjening i årene før arbejdsskaden ikke var retvisende for indtjeningsevnen på skadestidspunktet.
Medarbejdende ægtefælle
Principafgørelsen handler om at fastsætte årsløn for selvstændigt erhvervsdrivende, når der er en medarbejdende ægtefælle i virksomheden.
Principafgørelsen slår fast, at
- en eventuel medhjælpende ægtefælles andel af overskuddet skal fratrækkes det beregnede gennemsnit for at give det mest retvisende billede af den tilskadekomnes indtjeningsevne på skadestidspunktet.
- ægtefællens andel af overskuddet fastsættes på baggrund af et skøn. I det skøn kan der indgå kriterier som
- en eventuel lønaftale
- ægtefællens uddannelse
- arbejdsopgaver i virksomheden
- antallet af arbejdstimer
- statistiske oplysninger om lønnen i en tilsvarende stilling.