Forældelse af arbejdsskadesager

Din sag kan forældes efter generelle og specielle regler.

Forældelse betyder, at en fordring (et krav) ophører med at eksistere, når et bestemt tidsrum er gået. Fordringshaveren (kreditor) mister derved sin ret til at kræve opfyldelse (for eksempel at få erstatning).

En fordring er en ret til at kræve en ydelse betalt. I arbejdsskadesager er en fordring et krav på godtgørelse og erstatning.

Krav på at få en ulykke eller en erhvervssygdom anerkendt som en arbejdsskade er ikke en fordring.

I arbejdsskadesager er du eller dine efterladte fordringshaver, og din arbejdsgivers forsikringsselskab er skyldner.

Regler

Du finder de generelle regler om forældelse i Danske Lov og i forældelsesloven.

De generelle regler om forældelse gælder også i arbejdsskadesager.

Der er desuden specielle regler om forældelse i arbejdsskadeloven.

Arbejdsskader på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager 

Sidst opdateret 05.07.2016