Gå til indhold

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden

Syv ud af ti afgørelser om forlængelse af sygedagpenge er rigtige. Kommunerne følger de nye regler for forlængelse af sygedagpenge i de fleste afgørelser. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af området. Styrelsen har også en række anbefalinger til kommunerne.

Kommunerne følger de nye regler for sygedagpenge i de fleste afgørelser om forlængelse af perioden, hvor en borger kan modtage ydelsen. Det viser Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse. Styrelsen har undersøgt 125 afgørelser fra 13 kommuner, hvor der er truffet afgørelser om forlængelse af sygedagpenge.

De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2014.

Undersøgelsen viser, at kommunerne overholder reglerne i 86 af de 125 afgørelser. Det svarer til næsten syv ud af ti af afgørelserne. I næsten otte ud af ti af alle afgørelserne har kommunerne sørget for at indhente tilstrækkeligt med oplysninger.

Af de 39 sager, hvor de nye regler ikke er overholdt, har kommunerne ikke sørget for tilstrækkelig lægelig dokumentation i 26 af sagerne.

Ankestyrelsen kommer i undersøgelsen også med en række anbefalinger til kommunerne. Det er blandt andet:

  • Kommunerne skal sørge for tilstrækkelig lægelige oplysninger, før de afgør, om borgeren kan få forlænget perioden på sygedagpenge
  • Der skal indhentes aktuelle informationer om borgerens helbred i de sager, hvor sygdomsforløbet har udviklet sig
  • Kommunerne skal huske at begrunde deres afgørelse om at forlænge perioden på sygedagpenge.

Læs alle anbefalingerne og hele rapporten.


Hent publikationen

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring