Gå til indhold

Færre tilkendelser af førtidspension i tredje kvartal af 2015

I 3. kvartal faldt antallet af nye førtidspensionister sammenlignet med 3. kvartal sidste år. Det viser Ankestyrelsens nye kvartalsstatistik.

I alt fik 1.266 borgere tilkendt førtidspension i årets tredje kvartal. Det er 11 procent lavere end tredje kvartal 2014, hvor 1.430 fik tilkendt førtidspension. I de tre første kvartaler af 2015 er det samlede antal tilkendelser dog på samme niveau som i de tre første kvartaler af 2014. 

Nu er der flest mænd blandt nye førtidspensionister

I 2011 var 52 procent af de nye førtidspensionister kvinder. Til sammenligning var det 48 procent i de tre første kvartaler af 2015. 

Kvindernes andel er især faldet inden for diagnoserne bevægeapparatsygdomme og psykiske lidelser. I 2011 udgjorde kvinderne 59 procent af de nye førtidspensionister med bevægeapparatsygdomme og 52 procent med psykiske lidelser. Andelene var i de tre første kvartaler af 2015 faldet til henholdsvis 54 procent og 47 procent.

Tendenser for førtidspensioner 2015:3

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring